Karma som naturlov
                    
                    Set i det lys kan man sige, at karma er
                    en slags naturlov. Naturlove siger noget i retning af, at en
                    bestemt aktivitet under bestemte betingelser fører til
                    bestemte resultater. Forløbet er det samme hver gang - det
                    er reproducerbart, som man siger. Hvis vi f.eks. holder et
                    æble i hånden og slipper det, falder det ifølge
                    tyngdeloven til jorden, medmindre vi indfører en tredje
                    kraft i systemet ved at sparke til det. Det ophæver
                    naturligvis ikke tyngdeloven, men ændrer virkningen af den,
                    så æblet falder til jorden et andet sted.
                    Karmaloven, der repræsenterer selve
                    årsag-virkningsprincippet, kan altså siges at være det
                    overordnede princip bag alle specielle formuleringer af det
                    - naturlovenes lov. Derfor er karma lovens virkninger lige
                    så uafvendelige som naturlovenes, men det betyder ikke, at
                    virkningen kan forudsiges med sikkerhed, for det affiænger
                    af lovens administration.
                    Det er der nogle esoterikere, der har
                    svært ved at forstå, men det er i virkeligheden ikke
                    karmaloven, der er problemet, men naturlovene og deres
                    virkninger. Naturlove bestemmer ikke, hvad der sker. De
                    siger kun, hvad der sker, hvis tingene sættes i gang på en
                    bestemt måde. De repræsenterer principper, begivenhederne
                    følger, når de er i gang. Vi får f.eks. at vide, at en
                    motor yder et bestemt arbejde med en bestemt mængde
                    brændstof, men det siger jo ikke noget om, hvordan bilen
                    kører, hvorhen eller hvornår. Den kan køre lige ud ad
                    landevejen eller den kan køre op eller ned ad bakke. Den
                    kan køre til Roskilde eller Nakskov, og det kan være på
                    tirsdag eller fredag.
                    Derfor kan vi sige, at bestemte årsager
                    har bestemte karmiske virkninger, men karaktere~ af og
                    tidspunktet for virkningerne afhænger af lovens
                    administration - hvilket "gear" den afvikles i.
                    
                     
                    
                    Karma og evolution
                    
                    Menneskets tilværelse styres af 3
                    kræfter: (1) Evolutionsdriften, (2) karmaloven og (3) den
                    frie vilje. Men evolutionsdriften er overordnet i forhold
                    til de to andre. Den er udtryk for Logos' hensigt med sit
                    system og driver udviklingen frem mod et bestemt stade til
                    en bestemt tid.
                    Derfor er karma på ingen måde en
                    afstemning af positivt og negativt i naturen, for da ville
                    en positiv indsats for evolutionen møde en negativ karmisk
                    reaktion. Karmaloven støtter den fremadskridende udvikling.
                    Lidt firkantet kan man sige, at den hele tiden flytter
                    "ligevægtspunktet" fremad og dermed skaber en
                    dynamisk ligevægt til evolutionens fordel, i modsætning
                    til en statisk ligevægt mellem kendte størrelser.
                    
                     
                    Det enkelte menneskes karma
                    
                    Den er resultatet af brugen af fri vilje
                    i fortiden. Vi har alle sammen sat kræfter i gang, som
                    støtter eller hæmmer evolutionen. Den karmiske virkning af
                    at samarbejde med evolutionen er øget kraft og mulighed for
                    samme aktivitet i fremtiden. Den karmiske virkning af at
                    modarbejde evolutionen er en begrænsning eller standsning
                    af denne virksomhed. Derfor kunne vi spørge os selv:
                    "Hvordan samarbejder man med evolutionen?"
                    Svaret er, at fordi evolutionen altid
                    vedrører helheden, er samarbejde med evolutionen at arbejde
                    for helheden, også selvom det kan være på bekostning af
                    egne interesser. Og samtidig ser vi, at det at modarbejde
                    evolutionen består i at arbejde til egen fordel på
                    bekostning af helheden.
                    Derfor lærer karmaloven os, at
                    tilværelsen er et stort gruppearbejde, hvor overholdelsen
                    af visse adfærdsregler er et absolut krav, hvis vi vil leve
                    lykkeligt og harmonisk. Det betyder, at lykke og harmoni er
                    resultatet af uselvisk virksomhed, mens egoisme altid fører
                    til lidelse på længere sigt - i hvert fald ensomhed, der
                    siges at være den største af alle lidelser. Lidelse er
                    altså ikke nødvendig for åndelig udvikling. Hvis vi er
                    uselviske, bliver udviklingen lykkelig og hurtig, og hvis vi
                    er egoistiske, bliver udviklingen smertefuld og langvarig.
                     
                    
                    Karma som gæld
                    
                    Hvis vi forsynder os mod naturens orden,
                    kan situationen sammenlignes med en gæld. Hvis gælden
                    f.eks. er på 100 kr. kan den betales på flere måder: en
                    100-kroneseddel, 5 20-kronestykker eller en pose med
                    småpenge. Det samme kan siges om en karmisk "gæld".
                    Den kan betales tilbage med et kraftigt slag, dvs. død
                    eller invaliditet, en række mindre slag som f.eks. anfald
                    af en kronisk sygdom, eller en strøm af mindre
                    irritationsmomenter.
                    Hvis vi forsinker eller fremskynder et
                    andet menneskes udvikling betydeligt, må vi møde dette
                    menneske igen for at "betale" til eller modtage
                    "betaling" fra vedkommende. Hvis vi f.eks. har
                    slået en mand ihjel, er der forskellige muligheder: Vi kan
                    selv blive slået ihjel af ham i en senere inkarnation, men
                    det er ikke nogen særlig god løsning, fordi den kan føre
                    til en evig gengældelse - den såkaldte "blodhævn".
                    Vi kan også redde ham på bekostning af vores eget liv. Det
                    er en bedre løsning, hvis vi ellers
                    ikke udretter noget særligt for
                    evolutionen og ikke har en familie, der kommer til at
                    undgælde for det. Men hvis vi har påtaget os en aktivitet,
                    der helt klart er til gavn for evolutionen, såsom at
                    arbejde for Amnesty International eller noget tilsvarende,
                    vil det være en bedre løsning at yde ham en langvarig og
                    tålmodig tjeneste, som f.eks. at passe ham i årevis, hvis
                    han bliver alvorligt syg. For da kan vi fortsætte med vores
                    konstruktive aktivitet og samtidig afvikle den karmiske
                    gæld.
                    Mindre karmiske gældsposter overgår til
                    et generelt fond og bliver afviklet på en upersonlig måde.
                    Hvis vi f.eks. kniber sidemanden i skolen, behøver vi ikke
                    møde ham igen i en anden inkarnation for at blive knebet af
                    ham. Pludselig er der en tyk dame, som træder os over
                    tæerne i bussen, og så er det overstået
                    - uden at vi har nogen anelse om, at det
                    var udligningen af knibenet i skolen. Alle begår hele tiden
                    en lang række små velgerninger eller uretfærdigheder, og
                    de går alle sammen ind i den generelle fond og bruges til
                    at udligne hinanden med.
                    Der er altså en generel fleksibilitet i
                    afviklingen af karma, men i særligt alvorlige tilfælde kan
                    bestemte handlinger have ganske bestemte virkninger. F.eks.
                    er den karmiske virkning af tortur eller anden form for
                    grusomhed ofte et kronisk handicap eller invaliditet i en
                    senere inkarnation. Ofre for brand er ofte folk, som
                    brændte andre på bålet under middelalderens inkvisition.
                    
                     
                    
                    Personlig karma
                    
                    I forbindelse med den personlige karma
                    skal vi være opmærksomme på, at de karmiske virkninger er
                    på samme plan som årsagerne. Det betyder, at den karmiske
                    virkning af tanker er på mentalplanet, virkningen af
                    følelser på astralplanet og virkningen af fysiske
                    handlinger på det fysiske plan.
                    Derfor er vi ikke kun ansvarlige for
                    vores handlinger, men også for vores indre tilstande i den
                    udstrækning, de påvirker andre mennesker. Det kan skræmme
                    nogle mennesker væk fra den esoteriske lære, fordi det
                    viser, hvilken kolossal indsats det i virkeligheden kræver
                    at tage læren alvorligt hele vejen igennem. Men her gælder
                    det om at være pragmatisk og ikke påtage sig mere, end
                    hvad der er praktisk gennemførligt. Det er først på de
                    sidste trin af den åndelige udviklingsvej, at
                    ansvarligheden for indre tilstande bliver et problem. Vi kan
                    sagtens tage den esoteriske lære alvorligt, og samtidig
                    trække bestemte grænser for vores indsats.
                    Det er vigtigt at være realistisk og
                    have en sund erkendelse af egne styrker og svagheder. Det er
                    i sig selv et stort skridt fremad i karakterudviklingen, for
                    hvis man lover sig selv og andre for meget, går man fra
                    nederlag til nederlag, og det kan give selv-tilliden et
                    alvorligt knæk. Men naturligvis skal man heller ikke love
                    for lidt, for viden giver ansvar, hvad enten man kan lide
                    det eller ej.
                    
                     
                    
                    Mental og astral karma
                    
                    De indre verdeners karma bestemmes af 2
                    faktorer: (1) Tanker og følelser om andre mennesker, og (2)
                    den mentale permanente enhed og det astrale permanente atom.
                    Dem vil vi se på hver for sig:
                    Tanker og følelser om andre mennesker
                    skaber karmiske bånd til dem på godt og ondt, fordi det
                    indebærer, at vi bygger tanke-former om dem og sender dem
                    over i deres indre legemer, hvor de prøver at få sig
                    gentaget - sådan som vi tidligere har været inde på. Det
                    kræver kontakt med dem i senere liv; og det betyder, at
                    disse tanker og følelser sætter deres præg på de
                    menneskelige omgivelser i en senere inkarnation, fordi de
                    pågældende mennesker er til stede. Ofte vil kontakten med
                    dem vise sig som uforklarlige sym- eller antipatier, der
                    dukker op hos begge parter ved det første møde. (ofte
                    forelskelse, rø-anm)
                    Den mentale permanente enhed og det
                    astrale permanente atom registrerer, som vi har set, den
                    nøjagtige stofsammensætning i de to legemer. Hvis vi har
                    en svaghed som f.eks. stolthed, betyder det, at vi har en
                    bestemt mængde orange substans i det astrale og mentale
                    legeme. Denne mængde og frekvens er registreret af de
                    permanente enheder, og ved næste inkarnation tiltrækkes og
                    indbygges nøjagtigt den samme mængde stof med nøjagtig
                    samme frekvens i de nye legemer på den måde, vi har
                    beskrevet i kapitlet Fødsel og død.
                    Den karmiske virkning af karakterbristen
                    stolthed er altså bygningen af et nyt mental- og
                    astrallegeme med nøjagtig samme tendens til at føle
                    stolthed som i forrige inkarnation. At tænke og føle på
                    samme måde vil være vejen med mindst modstand - som man
                    siger med esoterisk sprogbrug - og det indebærer, at man
                    når som helst kan begynde at forberede sin næste
                    inkarnation ved at bearbejde de karaktertræk, man ikke så
                    gerne vil have med sig.
                     
                    
                    Fysisk-æterisk karma
                    
                    Denne karma bestemmes af det fysiske
                    permanente atom efter samme princip som gjaldt i forbindelse
                    med det astrale og mentale legeme. Der bygges simpelthen et
                    nyt æterlegeme med nøjagtig samme struktur og
                    sammensætning som i forrige inkarnation, og da vil
                    fremkaldelsen af de samme egenskaber være vejen med mindst
                    modstand.
                    Lad os sige, at vi i en inkarnation
                    f.eks. dyrker en bestemt meditationsform. Vi mediterer på
                    centrene, fordi nogen har fortalt os, at vi kan blive
                    clairvoyante på den måde. Dermed sender vi energi til de
                    pågældende centre, for energi følger tanken. Resultatet
                    er, at vi nedbryder vævene mellem de æteriske og astrale
                    chakraer, så astrale impulser strømmer uhindret ind i
                    nervesystemerne og gør os mere eller mindre vanvittige.
                    Denne svækkelse af æterlegemet registreres trofast af det
                    fysiske permanente atom, med det resultat, at vi i næste
                    inkarnation bygger et nyt æterlegeme med samme svaghed. Nu
                    behøver vi blot meditere én eller to gange på centrene
                    for at bryde igennem vævene igen, så vi hører stemmer og
                    ser syner og bliver stemplet som vanvittige af
                    lægevidenskaben.
                    Derfor skal vi være forsigtige med
                    meditationsformer, der sigter på at manipulere vores
                    psykiske konstitution, dvs. centre, chakraer, kirtler,
                    nervebaner eller andre strukturer. Vi kender som regel ikke
                    vores karmiske status, og vores lyst til at begynde på
                    sådan en meditation kan netop skyldes, at vi har prøvet
                    det før. Det klogeste er altid at vælge mentale
                    meditationer, der arbejder med abstrakte visualiseringer og
                    sædtanker.
                     
                    
                    
                    Handlingernes karma
                    
                    
                    Disse præger de ikke-menneskelige
                    omgivelser, for gode gerninger giver gode fysiske
                    betingelser helt uafhængigt af motiveringen, som er astral.
                    Lad os forestille os en mand, som skænker en by et
                    hospital. Denne fysiske handling giver ham en god fysisk
                    karma. Hvis han har et uselvisk motiv høster han desuden en
                    god karma på det astrale karakterområde, men hvis motivet
                    er egoistisk, fødes han med den samme stolthed og
                    forfængelighed i sin karakter.
                    Her skal vi være opmærksomme på, at
                    megen karma ikke skyldes hændelser i tidligere liv, men
                    simpelthen er udtryk for uopmærksomhed i det nuværende
                    liv. Denne del af karma udgør i virkeligheden op imod 9/10
                    af alle lidelser og problemer, og derfor er det klogt altid
                    at analysere situationen nøje, før man afgør den karmiske
                    status i en situation.
                     
                    
                    Karma og begær
                    
                    Det bindende element i karma er begær.
                    Vores handlinger motiveres som regel altid af begær. Vi
                    udfører dem ikke for deres egen, men for frugternes skyld.
                    Vi arbejder ikke, fordi vi har lyst til at grave, bygge,
                    producere eller skrive på computer. Vi arbejder for at
                    tjene penge og i mange tilfælde også for at gøre karriere
                    og få en betydningsfuld position i samfundet.
                    Når det er sagt, må vi også gøre os
                    klart, at begær er helt uundværlige som drivkraft de
                    første 2/3 af evolutionen. De får os til at overvinde
                    frygt og dovenskab. F.eks. har begær efter mad, dvs. sult,
                    udviklet styrke, behændighed og list hos os, begær efter
                    bekvemmelighed har udviklet opfindsomhed og teknologi, mens
                    begær efter at være vellidt har udviklet venlighed og
                    hjælpsomhed.
                    Men vi ser, at det første skridt mod en
                    befrielse for den personlige karma er at give afkald på
                    handlingernes frugter. Det er imidlertid ikke så let, som
                    man tror, for mange gange flytter den personlige motivering
                    bare dybere ind i bevidsthedens lag, så den er sværere at
                    få øje på. Lad os sige, at vi f.eks. hjælper en gammel
                    dame over gaden. En umiddelbar gevinst ville være at bede
                    hende om 20 kr. for ulejligheden, men det gør vi
                    naturligvis ikke. Har vi så givet afkald på frugterne af
                    handlingen? Ikke nødvendigvis, for det kan være, at
                    handlingen giver os en følelse af at være et godt og
                    kærligt menneske, og at det primært er for at opleve denne
                    følelse, vi tilbyder vores tjeneste. Vi udfører med andre
                    ord ikke handlingen for damens skyld, men for vores egen
                    skyld - hun er blot et redskab, vi bruger til at styrke
                    selvfølelsen.
                    Vi må altså passe på, at stolthed og
                    åndelig aspiration ikke bliver vores primære drivkraft til
                    at udføre tjenestearbejde. Vi kan naturligvis aldrig se os
                    helt fri for denne type motivering, men det er klogt at
                    være opmærksom på den og studere den - uden naturligvis
                    at blive sygeligt selvoptagede. Det vil hjælpe os med at
                    udvikle en emotionel neutralitet og upersonlighed, hvor vi
                    hverken er for eller imod frugterne af vores handlinger.
                    Får vi penge for vores ulejlighed, er det fint, for vi skal
                    da, ligesom alle andre mennesker, bruge penge. Får vi ingen
                    penge for tjeneste-arbejdet, er det også fint, for vi kan
                    da sagtens arbejde gratis, når der nu ikke er nogen penge i
                    arbejdet.
                     
                    
                    Slutning
                    
                    Vi har set, at den personlige karma har
                    relation til stoffet i det mentale, astrale og fysiske
                    legeme samt fysiske handlinger. Når man begynder på den
                    systematiske åndelige udvikling, den esoteriske lære
                    tilbyder alle, som måtte være interesserede i det, lærer
                    man nogle metoder at kende, der virker med usvigelig
                    sikkerhed, fordi de er blevet afprøvet gennem årmillioner
                    af alle dem, der har gået vejen før os og på nuværende
                    tidspunkt har nået målet - mesterskabet.
                    Disse metoder vil være centrale i næste
                    bind af vores bog
                    
                    - Esoterisk psykologi - men vi kan
                    allerede her i den nuværende sammenhæng give en antydning
                    af principperne bag dem:
                    Stoffet i personlighedens legemer
                    udskiftes gennem karakterudvikling, motivbehandling og
                    tjeneste. Den nye status registreres af de permanente
                    enheder, der sørger for, at virkningen overføres til
                    næste inkarnation. Når der er tale om rene
                    karakteregenskaber, er der en ubrudt kontinuitet gennem
                    inkarnationerne. Der er altså ingen afbrydelser i det
                    karmiske forløb, sådan som der er, når der er relationer
                    til andre mennesker involveret.
                    Handlingernes karma kan i nogle tilfælde
                    afvikles ved, at disciplen ser tilbage på tidligere liv for
                    at finde ud af, om de involverede personer er inkarnerede
                    på indeværende tidspunkt. Hvis de er, opsøger man dem og
                    stiller sig til rådighed. Det må naturligvis komme fra
                    hjertet og ikke være en manipulation af karmiske
                    omstændigheder, men på det tidspunkt i udviklingen vil
                    disciplen have de nødvendige hjertekvaliteter til at bruge
                    denne metode.
                    Men for de fleste menneskers vedkommende
                    er den personlige karma noget, de må gennemleve med så
                    stor forståelse og indsigt som muligt. For karma er, som vi
                    har set, en læremester, der viser os evolutionens love,
                    når vi ikke selv kan få øje på dem. Og vi må altid
                    være opmærksomme på, at ligegyldigt hvor hård, vores
                    skæbne synes at være, er det noget, vores sjæl har lagt
                    op til. Derfor er det aldrig mere, end vi kan bære, for
                    hvis vi bukkede under, ville karma jo ikke være nogen
                    læremester! Det kan være, at vi er nødt til at stå på
                    tæer for at leve op til kravene, men gør vi det, er
                    resultatet sikkert, og vi lærer den nødvendige lektie. Selvmord
                    er aldrig løsningen - ingen inkarnerer for at tage deres
                    eget liv, og hvis de bliver fristet til det, er det, fordi
                    lektien består i at modstå fristelsen. Måske har de taget
                    deres eget liv i en tidligere inkarnation og skal nu lære
                    at bære deres byrde med et smil.
                
                BOKEN/-ene, ANBEFALES SOM EN REN "BIBEL"
                I ÅNDSVITENSKAP!