spes.video's om bl a hva en lege opplever i mellomlivet

 døden slik den teosofiske lære forteller

Samleside på forskningsmateriale for å studere informasjon om de finmaterielle verdener / "åndelige plan"

utdrag fra Innføring i TEOSOFI  v. John Bruland side 61- hele boken kan lastes på bl a her  | speilet også her

Døden og ny inkarnasjon

AAB har i sine bøker skrevet mye om døden, som i utdrag er gjengitt i den (danske) boken

Døden, det store eventyr. Der kan vi lese på side 53:

(1) For den uudviklede er døden bogstavelig talt søvn og glemsel, for tænkeevnen er ikke tilstrækkelig vakt til at reagere, og hukommelseslageret er endnu praktisk taget tomt.

(2) For den almindelige gode medborger er døden blot en fortsættelse af de levende processer og en fortsættelse af livets interesser og tendenser. Hans bevidsthed og opfattelsesevne er den samme og uforandret.

(3) Du må altid huske på, at bevidstheden forbliver den samme i fysisk inkarnation eller ude af inkarnation, og at udvikling kan fortsættes med endnu større lethed end når den er begrænset og betinget af hjernebevidstheden.

Det er følgelig en vrangforestilling å tro at døden avslutter ens individuelle liv. I prinsippet skjer det samme ved døden som når vi sovner: bevisstheten overføres fra den fysiske kroppen (hjernen) til det astrale følelseslegeme. Forskjellen er at livstråden (sutratmaen) beholder kontakten med den fysiske kroppen under søvn, mens kontakten brytes ved døden. Dermed mottar ikke det fysiske legeme lenger sjelens koordinerende og livgivende energier, og kroppen går etter hvert i oppløsning.

Hvordan avdøde opplever overgangen beror på tenkeevnens utvikling. For uutviklede er døden en langvarig søvn, mens moderne mennesker våkner opp på den andre siden med de samme interesser som på jorden. Avdøde kan for eksempel følge livene til nærtstående på jorden. AAB skriver i samme bok på side 56:

Såfremt de, som står ham nærmest, og som han elsker højt eller hader, stadig befinder sig i fysisk inkarnation, så vil han også opsøge dem og - igen, ligesom han gjorde på jorden - opholde sig i deres nærhed og følge deres aktiviteter, selv om de (undtagen de er højt udviklede) ikke kan have kendskab til hans nærvær.

Den astrale verden er heller ikke ny for avdøde, for den besøkes normalt under søvnen. Hva vi da foretar oss, beror igjen på bevissthetsnivået, som er det samme etter døden, men bevisstheten er skarpere og klarere. Dessuten har avdøde fått et firedimensjonalt syn og kan nå se alle sider av en gjenstand samtidig, idet enhver «ting» på jorden har sin astrale motpart og dermed avspeiler forholdene på jorden – ved sitt indre utstrålende lys. I tillegg er tiden, slik den oppleves på jorden, annerledes, fordi solen er borte. Lyset, det såkalte astrallyset, kommer fra tingene selv, eller mer presist fra den essens som utgjør de astrale stoffene.

Den astrale verden er inndelt i 7 underplan, der de laveste underplanene inneholder de tetteste og tregeste energiene, som blir lettere og lysere på høyere underplan. C.W. Leadbeater har skrevet den klassiske fremstillingen med sin bok The Astral Plane )* av 1896, som beskriver en mangfoldig verden med mange ulike typer beboere, som avdøde tiltrekkes mot alt etter sin affinitet til underplanene. Menneskeheten samlet er «hjemmehørende» på det midtre, 4. underplan, men mange har lidenskaper som hører hjemme på lavere underplan, og i den grad disse lidenskapene er sterke nok, trekkes avdøde mot de lavere underplan. 

*) Boken kan lastes ned fra: http://blavatskyarchives.com/leadbeaterbib.htm

Men i motsetning til på jorden, kan ikke lidenskapene tilfredsstilles fysisk, som materielle og seksuelle begjær, alkoholrus, osv. Det demper lidenskapene, slik at avdøde kan heve seg til høyere underplan og der oppleve en finere og skjønnere verden. På den andre siden finnes det avdøde, som våkner opp i den astrale verden med den svarteste samvittighet som følge av hva de har foretatt seg på jorden, og som i sin depressive tilstand kan oppholde seg lenge på de lavere underplan. Leadbeater beskriver 4.- 6. underplan som typiske motstykker til den jordiske arena, mens 1.-3. underplan representerer en lysere og skjønnere verden. Det laveste 7. underplan er en verden ingen vil oppholde seg i. Det er en verden for de dypt ulykkelige og tiltrekker derfor ikke «normale mennesker».

Det astrale plan er en illusorisk verden, fordi forestillingsevnen skaper astrale former i ulike farger. På høyere underplan er det skapt en overdådig verden med de vakreste naturscener og bygninger som er imponerende med sin former og farger, en verden som blir kalt «sommerlandet».

AAB skriver i Hvid magi fra side 236:

Det andet er, at det astrale plan er stedet for illusion, blændværk og forvrængede fremstillinger af virkeligheden. Årsagen til dette er, at ethvert individ i verden er travlt optaget af at arbejde med astralt stof, og styrken af menneskeligt begær og verdens begær frembringer den konstante »billeddannelse« og formopbygning, som fører til de mest konkrete virkninger i det astrale stof. Individuelt begær, nationalt begær, racebetinget begær samt det instinktive begær hos de liv, der i udvikling ligger under det menneskelige, forårsager en konstant ændring og forandring af dette plans substans; der opbygges midlertidige former, nogle af sjælden skønhed, andre som ikke er skønne, og de vitaliseres af deres skabers astrale energi.

Læg til disse former det vedvarende og stadigt voksende scenarium, som vi kalder »akasha-kronikken«, som vedrører fortidens emotionelle historie, læg hertil aktiviteterne hos de diskarnerede liv, som passerer gennem det astrale plan - enten på vej ud af eller ind i inkarnation - læg yderligere hertil de stærke rensede og intelligente ønsker hos alle overmenneskelige liv, inklusive det okkulte planetariske hierarki, og hele summen af tilstedeværende kræfter bliver overvældende.

Motstykket til denne verden er menneskers ofte kaotiske og skiftende følelser, og da følelser styrer folk flest, lever de egentlig i en forvirrende verden. Derfor er den sentrale utfordring for enhver teosof å frigjøre seg fra denne verdens illusjoner og utvikle sin bevissthet til den makter å gjennomskue illusjonene. I den grad de lykkes, vil de etter døden kunne passere gjennom den astrale verden ganske raskt. De frigjør seg fra sitt astrale legeme, som likesom det fysiske går i oppløsning – og fører bevisstheten over på sitt mentale legeme. AAB skriver i boken Esoterisk healing fra side 451:

Som jeg tidligere har nævnt, har det astrale plan ingen virkelig eksistens, men er en illusorisk skabelse af menneskeslægten. Fra nu af vil det astrale plan dog langsomt blive en døende skabelse (på grund af de onde makters nederlag (ved 2. verdenskrig) og det katastrofale bagslag for Den sorte loge).

I den sidste periode af menneskehedens historie (i den syvende rodrace) vil det ophøre med at eksistere. Dette er ikke tilfældet i dag. Den sansende substans, der danner det astrale plan, samles stadig til illusoriske former og danner stadig en barriere på Vejen for den sjæl, der søger frigørelse.

Det holder stadig de mange mennesker, der dør, som »fanger«, fordi deres væsentlige reaktion på livet er begær, ønsketænkning og emotionel sansning. Dette gælder stadig for den store majoritet.

Det astrale plan opstod i den atlantiske periode. Den mentale bevidsthedstilstand eksisterede da praktisk taget ikke, selv om »tankens sønner« befandt sig på et niveau, der i dag svarer til de højere niveauer af dette plan. Endvidere var det mentale permanente atom praktisk taget slumrende i enhver menneskelig form, og som følge deraf forekom der ingen tiltrækning fra det mentale plan, således som tilfældet er i dag. Mange mennesker er stadig atlantiske i deres bevidsthed, og når de forlader den fysiske bevidsthedstilstand og aflægger deres dobbelte, fysiske legeme, står de over for problemet med at eliminere det astrale legeme, hvorimod det ikke kræver noget af dem at frigøre sig fra et for sjælen mentalt fængsel. Dette gælder det mindre udviklede menneske og gennemsnitsmennesket, der efter at have elimineret det kamiske legeme eller begærlegemet ikke behøver at gøre meget mere, for der findes intet mentalt legeme, som kunne drage mennesket ind i en mental integration, eftersom der ikke findes nogen mental fokuseret kraft.

Før eller siden gjør alle seg ferdig med den astrale verden, frigjør seg fra sitt astrale legeme og overgår enten til sitt mentale legeme, om det finnes med tilstrekkelig kapasitet, eller de overgår til sitt kausallegeme og opplever en salighetsopplevelse teosofer kaller devachan. Det er en tilstand hvor avdøde ser sitt livs fortid, nåtid og fremtid i et ideelt lys, noe som dermed fjerner alle ubehagelige og lidelsesfulle erfaringer og gir avdøde inntrykk av å ha levd ideelle liv, som etterlater en opplevelse av lykksalighet.

Moderne mennesker, som i vår tid arbeider iherdig for å utvikle sine mentale legemer, vil også kunne ha en aktiv astral natur, som vil tilknytte dem til den astrale verden etter døden. Imidlertid vil de ha større evne til å gjennomskue den astrale verdens illusjoner og dermed raskere kunne passere denne verden. De mest avanserte vil kunne overgå direkte til den mentale verden etter sin død. Også denne verden er inndelt i 7 underplan, der de fire laveste omfatter mentallegemets utfoldelsesområde, mens de tre høyeste gjelder kausallegemets område. Ettersom tilknytningen til den begjærlige astrale verden er brutt, byr den mentale verden på ideelle og uselviske forestillinger, i den grad avdøde er åpen for slike forestillinger. På lavere underplan gjelder det forholdet til nærstående, men interessekretsen utvides etter hvert som man beveger seg oppover på underplanene.

4. underplan tiltrekker kreative og vitenskapelig innstilte mennesker, der de kan gå på skole – den såkalte «visdommens hall» – og få del i høyere visdom. Det finnes en «kunnskapens hall» på det øverste, astrale underplan, i nærhet av den såkalte «akashakronikken», som er en historisk beretning om den astrale verden.

Når avdøde er mettet av mentale opplevelser og nye inntrykk, frakoples også det mentale legeme og bevisstheten overføres til kausallegemet, som for den overveiende del av jordens mennesker befinner seg på 3. underplan. Her lever de i sin devachan-opplevelse inntil de inkarnerer på ny. Ettersom devachan også er en slags illusorisk opplevelse, vil de mest avanserte inkarnere kort etter sin mentale fase.

En del forutsetninger for kommende inkarnasjon er på dette stadium allerede fastlagt. Kort etter at døden har inntrådt opplever avdøde en forbindelse med sin sjel, som lar deres siste jordeliv passere revy.

AAB skriver i Esoterisk healing fra side 456:

"Som et resultat af genkendelsen af disse erfaringer udvælger mennesket de tre, som var de tre store betingende faktorer i det liv, som netop er avsluttet, og som også rummer nøglerne til den inkarnation, som han skal begynde på som den næste. Alt andet glemmes, alle mindre erfaringer glider ud af hans hukommelse og intet bliver tilbage i hans bevidsthed, kun det som esoterisk benævnes "fremtidens tre frø eller kim". Disse tre frø er på en særlig måde forbundet med det fysiske permanente og det astrale permanente atom. De danner således en femfoldig kraft, der skaber de former, som senere vil fremtræde.

Det kunne siges at:

a. Det første frø betinger på et senere tidspunkt beskaffenheden af de fysiske omgivelser, hvori det tilbagevendende menneske skal leve sit liv. Det er forbundet med kvaliteten i de fremtidige omgivelser og betinger således de nødvendige kontaktområder.

b. Det andet frø betinger kvaliteten af det æteriske legeme som et vehikel, hvorigennem strålekræfterne kan få kontakt med det tætte fysiske legeme. Det afgrænser den æteriske struktur eller det vitale væv, langs hvilket de indkommende energier vil cirkulere; det er i særlig grad forbundet med specielt et af de syv centre, som vil være det mest aktive og levende under den kommende inkarnation.

c. Det tredje frø giver nøglen til det astrale vehikel, i hvilket mennesket vil være polariseret i den næste inkarnation. Glem ikke, at jeg her taler om det almindelige menneske og ikke om det fremskredne menneske, disciplen eller den indviede. Det er dette frø som - gennem de kræfter, det tiltrækker - atter bringer mennesket i forbindelse med dem, han tidligere elskede, eller med hvem han havde nær kontakt. Det kan accepteres som en kendsgerning, at gruppeideen subjektivt styrer alle inkarnationer, og at det reinkarnerede menneske kommer i inkarnation ikke alene på grund af sit eget ønske efter erfaring på det fysiske plan, men også på grund af en gruppeimpuls og i overensstemmelse med gruppens karma så vel som med sin egen karma. Dette er et punkt, som burde fremhæves mere. Så snart dette er rigtigt opfattet, vil en stor del af den frygt, der er skabt ved tanken om døden, forsvinde. De nærtstående og de elskede vil fremdeles forblive de nærtstående og de elskede, fordi relationen har været fast etableret over mange inkarnationer.

Det er således helt tydeligt, hvor nødvendigt det er at opøve børn i at erkende og drage nytte af erfaringer, for når det først er blevet lært, vil det i høj grad lette denne tredje aktivitet på det astrale plan efter døden.

 

Kausallegemet

Dette er et utstrålende, skinnende legeme med fokus på de tre øverste underplanene av det mentale plan, som benevnes «augoeiden», som omslutter alle de tre lavere legemer, og som tiltar i tydelighet med evolusjonen. Dessuten rommer det 'en lotus med en indre knopp, omgitt av 3 rader kronblader'.

Den bygges av en spesiell gruppe engler ved individualiseringen (som nevnt under «Naturrikene») og gjør dyret rede til å starte sine erfaringer i menneskeriket.

Ved starten i menneskeriket er lotusen helt lukket, og kausallegemet er bare en utydelig hinne, men etter hvert som erfaringene strømmer inn ved den enkelte inkarnasjoner, lagres de ferdige og ideelle erfaringer som egenskaper i lotusens kronblader, og augoeiden får et tydeligere preg av det ideelle menneske som er under utvikling.

 AAB skriver i boken Kosmisk ild fra side 758:

De 3 lag kronblade hedder med esoteriske betegnelser:

1. Den ydre triade, «kundskabstriaden», eller den aktive visdoms herrer.

2. Den midterste triade, «kærlighedstriaden», eller den aktive kærligheds herrer.

3. Den indre triade, «offertriaden», eller den aktive viljes herrer.

Det første lag er summen af al erfaring og udviklet bevidsthed. Det andet er anvendelsen af denne viden i kærlig tjeneste eller udtryk for vibrationssamspillet mellem selvet og ikke-selvet. Det tredje er det fulde udtryk for viden og kærlighed, der bruges i den bevidste hensigt at ofre alt for at fremme den planetariske logos' planer og realisere hans hensigter i gruppearbejde. Hvert af disse 3 lag kronblade er underlagt de 3 grupper agnishvattaer, som former bladene ud af deres egen substans, og som i deres essens er det trefoldige ego, mens det er manifesteret. Gennem dem strømmer energien og sammenhængskraften fra de gådefulde væsener vi (i relation til menneskeheden som helhed) kalder:

a. Aktivitetens buddhaer eller herrer.

b. Den medfølende kærligheds buddhaer eller herrer.

c. Offerets buddhaer, som verdens herre, i menneskets øjne, er den bedst kendte eksponent for.

Erfaringene tilføres kausallegemet som fullkomne egenskaper, som lagres i kronbladene, og som får lotusen til å åpne seg. Først ved 3. innvielse er lotusen helt åpen og ved 4. innvielse brister også den indre knopp. AAB beskriver prosessen slik i Kosmisk ild fra side 767:

På det tidspunkt 3. indvielse tages, åbnes det indre lag kronblade, og den helt udsprungne lotus kommer til syne i al sin skønhed. Ved 4. indvielse brister den inderste knop som følge af den elektriske kraft fra staven, som leder selve solsystemets syntesestråle ind. Derved åbenbares den indre juvel.

Arbejdet er afsluttet. De permanente atomers iboende energi har belivet alle spirillaerne, og samtidig samles lotusens fuldtudviklede kraft og den centrale gnists dynamiske vilje til en forenet aktivitet.

Dette fører til en trefoldig udladning af vital kraft, der fremkalder formens opløsning og følgende resultater:

a. De permanente atomer bliver radioaktive, og deres afgrænsning er altså ikke længere en barriere for de mindre enheder indeni. De elektroniske liv i deres forskellige grupper undslipper og vender tilbage til det evige reservoir. De udgør stof af en meget høj orden og vil indgå i de former eller redskaber, væsener bygger i en anden cyklus.

b. Kronbladene tilintetgøres af ilden, og de mange devaliv, som udgør dem og giver dem deres sammenhæng og egenskaber, trækkes tilbage til Solens hjerte af solpitrier af højeste orden. De vil blive sendt ud igen i et andet solsystem. Den atomare substans vil blive brugt i en anden manvantara, men solpitrierne vil ikke blive bedt om at ofre sig igen før næste solsystem, hvor de vil komme ind som planetariske stråler, og altså på monadiske planer gentage hvad de har gjort i dette system. De vil med andre ord være planetariske logoi (planetvesener).

c. Det centrale elektriske liv vender tilbage til sin kilde. Det slipper ud af sit fængsel og fungerer som et energicenter på den kosmisk æteriske energis planer.

 

Reinkarnasjonen

AAB skriver i En avhandling om hvid magi på side 476:

Gennem mange livscykler inkarnerer grupper af sjæle ved tiltrækning fra de materielle former, som de drages hen imod. Disse tiltrækkende energier er tidligere blevet benyttet af sjælen - for til slut at blive afkastet og opløst. Det er styrken i formen, der i første instans drager sjælen i inkarnation, for i....(kan leses videre via boken- se link øverst på siden her)

flere teosofi-bøker som John Bruland har oversatt