| 
 |  Den usynlige verden Vi bringer jer kærlighed, glæde og fred. Vi vil udvide jeres bevidsthed, så I kan fornemme 'De
      Strålendes' nærværelse. Vi vil åbne jeres hjerter for nærværelsen af
      'De store Vogtere', så I kan høre deres budskaber i jeres hjerter. Prøv
      at fatte, at I ikke er så ubetydelige, som I tror, men at I er en del af
      en mere vidunderlig sjæl, end I kan forestille jer. Denne sjæl er
      jeres højere Selv. Kun en lille del af jer manifesteres i legemet,
      men der er noget i jeres indre, der hele tiden er knyttet til et højere
      Selv, som er adskilt fra, men også er en del af Gud. Det kan I ikke fatte
      i øjeblikket, men med tiden vil I erfare sandheden og skønheden i dette
      højere Selv, dette højere liv.   Medens I er inkarnerede, synes det, som om I er omgivet af
      mørke og begrænsninger og ude af stand til at få øje på den lysende
      ledestjerne, som er forbundet med hjertet. I kan ikke se de tavse Vogtere,
      som følger jer på jeres jordiske rejse, og I har ikke begreb om, hvor
      nøje der våges over jer, og hvordan I bliver ledet. Sagde mesteren Jesus
      ikke: "Ikke en spurv falder til jorden, uden min Fader er med i
      det", og et andet citat: "Endog jeres hovedhår er
      talte". Men I glemmer disse visdomsord, når jeres egne
      bekymringer fastholder jer. I bliver angste, og det ender med, at tingene
      behersker og forfølger jer. Hvis blot I altid kunne huske, hvad Jesus har
      forsikret jer om: at jeres Fader ved, hvad I trænger til, at jeres Fader
      har tilrettelagt jeres liv, således at kun det højeste gode er beredt
      for jer - ikke den dybeste sorg eller smerte. Med tiden vil I lære at
      have tillid til jeres Skaber, for erfaring vil lære jer, at hver bitter
      oplevelse fører noget godt med sig, og at intet er så slemt, som I
      frygter. Prøv at huske, hvad vi siger til jer. Vi ved godt, at vi
      taler til nogle, som særligt trænger til trøst, opmuntring og
      beroligelse. Vær sikker på, at jeres Fader i himlen kender jeres behov.
      Det, som sker jer, er kommet for at forme jeres karakter og bringe
      skønhed ind i jeres liv. Det kan være, I tænker, at vi er for
      optimistiske, men det har vi al mulig grund til at være, for vi kan se
      længere end I og se, at alt er godt. I spørger ofte: "Hvorfor må de uskyldige så tit
      lide så meget for de skyldige?" Hertil svarer vi, at den uskyldige
      ikke lider for den skyldige, men I ser det kun ud fra et jordisk synspunkt
      og kender ikke jeres Skabers uendelige kærlighed og barmhjertighed. I ser
      ikke hans ømme omsorg for dem, der lider, for de ensomme og bange. I ser
      katastrofen, det døde legeme, det forladte hus og udbryder: "Hvor
      forfærdeligt! Hvor er døden grusom!" I ved ikke, hvorledes forsynet
      tager sig af dem, hvis skæbne det er at blive revet hurtigt bort på en
      måde, der synes frygtelig; men der er sørget for alt. De fatter ikke
      selv, hvad der sker. De ved kun, at de lever, ånder og bevæger sig i en
      verden, der tilsyneladende ligner den, de forlod, indtil de med stor
      ømhed og omsorg bringes til at forstå, at de har forladt deres gamle
      legeme - at de er 'døde'. 
 Vi, der lever i den åndelige verden, våger over disse
      sjæle, medens de kommer til den erkendelse, og vi ved, at de føler
      inderlig glæde og taknemmelighed, fordi deres overgang er gået så let.
      Det er deres første reaktion. De opdager, at de lever i en fast og
      virkelig verden, der ligner den, de forlod, men som er endnu skønnere.
      Alle overvåges altid af denne ømme kærlighed - ikke blot i
      dødsøjeblikket. Den er altid nærværende og støtter mennesket. Det har
      den altid været - og vil altid være. Vi har ved andre lejligheder fortalt, at i begyndelsen var
      menneske-livet på Jorden fredfyldt og rent. I disse oplyste tider tænker
      I sikkert, at historien om Paradisets Have er en fortælling for børn, men
      den indeholder en dyb sandhed. I begyndelsen forestillede Skaberen sig det fuldkomne liv.
      Han anbragte mennesker med en vis kundskab på denne planet. Dybt i deres
      hjerter nedlagde han nøglen til livets mysterier og herlighed, men Jorden
      trak menneskene nedad. Fysiske forhold trak dem ned, og de blev slaver af
      tingene i stedet for at forbliver frie. Gud har gjort mere for mennesket end at give det denne
      skønne Jord at bo på, og et smukt legeme til åndens bolig. Gennem
      tiderne har han sendt budbringere, der skulle hjælpe. I begyndelsen
      kom de - ikke blot fra den åndelige verden - men også fra andre planeter
      og fra det ydre rum. Gudemennesker blev de kaldt. De kom for at bringe
      mennesket kundskab om Guds herlighed og for at lære det om universelt og
      himmelsk liv. 
 Igennem tiderne er der fortalt om forskellige katastrofer
      og om Atlantis' forsvinden i havet Andre kontinenter er også blevet ramt
      på denne måde, nogle, som mennesket aldrig har hørt om. Det kender ikke
      engang Jordens alder, ja, det har i sandhed intet begreb om tiden og
      rummets sande natur. Videnskabsmænd har deres egne beregningsmetoder og
      danner deres egne teorier, som bliver troet en tid, indtil de må vige for
      nye. Mennesket begriber ikke tid og rum og vil heller ikke
      gøre det, før det udvikler sin åndelige erkendelse, for den viden, det
      søger, vil det først opnå, når bevidstheden vokser og udvides.
 
 En dag vil mennesket opdage, at det er omgivet, ikke blot
      af åndelige verdener og væsener, men også af finere fysiske eller
      halvfysiske verdener, der bebos af folk, som ligner det selv. Der går af
      og til åndelige væsener blandt jer, som ikke er fra denne verden, men
      fra andre planeter, og disse kan meddele sig gennem et sensitivt
      menneskeligt redskab. Mennesket er bundet af sine forestillinger og kan
      ikke komme bort fra sin ensporede tankegang. Men bag denne er der så
      meget vidunderligt, et strålende liv, som I intet kender til. I føler somme tider livet vanskeligt og ensomt, og I
      føler, at I altid slider i det. Fødderne føles tunge, og vejen, I
      vandrer, er meget stejl. Men lær at lukke op for jeres klarsyn og hav mod
      til at tro, hvad I ønsker at tro. Mange har sagt til os, at de ønsker at
      kunne tro, og at de vil tro, hvis de blot kan få bevis. Men det bevis,
      som I søger, er inde i jer selv. I ønsker vished om, at I er evige
      væsener, og at jeres Skaber er fuldkommen kærlighed. I ønsker at tro,
      at der intet er at frygte i døden, og at I aldrig kan skilles fra dem, I
      elsker. Svarene på alle disse spørgsmål findes i jer selv. I ønsker at
      være sikre på, at I ikke bedrager jer selv, når I mediterer - at I ikke
      bare
       
      forstiller jer noget skønt, som i virkeligheden er en
      illusion. Når I udvider jeres bevidsthed i meditation og længsel efter
      jeres Skaber, opdager I noget forunderligt og herligt: Den Eviges
      åndedrag, fornemmelsen af dette og den glæde, der findes i sådan et
      liv. I spørger, om det virkelig er sandt, eller om det hele vil forsvinde
      igen. Vort svar er, at alt dette er guddommeligt. Alt rent og
      kærligt kommer fra Gud, og det er virkeligt. Det er livets væren. Når I hører dette, vil I sikkert sige: "Hvorfor
      holdes vi da fangne i dette tunge legeme? Hvorfor er verden i dag, som den
      er, hvis menneskets liv for længe, længe siden var så skønt? Hvis
      denne verden engang var Paradis, hvad skete der så siden? Hvad har vi dog
      gjort, siden vi befinder os i denne frygtelige tilværelse?" Ja, hvad har I gjort? Hvad gør I nu? Det er netop sagen.
      Hvis I hver dag, hvert øjeblik levede i bevidsthed om jeres Skaber og
      Guds søn, Kristus, ville mørket ikke længere omgive jer. Heller ikke
      lidelse. Kærlighed til Gud og det åndelige liv er skabende og vil bringe
      skønhed og harmoni i jeres legemer, i jeres liv og omgivelser. Den vil
      skænke jer et åndeligt liv, der ikke lader sig såre eller bliver
      formørket af smerte eller af den skuffende, selviske tilværelse. Gud har i jeres hjerter nedlagt midlet til at nå himlen,
      nøglen til det overjordiske. Denne mørke Jord kan ikke fastholde jer.
      Hvis atmosfæren er tyk af tåge, er tågen kun noget, som mennesket har
      skabt, ikke Gud. Men hvis I hele tiden lever jeres liv med tanke på
      fremgang og Guds livgivende sol, så jeres sind bliver fyldt med lys, da
      vil mørket og tågen vige fra jer. I vil blive som strålende lanterner,
      og når der efterhånden er lys nok, vil tågen og usigtbarheden forsvinde. Jesus sagde: "Jeg er verdens lys". Hvordan
      fortolker I dette? Jesus kan ikke have ment, at han virkelig var et lys i
      en mørk nat. Hvad han mente var: "JEG ER, Kristus, er lyset,
      opstandelsen og Iivet". JEG ER i menneskets indre og utstråler et
      lys fra hjertet, et lys, der gennemtrænger al tåge og mørke. 
 I taler om 'at leve i lyset'. Hvis I var her, ville I
      virkelig føle, at I var i lyset. Luk øjnene og meditér på åndeligt
      solskin. I ser strålende væsener, klædt i alle spektrets farver. I
      meditation fornemmer I en haves ubeskrivelige skønhed. I møder mennesker
      med ansigter, strålende af kærlighed og visdom. Så vender I tilbage til, hvad I kalder jeres egen
      virkelighed. Men det syn, der glædede jer under meditationen, var
      virkelighed, for det er det sande liv, det åndelige liv. Illusion er det,
      som I vender tilbage til. Indser I mon, at jeres fysiske verden er en
      illusion? At den i virkeligheden består af lys, at jeres fysiske legemer,
      hvis I kunne se dem med klarsyn, består af lys? (atomene er mikro-solsystemer med enorme avstander mellom
      atomene - hvert atomsenter eller "sol" lyser R.Ø.anm.)   Over hele Jorden findes ruiner  af store soltempler, og
      videnskabsmænd bryder deres hjerner for at finde ud af, hvordan datidens
      mennesker kunne transportere de kæmpemæssige sten, der vejede mange tons,
      og bygge templer af dem. De gamle kendte kræfterne i lyd og rytme. De
      forstod denne kraft og brugte den. I nogle tilfælde byggede de deres
      templer af æterisk stof og lys, og som tiden gik, og menneskenes
      åndelige kræfter svandt, størknede templerne til sten. Hvis I kommer
      til Stonehenge i England på visse tider af året og åbner det indre blik,
      vil I se store engle dér, de ældgamle Store fra andre planeter, hvis
      kraft er nedlagt dér. 
   I ser, at skabelsesfænomenet ikke er begrænset
      til Jorden, Merkur, Venus eller nogen anden planet. Det er kosmisk
      strålende i rækkevidde, og alle dele af det er ét. Der er konstant
      udveksling og indbyrdes forbindelse. For længe siden kom gudemennesker fra Venus til Jorden.
      Der har også været væsener fra Mars og i enkelte tilfælde fra Merkur.
      Og derfor, når Gud Herren engang tænker, at tiden er inde, og Jordens
      folk er parate dertil, vil væsener fra det ydre rum komme igen.
      Menneskene vil se og genkende dem, og de vil bringe stor glæde til
      Jordens folk. Vi ønsker at bibringe jer erkendelsen af de hellige
      kærlighedslove; en tro på engle fra andre planeter; en tro på et
      umådeligt univers omkring jer, i hvilket denne planet er krystalliseret i
      en form for stof, som I kan se og forstå. Begræns ikke jeres tanker og
      opfattelse af livet til kun dette jordeliv. Lad jeres tanker drage ud i et
      åndeligt univers til det ydre rum, langt, langt væk fra jeres lille
      planet.Bland jer med jeres brødre fra andre verdener. Gid Jordens folk ville gøre dette, før katastrofen
      kommer - for den vil komme, hvis menneskene nægter at åbne
      deres bevidsthed for skønheden i et åndeligt broderskab og fællesskab.   Personligheden Enhver af jer er ledsaget af en oplyst sjæl fra lysets
      rige, en leder, ven eller lærer og specielt én, som I er åndsbeslægtet
      med, for hvor der er kærlighed, findes ingen adskillelse. Derfor, mine
      kære, hvis en ven, I særligt elskede, er i den åndelige verden, så
      prøv at forestille jer, at man kan gå over en æterisk bro, thi trofaste
      engle og jeres kære kan komme til jer, når I engang har hævet jeres
      bevidsthed mod dem. 
 Prøv at fatte denne sandhed. Erkend, at I kan skabe denne
      bro ved kærlighed, ved jeres tro på Guds kærlighed og jeres tro på
      selve kærligheden. Hvis I bliver grebet af tvivl, så husk på, at denne
      kun er det lavere jegs tilskyndelser, også somme tider kaldet 'sund
      fornuft'. Det er kun jeres lavere, fysiske selv, der afskærer jer fra
      dem, som I elskede, og som nu lever i lysets rige. Dette budskab er især til dem, der trænger til trøst,
      og som vil overbevises om, at deres kære stadig følger dem, for vi ser
      mange bekymrede hjerter. Vi kan se deres ensomhed - ja, i nogle tilfælde
      fortvivlelse. Vi vil ikke synliggøre det åndelige liv eller give jer
      beviser, der kan tilfredsstille jeres fysiske sanser, men vi beder om at
      kunne bringe jer så vidt, at I bliver fuldt bevidst om den åndelige
      verden. Der er mennesker, der erklærer, at det er umuligt for
      dem, der er i himlen, at nå de jordiske mennesker. De siger også, at de,
      der er gået bort, for evigt er afskåret fra forbindelse med Jorden, men
      denne bliver kun afbrudt, hvis I selv afbryder den. Hvis I vil lade jeres
      ånd ufolde sig, vil den hæve sig mod himlen og de, der er dér, vil
      møde jer på halv-vejen. Skaberen vil, at Guds sønner og døtre skal
      lære at trænge igennem den tåge, der omgiver dem på Jorden, en tåge
      af selviskhed og materialisme, der skjuler den himmelske verden.
      Menneskets lavere selv klynger sig til det fysiske. Men ved at tænke og
      leve ret, ved stræben - ja, selv ved vejen til korsfæstelse - kan
      mennesket finde sin vej til det himmelske plan, hvor det engang vil finde
      sandheden, og igennem den kærligheden. Det kan være gennem kærlighed
      til naturen, kærlighed til alt skønt, til musik, til sin næste og
      til Gud. Men kærligheden til Gud vil være den samme som kærligheden til
      næsten, for I vil finde og elske Gud i jeres medmennesker. Nogle siger, at man skal hæve sig over sin personlighed,
      men de forstår ikke, hvad personlighed er. Johannes sagde: "...han,
      der ikke elsker sin broder, som han har set, hvordan kan han elske Gud,
      som han ikke har set?" I mennesket, i dets personlighed findes Guds ånd, om end
      den er skjult og ofte tæt tilsløret. Jesus - der var fyldt af
      barmhjertighed, viste, hvordan man skulle finde Gud i mennesket. Han så
      ind i sjælen på dem, der holdt sig nær til ham. Han så hele deres liv,
      deres karmas åg, han var medfølende og tilgav meget. Når I hører, at I skal hæve jer over personligheden,
      betyder del at ånden i jeres indre skal udvikles og vokse sig stærk, så
      I ikke bliver narret af fænomener eller begrænset af personlige ting. A
      hæve sig over personligheden vil sige at befri sig fra den trældom, men
      husk samtidig på personlighedens værdi. DET guddommelige menneske bliver
      vist jer gennem Jesu personlighed, og det hjælper jer til en bedre
      forståelse af det guddommelige. Det billede, I får af Jesus som en
      kærlig og omsorgsfuld frelser, viser os det fuldkomne menneskes kærlige
      væsen, og medens I betragter denne kærlige personlighed, vil jeres
      sjæle hige mod at blive omfattet af den guddommelige kærligheds
      velsignelse, som er menneskenes vej til frelsende nåde. For når
      mennesket oplever Kristi guddommelighed åbenbaret, bliver det som ét med
      den guddommelige ånd. Den strømmer ind i mennesket og går videre fra
      det. Jesus udtrykte denne sandhed med få ord: "Jeg er i
      Faderen, og Faderen er i mig. Hvis I har kendt mig, har I også kendt min
      Fader' Fatter I nu værdien af personlighed, forskønnet og
      fuldkommegjort af den guddommelige ånd? Forestil jer så, at den samme
      kærlighedsånd åbenbarede sig i hele menneskeheden. Det ville skabe det
      universelle broderskab, der også rakte ut til dyreriget, til hele
      naturen, selv til ædelstenene dybt i jorden. Ja, selv stenene ville råbe. Den guddommelige kerne, som er kærlighed, er Gud, er
      Skaberen. Gud er kærlighed, og alt liv og alle former er skabt i
      kærlighed, på hvilket niveau de end befinder sig. Former er ikke blot
      skabt på det fysiske plan, men også på andre livsplaner. Er det mon
      muligt at skabe former i den åndelige verden? Vil en kvinde for eksempel
      blive nægtet moderskabets glæder dér? Hvorfor skulle hun? Som forneden,
      så foroven. Som foroven, så forneden. Hvis hun længes efter at holde
      sit barn i sine arme, så vil den glæde beredes hende i den åndelige
      verden. Vi prøver at forklare jer, at livet foroven bestandig
      gennem-trænger livet forneden. Alt liv er ét. Mennesket - som er en
      gnist af Gud, er barn af Gud - må lære dette gennem erfaringer i den
      tætteste form for tilkendegivelser på Jorden. Husk, mennesket blev skabt
      til at være herre over stoffet, men er - selv på det fysiske plan -
      stadig en del af sin Skaber, stadig Guds barn. Hele skabelsen: naturen,
      dyr, mennesker, engle, ja, alle former for liv kommer fra Den Ene Ånd, og
      alle er én storfamilie med Gud, deres Fader og den guddommelige Moder.
      Denne mystiske sandhed er udtrykt i den hellige treenighed og er
      symboliseret ved trianglen. Den sidste grundsætning, vi gav til White
      Eagle Logen, var at målet for menneskets liv er en genforening med den
      hellige familie eller treenigheden: Fader-Moder-Barn. Med andre ord -
      livsgnisten, som udsprang fra Skaberens hjerte, bevæger sig langt for at
      inkarnere på Jorden, hvor den forøger sin visdom og forståelse og
      endelig vender tilbage, fuldt bevidst om sig selv som en del af Gud. Dette er målet for hver menneskesjæl. Tænk på det, der
      ligger forude. Tab ikke modet! Bliv ikke træt af at gøre det gode! Læg
      ikke værktøjet fra jer, før arbejdet er fuldført.   (Meditasjon/visualisering:) Luk nu jeres øjne og prøv at se for jer den hellige
      Moder, Maria, som er i vor midte, medens vi taler til jer. Maria, den
      store Moder ånd, har smukke hvide liljer i sine arme. Nu skifter liljerne
      form og bliver til et barn. Dette symboliserer, at af renhed og ægte
      kærlighed er barnet skabt. Den guddommelige Moders renhed skabt
      Kristusbarnet. Dette barn, der er en del af Skaberen, kom til Jorden for
      at leve et helt og fuldt liv. Det leger, det kommer t skade, det bliver
      helbredt. Men barnet udvikler sig og vokser, og med hver efterfølgende
      inkarnation kommer det nærmere sit mål, indtil det endelig bliver det
      fuldkomne menneske, Guds søn, Kristus selv.   Men før mennesket kan hæve sig over jordelivet, før det
      kan vende tilbage til sin Fader, må det igennem en indvielse,
      korsfæstelsen. Korsfæstelsen af Jesus var en fysisk demonstration af
      åndelig sandhed,  af sjælens kamp for at befri sig for materiens
      trældom. I har alle lidt, og I ved, at der er mange forskellige
      måder, hvorpå mennesket kan blive korsfæstet. I vil opleve, at det sker
      mere end én gang. For nogle synes livet at være en lang række
      korsfæstelser, en vedvarende smerte og lidelse og en stadig kamp i
      forsøg på at hæve sig over den smerte, som er menneskets lod. Korsfæstelsen
      finder sted mange, mange gange, indtil der kommer en tid, som den kom for
      Jesus, hvor kroppens lidelser kun opleves af tilskuerne, fordi sjælen
      ikke mere er til stede - den har hævet seg over de fysiske smerter. I Apokryferne kan I læse, hvordan Jesus talte med sine
      discipiple selv medens hans legeme blev korsfæstet. Han selv var fri. Han
      var ikke længere i legemet, var sig end ikke dets lidelser bevidst, fordi
      han havde gjort sig til herre over dem. Det er vigtigt at forstå dette,
      for når I må gennem korsfæstelsen i jeres kamp mod det lavere selv, så
      kan jeres virkelige Jeg, det sande Guds barn, hæve sig over og fjerne sig
      fra denne. Folk vil måske sige: "Hvor er det frygteligt at se en
      sådan Iidelse!" Det er rigtigt. I skal føle kærlighed og
      medfølelse, men den kloge siger: "En viis-mann sørger hverken over
      livet eller døden". Han har hævet sig over disse. Han ved, at
      sjælen er i Guds hånd, at den følger sin fastsatte bane. Han ved, at
      efter lidelse, efter korsfæstelse, kommer opstandelse. Dette vil vi
      indprente alle: at efter perioder med smerte og lidelse, som I resolut må
      acceptere, kommer nyt liv, genfødelse. De hellige, som har opnået alt dette, er samlet rundt om
      jer nu. Der findes hverken fortid eller fremtid. Alt er nu. Alt er med
      jer. Jesu ånd er nær, og når I virkeliggør dette fællessab i hjertet,
      vil I fornemme hans form på et højere manifestationsplan. Det vil være
      mesteren Jesu sande og fuldendte tilstand. På samme måde vil I ved en
      sjælelig indsats og med åndelig kraft fra Gud kunne frembringe en
      hvilken som helst hellig form. Dette er ikke fantasi. Det er den virkelige
      væren, fordi denne væren er ét med, ja, en del af Gud, ligesom I er.
      Dette kan kaldes en tilstand af kosmisk bevidsthed, når I alle er ét, og
      I er ét med alt. Alle, som I tidligere har kendt, elsket og beundret, vil
      så være sammen med jer, for i kærlighed findes ingen adskillelse.  
 Del 2 Hovedsiden  | 
      
      Åndelig utvikling del 3- deloversatt til norsk -word-doc |    
       
 |