ØSTENS VISES MIRAKLER
GILBERT WILLIAMS visjonære kunst kan brukes som en illustrasjon på dette å kunne materialisere sitt legeme rent viljemessig.
På bortgjemte steder i Østen lever det noen relativt få mennesker med en meget høy kosmisk/åndlig utvikling og de har gjennom denne, avslørt LIVETS LOVER. (Martinus beskriver disse i bl.a. stk 123 i LB 1 og i stk 1883 og videre i LB5. R.Ø.anm.) Disse menneskers virke er beskrevet i ØSTENS VISES LIV OG LÆRE (life and teachings of the masters of the far east). DENNE meget spesielle boken eller bøkene (en serie på flere bøker) fremkom ved at en amerikansk forskergruppe dro til det fjerne østen i 1894 for å komme i kontakt med de påståtte mestere som finnes der. Etter hvert kom denne gruppe ledet av forfatteren av bøkene Baird T. Spalding - i kontakt med disse mestere og fulgte deres virke og deres åndelige veiledninger - samt bevitnet deres mange mirakler på nært hold. Utdraget her er fra s.10 i bok 1:
.....Undertiden anbringer de (mestrene)deres krop uden for en landsby for at beskytte den mod vilde dyrs angreb, og hverken de eller landsbyen lider nogen overlast. Når situationen kræver det, går de på vandet, går gennem ild, foretager rejser i det usynlige og gør mange andre ting, som vi plejer at betragte som mirakler, der kun udføres af en, som af en eller anden grund besidder overnaturlige evner.
Der er en slående lighed mellem Jesus af Nazareths liv og lære og det, som disse Mestre står for i deres daglige liv. Det betragtes som umuligt for mennesket at få de daglige fornødenheder direkte fra Universet, at overvinde døden og at udføre de forskellige såkaldte mirakler, som Jesus udførte mens han gik på jorden. Mestrene godtgør, at alt dette hører til deres dagligliv. De skaffer alt (materialiserer), hvad de har brug for til daglig direkte fra Universet, såsom mad, klæder og penge. De har overvundet døden så vidt, at mange af dem, der lever nu, er over fem hundrede år gamle, hvilket vi fandt afgørende beviser på i deres optegnelser.
Der er relativt få af disse Mestre i Indien, idet andre kulter tilsyneladende blot er udløbere af deres lære. De ved, at deres antal er begrænset, og at kun nogle få disciple kan komme til dem. Ad usynlig vej kan de imidlertid nå et næsten ubegrænset antal, og det ser ud til, at størstedelen af deres livsopgave er at række ud i det usynlige og hjælpe alle, som er modtagelige for deres lære.
Emils (det navn som forfatteren Spalding gav en av disse innvidde mestere) - lære dannede grundlaget for det arbejde, som vi flere år senere påbegyndte under vor tredie ekspedition til disse lande, hvor vi levede sammen med Mestrene konstant i tre og et halvt år; vi rejste rundt med dem og fulgte deres daglige liv og arbejde i hele det fjerne østen.
Utdrag fra side 21 i bok 2, der det snakkes om den riktige form for bønn:
.....et ønske er blot en form for bøn. Den sande form for bøn som Jesus benyttede, viste sig ved, at hans bønner blev opfyldt. Skal en bøn opfyldes, må det være en sand bøn, - den må være videnskabelig, og for at være videnskabelig må den være i overensstemmelse med en fast lov.
Hun vedblev (fortsatte): "Loven er denne: 'Når du har vished, bliver din bøn opfyldt', og 'Hvad end du ønsker, når du beder, vær vis på, at du vil modtage det, så skal du få det'. Hvis vi er helt sikre på, at hvad end vi beder om, så er det vort allerede, så kan vi godt være sikre på, at vi arbejder i overensstemmelse med loven. Hvis ønsket bliver opfyldt, så ved vi, at loven er blevet opfyldt. Hvis ønsket ikke bliver opfyldt, så kan vi godt være sikre på, at vi har bedt på en forkert måde. Vi burde vide, at fejlen er vor og ikke Guds.
Dernæst skal du indstille dig på følgende: 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl, hele dit sind og hele din styrke'. Gå så dybt, dybt ned i din egen sjæl - ikke med bange anelser, frygt eller tvivl, men med et glad, frit og taknemmeligt hjerte, idet du ved, at det, du trænger til, allerede er givet dig.
Hemmeligheden ligger i at opnå følelsen af enhed - det at være ét, - at være det bevidst og at fastholde det og ikke fravige det, om så hele verden går imod det. 'Af mig selv kan jeg intet gøre', sagde Jesus, 'men Faderen, som er i mig, gør disse ting'. Tro på Gud, - tro og tvivl ikke, - tro og frygt ikke. Husk, der er ingen grænser for Guds magt. 'Alle ting er mulige'.
Anvend positive ord, når du fremlægger dine ønsker. Det er intet andet end det fuldendte, du ønsker. Plant så i din sjæl den fuldendte tankes frø - og kun det. Bed dernæst om, at din sundhed må blive bevaret, og ikke om at blive helbredt fra sygdom, - om at måtte give udtryk for harmoni og modtage overflod, og ikke om at blive frigjort fra disharmoni, ulykke og begrænsninger. Kast disse begreber bort, som du ville kassere et gammelt klædningsstykke. De er gamle begreber, du er vokset fra, og du har råd til at kassere dem med glæde. Vend dig end ikke for at se på dem, - de er tilgivet og glemt, - de er blevet til 'den jord, hvoraf de er kommet'. De er ikke noget mere, - de er intet.
Udfyld den tilsyneladende tomme plads omkring dig med tanken på Gud, det uendeligt Gode. Husk så, at ordet Gud er et frø, der skal vokse.
Litt senere beskrives deres tankemessige metode ved materialisering:
....lad os foregive (tenke oss), at I ønsker is. Ville I begynde med at udtale ordet 'is' og sige det i flæng til alle sider? I så fald ville I sprede jeres styrke i alle retninger, og I ville intet få ud af det. I må først forme et indre billede af det, I ønsker, og så fastholde det i tanken længe nok til, at billedet fæstner sig, slip derpå billedet fuldstændig og se direkte ind i det universelle, guddommelige stof. Erkend så, at dette stof er en del af Gud og derfor en del af jer selv, og at alt, hvad I behøver, er i dette stof, og at Gud deler ud til jer gennem dette stof så hurtigt, som I kan bruge det. I kan aldrig udtømme dets muligheder. Vid, at enhver, der har været med til at skabe disse gaver, har frembragt dem af dette stof, hvad enten de har gjort det bevidst eller ubevidst. Med jeres tanke og indre syn fastholdt på det ene centrale atom - Gud -skal I nu vedblive med at fastholde det, til I har indprentet jeres ønske på det, - I vil sænke dette atoms vibrationer, indtil det bliver til is. Og alle de atomer, der omgiver dette ene, vil skynde sig at adlyde jeres ønske. Deres vibrationer vil også blive sænket, så de svarer til den centrale partikels, og på et øjeblik har lis til rådighed. I behøver ikke engang vand i nærheden, - I behøver blot idealet".
(s.107 i bok 1 - om den kosmiske energi som finne overalt og kan utnyttes rent teknisk i fremtiden):
......Emils moder, som var sidste taler, holdt sin tale på flydende engelsk, og hendes stemme var klar og fast. Hun sagde: "Vi bruger hver dag kræfter, som mennesket med jordiske sanser ler ad. Vi, som er så lykkelige at kende disse kræfter, gør alt, hvad vi formår for at få mennesker til at indse og forstå, hvad de udelukker fra deres liv ved at tænke, som de gør, om de fuldkomne ting, som er lige ved hånden, og blot venter på at blive samlet op. Så snart mennesket begriber og tilegner sig disse kræfter, vil de blive langt virkeligere og mere levende end de ting, mennesket klynger sig så desperat til i det jordiske - klynger sig til, fordi det er ting, der kan ses, føles, berøres eller opfattes med de begrænsede, jordiske sanser. Bemærk jer, at alt, hvad der er i denne sal såvel som i de værelser, som I bebor - lys og varme og endog det I har spist - er skabt af en af disse kræfter. I kan kalde den lysenergi, eller hvad I synes. Vi opfatter den som en stor, universel magt eller kraft, som, omformet af mennesket, fungerer langt mere effektivt end damp, elektricitet, benzin, olie og kul; og dog er den i vore øjne en af de mindst vigtige kræfter eller magter.
Denne kraft kan ikke alene forsyne mennesket med al den energi, menneskeheden har behov for, men også varme til alskens, altid og overalt, uden at forbruge så meget som et gram brændstof af nogen art. Denne kraft er fuldstændig støjfri. Hvis mennesket ville kontakte den og anvende den, ville den bringe en stor del af den støj og forvirring, som nu synes uundgåelig, til ophør. Denne kraft er overalt omkring jer og venter på, at mennesket skal række ud efter den og bruge den. Når mennesket lærer den kraft at kende og at bruge den, vil det vise sig, at den er langt enklere end damp (husk dette var var for ca.100 år siden - da dampkraft var allment, R.Ø.anm.) - og elektricitet. Efterhånden som mennesket kommer til at indlemme denne kraft, vil det opdage, at alle de variationer af drivkraft og transport som det har opfundet, kun er surrogat, udformet i den jordiske begrebsverden. Mennesket tror, at det selv har skabt disse ting, og således har det kun frembragt det, som kan opfattes med de jordiske sanser. Mennesket har skabt ufuldkomne ting. Hvis mennesket imidlertid ville indse, at alt er Guds og kommer fra Gud og kan udtrykkes gennem mennesket, ville alt menneskeskabt være fuldkomment. Mennesket har sin frie vilje og har valgt den hårde vej, og i stedet for at erkende, at det er Guds barn og kan bruge alt, hvad Gud har, fortsætter det ad den hårde vej, indtil det bliver drevet til erkendelsen af, at der må være, og at der virkelig er en bedre vej. Omsider vil mennesket indse, at Guds vej er den eneste vej, og da vil den fuldkommenhed, som Gud ser i mennesket, komme til udtryk. Faderen er jeres egen kærne, hvor alt det gode i jer har sit udspring, derfor skal I med hver dråbe af jeres blod samarbejde med det guddommelige selv. Forudsætningen for al formulering er Gud, den indre Fader; uden Ham kunne intet udtrykkes eller frembringes."
Her spurgte en fra vor gruppe, hvilken magt vore tanker og ord havde over vort liv. Emils moder rakte sin hånd frem, og et øjeblik efter lå der en lille sten i den.
Så sagde hun: "Jeg kaster nu denne lille sten ned i en skål med vand, og I (dere) ser, at de vibrationer, der er opstået ved, at stenen kom i kontakt med vandet, danner større og større cirkler uden om centrum, lige til de når skålen eller vandets afslutning; her mister de tilsyneladende deres kraft og stopper. Men det er kun tilsyneladende; i virkeligheden sker der dette: så snart vibrationerne har nået vandets afslutning, begynder de at returnere til det sted, hvor stenen faldt ned i vandet, og de standser ikke, før de når centrum. Nøjagtig det samme sker der med hver tanke og hvert ord, vi tænker eller udtaler. Tanken eller ordet sætter visse vibrationer i bevægelse, som spredes i større og større cirkler, indtil de omslutter universet. Så kommer de tilbage, som de blev udsendt, og til den, som udsendte dem. Hver tanke, vi tænker og hvert ord,vi udtaler, det være sig godt eller dårligt, vender tilbage til os, med usvigelig sikkerhed. Denne tilbagevenden er dommedagen, der tales om i jeres Bibel. Dommen bliver god eller dårlig, alt eftersom ordet eller tanken, der blev udsendt, var god eller dårlig. Hver idé (tanke eller ord) er som en spire; en sådan idéspire bliver skabt, plantet i sjælen (fastholdt i sindet), bliver til en opfattelse, der senere bliver manifesteret eller udtrykt i fysisk form. Tanker eller ideer om fuldkommenhed, skaber fuldkommenhed; tanker eller ideer om ufuldkommenhed skaber ufuldkommenhed.
Solen og jorden i forening frembringer med lige stor velvilje den kæmpemæssige banyan (et tre?) og den mindste blomst, når frøet er lagt. På samme måde besvarer Ånden og Sjælen menneskets kalden, og det, mennesket beder om i ord eller tanke, modtager det. Det eneste, som adskiller mennesket fra himlen, er en tåge af materielle tanker, som mennesket selv har skabt under himlen, og det er årsagen til den mysticisme, som omgiver alt det guddommelige. Dette mysterieslør bliver lidt efter lidt fjernet, og mennesket vil opdage, at der intet mysterium er. De, der har stiftet de forskellige kirkesamfund, har fundet det hensigtsmæssigt at omgive det guddommelige med mysterier for på den måde at få et fastere greb om folk. Men det er nu ved at blive åbenbaret for alle, at det Guddommelige er analogt med det virkelige, enkle liv. Er det ikke indlysende? Snart vil alle begynde at fatte, at kirken blot er et symbol på Kristusbevidstheden, Gudscentret i menneskeheden. (Den menneskelige, humane eller "motsatte pol" med Martinus terminologi. R.Ø.anm.) Man er ved at fornemme idealet i stedet for at dyrke idolet, som er jordisk tankeværk. Tænk på de mange heterodokse organisationer, der dukker op alle steder. Skønt meget divergerende nu, vil de føre til enhed. Tager enheden ikke sigte på at føre kirkerne til den sande erkendelse?
Vi, som har gjort vore legemer så perfekte, at vi er i stand til at tage dem med os, hvor vi vil, er så lykkelige at kunne opfatte og at være i det Himmelske Rige, af mange kendt som den Syvende Himmel (de er nådd det stadium hvor de viljemessig kan materialisere og dematerialisere sine legemer. R.Ø.anm.). Dette rige betragtes som mysteriet over alle mysterier. Også her har den jordiske tanke taget fejl. Der er intet mysterium. Vi har blot nået et sted i bevidstheden, hvor vi er modtagelige for den højeste lære; der hvor Kristus befinder sig i dag. Det er et sted i bevidstheden, hvor det er os klart, at vi ved at afvise det dødelige påtager os udødelighed, hvor vi ved, at mennesket er udødeligt, fri for synd, uforgængeligt, evigt, som Gud, og som Gud ser mennesket; et sted, hvor vi kender den virkelige betydning af Transfigurationen, hvor vi er i stand til at samtale med Gud og se Ham, ansigt til ansigt; et sted vi ved, alle kan komme til og modtage og deltage ligesom vi. Vi ved, at inden længe vil alles bevidsthed blive hævet til det plan, hvor vi kan tale med dem og se dem, ansigt til ansigt. Den tilsyneladende afstand mellem dem og os skyldes blot en højnelse af vor bevidsthed i forhold til den jordiske, hvorved vi bliver usynlige for dem, der endnu har jordisk bevidsthed.
Der er tre begivenheder af stor betydning for menneskeheden. Den ene fandt sted for længe siden, den, der symboliserer fødslen af Kristusbevidstheden i mennesket, fødslen af Jesusbarnet. Dernæst den, vi øjner, at jeres store nation accepterer og erkender Kristusbevidstheden. Og endelig den vidunderlige tredie og sidste, den herligste af dem alle, Kristi andet og sidste komme, når alle kender og bekender sig til Kristus i sig (i sit indre)og lever og udfolder sig i denne bevidsthed og vokser sig skønne som liljer. Dette er foreningen - enheten".
(jfr. Martinus er "Kristi gjenkomst" nettopp dette at Kristusbevisstheten fødes og utvikles i HVERT ENKELT MODENT MENNESKE - en prosess som han mener vil bli allmengjeldende de neste århundrer/årtusener. Men jf. Martinus vil dette kreve langt mer tid enn frem til år 2012 som så mange kanaliserte, suggestive og følelsesbaserte kanaliseringer forteller. "Kristi gjenkomst" er altså ikke at en bestemt mann kommer frem og påberoper seg å være Kristus - for det er det jo mange som gjør, og hvem tror på disse, bortsett fra de som enda har evne til å tro blindt på rene påstander. Nei - det er Kristus-BEVISSTHETENS utvikling og beherskelse i hvert enkelt jordmenneske. r.ø.anm).
