LEKTION 6

Vi er nu allesammen klar over, at alt bestående er vibrationer.

Ud igennem den eksisterende "Alhed" strækker sig, hvad vi kunne kalde 'et gigantisk klaviatur', der rummer alle værende vibrationer. Lad os prøve at forestille os det, som et umådeligt stort pianoklaviatur, der rækker ude i uendeligheden. Og lad os - hvis du synes - forestille os, at vi er myrer, som lige akkurat kan skimte et par af tangenterne på dette mægtige klaviatur. - Vibrationerne vil svare til pianoets forskellige taster eller tangenter. Én bestemt tangent vil stå for den vibration, som vi (i figur 5) har givet betegnelsen Tangering, denne vibration er så langsom og samtidig så gennemtrængende, at vi snarere føler end vi hører eller ser den.

figur 5 "klaviaturet'" av alle vibrationer

to=berøring, so=lyd, si=syn, ra=radiobølger, ps=psykometri, tee=telepati, clair=klairvoyance

Den næste tangent er Lyd. Det vil sige, at tasten står for de vibrationer, som aktiverer vor hørelse. Med vore fingre sanser vi ikke disse vibrationer, men vore ører fortæller os, at der er "en lyd".

Vi kan ikke høre noget der kan føles, omvendt kan vi ikke føle noget der kan høres.

Hermed har vi "forklaret" to af piano-klaviaturets tangenter. Den næste i rækken er Syn. Her er der tale om en vibration, som vi hverken kan føle eller høre (den vibrerer simpelt hen for hurtigt), men den påvirker vore øjne; vi kalder denne vibration for Syn.

Nogle ganske få andre 'tangenter' trænger sig ind imellem eller ind ved siden af de her nævnte tre. Der er for eksempel den frekvens eller det frekvensbånd, som vi kalder RADIO. Endvidere, længere oppe på skalaen, har vi Telepati, Clairvoyance og andre beslægtede fænomener eller kræfter. Pointen ligger imidlertid i det faktum, at af hele denne i sandhed enorme frekvens-skala, er mennesket kun i stand til at sanse et meget, meget begrænset område.

Syn og Lyd er nært beslægtede. Vi kan f.eks. om en eller anden farve sige, at den har den eller den musikalske tone i sig, og det kan vi gøre, fordi der findes visse elektroniske instrumenter, som vil spille en ganske bestemt tone i det øjeblik, man lægger en farve ind under scanneren. Hvis du synes, dette her er vanskeligt at forstå, så husk på at vi til stadighed, hvor vi end går eller står, er omgivet af radiobølger, af musik og tale, ja, endog af billeder, hvad enten vi er hjemme eller ude, så bølger disse 'ting' omkring os. Alene kan vi ikke opfange radiobølgerne, men hvis vi skaffer os et modtagerapparat, som nedsætter bølgehastigheden, eller - hvis du foretrækker at sige det sådan - som omdanner radiofrekvenserne til audiofrekvenser, ja, så kan vi høre de originale radioprogrammer eller vi kan se og høre TV-udsendelserne. - På nøjagtig samme måde kan vi udpege en bestemt lyd og finde en farve, der passer til denne lyd. Eller vi kan vælge en farve ud og sige: den passer til denne eller den tone. Disse ting er naturligvis velkendte i østen, og vi mener afgjort, at vi langt bedre ville kunne påskønne for eksempel skønheden i et maleri, hvis vi, når vi betragtede det, samtidig var i stand til at 'høre' den symfoni, der gemmer sig i maleriets farver.

Vi ved naturligvis allesammen, at planeten Mars også betegnes som "Den Røde Planet". Mars er den røde farves planet, og rødt i en bestemt nuance - basisk rødt - har en musikalsk tone, nemlig tonen DO.

Orange, som er en del af rødt, svarer til tonen RE.

Nogle religioner hævder (som tidligere nævnt), at orange er solens symbolske farve, hvorimod andre religioner hælder til den anskuelse, at solens symbol-farve retteligen er blå. Vi, for vor part, vælger at fastslå, at orange er "solens farve".

Gul farve svarer til tonen MI, og gult er underlagt planeten Merkur.

Alt dette har naturligvis sin rod i østens mytologi; akkurat som grækerne havde deres guder og gudinder, som i deres "ildvogne" jog hen over himmelen, akkurat på samme måde havde østens gamle folk deres myter og legender, men de 'iklædte' planeterne farver og sagde, at den og den farve beherskedes af den og den planet.

Grøn har en musikalsk tone, som svarer til FA. Det er trivselens (vækstens) farve, og det er bekræftet af folk, der har anstillet forsøg, at planter faktisk stimuleres af bestemte toner. Selv har vi ikke personlig erfaring på dette område, men vi har fremskaffet vore oplysninger fra absolut troværdige kilder. Saturn er den planet, der kontrollerer den grønne farve.

Det kan være af interesse at vide, at "de gamle" bestemte farverne ud fra de følelser der gennemstrømmede dem når de under meditationen betragtede en bestemt planet. Mange af "de gamle" mediterede når de befandt sig højt, højt oppe i Himalayas bjerge, og når man befinder sig sådan noget som 4-5 kilometer over jordens overflade, har man lagt en betragtelig mængde atmosfærisk luft bag sig og kan derfor skue planeter og stjerner mere klart - samtidig med at ens sanser skærpes i den klare luft. Således lagde "de gamles" visdom reglerne for planeternes farver.

Blåt står for tonen S0 (sol). Som vi har nævnt et par gange, så an-sås blå tidligere af visse religioner som solens farve. Her beskæftiger vi os imidlertid med østens traditioner og vil derfor gå ud fra den antagelse, at blåt "bestyres" af planeten Jupiter.

Musikskalaens LA står for farven Indigo og i østen siges denne at beherskes af Venus. Når Venus står i et gunstigt aspekt til et menneske, er det til særlig gavn for den pågældende, som vil kunne glæde sig over sine tankers renhed og sine kunstneriske evner. Venus giver bedre karakteregenskaber, og det er kun, når den sættes i forbindelse med personer, hvis vibrationshastigheder er meget lave, at dens indflydelse kan føre til ubehagelige tilstande.

Violet svarer til den musikalske t-lyd og beherskes af Månen. Hos en person, hvis måne-aspekt er gunstigt, vil Månen (eller den violette farve) indgyde rene tanker og åndelig indsigt samt evne til at beherske ens fantasi. Er aspektet dårligt, fører det normalt til mentale forstyrrelser, ja, sågar til sindssyge.

Uden om auraen er der et hylster, som fuldkommen indhyller det fysiske legeme, koronaen og auraen. Det er, som om hele det menneskelige væsen med sit fysiske legeme placeret i midten og udenom dette koronaen og auraen, det er som om det hele er pakket ned i en sæk. Forestil dig det således: Vi har et almindeligt hønseæg. Indeni har vi æggeblommen, svarende til menneskets fysiske legeme. Omkring blommen ligger æggehviden, som vi kan sige gør det ud for såvel korona som aura. Uden på æggehviden - mellem denne og selve æggeskallen - er der en meget tynd hinde, tilmed en meget stærk hinde. Når du har kogt et æg og derefter pillet skallen af, vil du også kunne fjerne denne tynde hinde. Mennesket er bygget op på samme måde og er omsvøbt af en sådan hinde, som er helt gennem-sigtig og som ligefrem kommer i bølgebevægelse, når auraens vibrationer kommer til at udøve et tryk på den. Hinden vil hele tiden forsøge at genvinde sin æggeform, noget tilsvarende sker i en ballon, som på grund af et større indvendigt end udvendigt tryk vedblivende bevarer sin oprindelige facon. Du vil langt bedre kunne iagttage dette, såfremt du forestiller dig legemet med korona og aura indesluttet i en meget tynd, ægformet cellofanpose (se fig.6).

Når man tænker, projiceres tankerne fra hjernen og ud igennem koronaen og auraen, helt ud til aura-hinden. Her, på den ydre overflade af dette hylster, fremkaldes tanke-billederne. Som i så mange andre tilfælde er også dette her et eksempel, der svarer til begreberne radio og fjernsyn. Fjernsynets billedrør er påmonteret en såkaldt elektronkanon, som affyrer elektroner, der med stor hastighed bevæger sig hen imod en fluorescerende skærm - den vi ser billederne på. Når elektronerne rammer en speciel belægning på skærmens inderside, fluorescerer denne, det vil sige: den frembringer lysglimt, som vii kraft af øjnenes persistens formår at fastholde, hvorved vi bliver i stand til at se de billeder, skærmen viser os. Efterhånden som "sender-billedet" skifter, vil det billede, du ser på skærmen også variere. På noget nær samme vis udsendes vore tanker fra hjernen og når frem til den hinde, der dækker auraen. Her støder tankerne imod og frembringer derved billeder, som kan ses af f.eks. en clairvoyant person. Men ikke nok med, at vedkommende kan se de aktuelle tanke-billeder, nej, han/hun kan sandelig også se billeder fra før i tiden!

Det er en smal sag for en Mester, når han betragter et menneske, da i auraens ydre hinde virkelig at se, hvad den pågældende person har bedrevet i sine seneste to eller tre liv. Det kan måske for en uindviet lyde ret så fantastisk, men ikke desto mindre er det en kendsgerning.

Materie kan ikke tilintetgøres. Alt eksisterende vil altid eksistere. Frembringer du en lyd, vil denne lyds vibration - aktiviteten, vibrationen forårsager - fortsætte i det uendelige. Hvis du for eksempel fra det ene øjeblik til det andet kunne springe fra vor egen jord og ud til en fjerntliggende, fremmed planet, ville du dér se oprullet for dine undrende øjne (forudsat du er i besiddelse af de nødvendige remedier) scener, der udspillede sig for tusinder og atter tusinder af år siden. Lys har en bestemt hastighed og forsvinder ikke, derfor: hvis du i løbet af nul komma fem kunne rejse tilstrækkelig langt ud i verdensrummet, ville du være i stand til at se jordens skabelse!

Disse betragtninger fører os imidlertid bort fra det øjeblikkelige emne. Hvad vi ønsker, er at pointere, at underbevidstheden, som jo ikke kontrolleres af bevidstheden, kan projicere billeder af ting og begivenheder, som er uden for vor nærværende bevidstheds rækkevidde.

En person med gode clairvoyante evner vil således nemt kunne gennemskue et menneske, han står ansigt til ansigt med. Dette er en fremskreden form for psykometri, det er, hvad vi kunne kalde:

VISUEL PSYKOMETRI. Vi skal snart beskæftige os med selve begrebet psykometri.

Alle, der besidder blot en smule følsomhed eller modtagelighed, kan fornemme en aura, uden at de rent faktisk ser den. Hvor mange gange har du for eksempel ikke følt dig enten tiltrukket eller fra-stødt af et menneske, endnu inden du har haft lejlighed til at veksle et par ord med vedkommende? Ubevidst opfattelse af auraer ligger til grund for ens sympatier og/eller antipatier. - Før i tiden var alle mennesker i stand til at se auraer, men misbrug på den ene og anden måde førte til, at denne evne gik tabt for de fleste af os. I løbet af de næste par århundreder vil menneskene på ny blive i stand til at se auraer, vi vil komme til at beherske Telepati, Clairvoyance og mange andre kræfter. (Mon ikke vi kan forvente, at denne "revolution" indtræffer meget før - vi har jo en kolossal fart på? o.a.).

Lad os bore lidt videre i spørgsmålet om sympati og antipati: enhver aura er sammensat af mange farver og mange parallelt løbende farvelinier. For at to mennesker kan forliges, er det nødvendigt, at farver og farvelinier står godt til hinanden. Det er meget ofte tilfældet, at mand og hustru er helt på linie med hinanden i en eller flere henseender, hvorimod de på andre områder slet ikke kan finde sammen. Dette kommer af, at den enes aura-bølger kun berører den andens på ganske bestemte punkter, punkter i hvilke der hersker total enighed og fuldstændig overensstemmelse. Om et ægtepar hedder det sig ofte: "De er to modstykker!", og det er de ganske bestemt, når deres farver ikke stemmer overens. Hvis du foretrækker det, kan vii stedet formulere det således: hvis to mennesker er enige, vil deres aura-farver smelte sammen i harmoni, hvorimod farverne hvis de to er uenige - vil skrige mod hinanden i den største disharmoni.

Mennesker udvikler sig i typer, men de optræder gerne fælles. I-klædt det fysiske legeme, vandrer "almindelige" mennesker rundt imellem hinanden. Du kan støde på en hel flok unge piger, der følges ad, eller på et slæng af unge mænd, der driver rundt på gade-hjørnerne, udgørende hele bander. Det skyldes, at alle disse unge mennesker er på samme bølgelængde, de har alle samme type aura, de er affiængige af hinanden og føler sig indbyrdes magnetisk draget mod hinanden. Den stærkeste i gruppen eller slænget vil formentlig dommere alle de andre og påvirke dem på godt og ondt. Man burde disciplinere disse unge mennesker, man burde oplære dem i selv-disciplin, så de kunne lære at beherske deres impulsivitet og i stedet hjælpe til med at forbedre den menneskelige race som helhed.

Som vi allerede har konstateret, er mennesket anbragt midt inde i førnævnte ægformede hinde - i auraens centrum. Dette er den normale placering for de fleste mennesker, for det sunde og raske gennemsnitsmenneske. En mentalt syg person er ikke placeret helt nøjagtigt i midten. - Mange mennesker har af og til følt: "Jeg er ikke rigtig mig selv i dag!" Denne følelse kan meget vel tænkes at bero på en fornemmelse af "at noget har forskubbet sig inden i én-".

Spaltede personer er helt anderledes end almindelige mennesker. Den ene halvdel af deres aura har for eksempel een farve, medens den anden halvdel har en diametralt modsat. Hvis personlighedsspaltningen er meget udpræget, har de måske en aura, som ikke just kan siges at være formet som ét æg, snarere minder den om to sammenkoblede æg. Man bør ikke tage for lemfældigt på behandlingen af mentalt syge. Chokbehandling f.eks. kan være meget farlig, man risikerer nemlig at støde astral-legemet (vi skal omtale dette senere) ud af det fysiske legeme. Hovedformålet med chokbehandling er (bevidst eller ubevidst), at ryste de to "æg" sammen i eet. Det hænder imidlertid tit, at behandlingen kun fører til ødelæggelse af nogle af hjernens nerveceller.

Vi er alle født med visse muligheder og med visse begrænsninger, hvad vore aura-farver angår, og hvad angår vor vibrationshastighed og meget andet. Det vil derfor altid være muligt for en beslutsom, velmenende person at ændre sin aura til det bedre. Sørgeligt nok er det endnu nemmere at ændre auraen i modsat retning!

Sokrates, for at tage et eksempel, vidste, at han ville kunne blive en fortræffelig morder, men han havde nu ikke tænkt sig at give efter for dette skæbnelune, hvorfor han tog skridt til at ændre sin livsbane. I stedet for at blive morder, udviklede Sokrates sig til at blive en af sin tids vuseste mænd. (Skæbnens ironi - eller var det skæbnens hævn? - at han siden hen faktisk selv blev myrdet, om end han selv indtog giften - o.a.).

Vi kan allesammen, hvis vi ønsker det, højne vor tankegang og derigennem vore auraer. Et menneske, hvis aura indeholder en brunlig, uren rød farve, hvilket er tegnet på umådeholden seksualdrift, kan øge den røde farves vibrationshastighed ved at sublimere sine drifter, hvilket vil udvikle ham til en konstruktiv kraft, til et menneske der vil noget godt med sit liv. Umiddelbart efter at døden er indtrådt, forsvinder auraen, men koronaen kan blive "hængende omkring" i ganske lang tid. Hvor længe, affiænger af helbredstilstanden hos den afdøde, medens denne endnu var i live. Koronaen begiver sig måske (som en tankeløs ånd eller et hovedløst spøgelse) ud på en lige så sanseløs jagt efter et nyt sted at tage ophold. -Mange mennesker på landet har - især ved aftens- eller nattetide -kunnet iagttage et blåligt lysskær svingende frem og tilbage hen over en nyt gravsted på kirkegården. Det, de har set, er naturligvis koronaen, der endnu svævede over det legeme, den nys havde forladt.

I auraen giver lave vibrationer sig udslag i dunkle, plumrede farver, farver som mere frastøder end tiltrækker een. Jo højere ens vibrationer bliver, desto renere og mere brillante bliver vor auras farver - med brillante menes brillante - ikke prangende, men brillante i bedste åndelige forstand. Man kan udtrykke det ganske kort ved at sige: rene farver er bedårende, grumsede farver er afskyelige.

Vi bliver kede af det ("feel blue"), hvis vi uforvarende kommer til at begå en eller anden ugerning, det bringer os i "sort humør". Hjælper vi andre, altså udøver vi en god gerning, bliver alt "rosenrødt", vi ser på verden gennem "rosenrøde briller". Det er vigtigt, at vi hele tiden husker os selv på, at farver er drivkraften bag vore udviklingsmuligheder. Farverne varierer naturligvis alt efter, om vi er i dårligt eller godt humør, men grundfarverne er og bliver de samme,

medmindre vi selv forandrer vor karakter til det bedre eller til det værre. Du kan tage det for helt givet (hvis du altså ikke selv forandrer dig), at grundfarverne forbliver de samme. De øvrige farver derimod veksler med dine sindsstemninger.

Når du betragter et menneskes aura, bør du altid spørge dig selv:

1) Hvordan ser denne farve ud?

2) Er den ren eller uren, hvor klart kan jeg se igennem den?

3) Hvirvler den rundt om bestemte områder, eller holder den sig fortrinsvis svævende over et bestemt punkt?

4) Er det en konstant farvestrøm, som beholder en og samme form, eller veksler strømmen mellem "bjerge og slugter"?

5) Vi må være agtpågivende og passe på ikke at dømme en person på forhånd. Det er nemlig ikke svært at betragte en andens aura og så bilde os ind, at det, vi ser, er en uren farve, skønt det i virkeligheden slet ikke er tilfældet. Det kan eksempelvis være vore egne urene tanker, der får os til at se den grumsede farve. Vi må jo ikke glemme, at vi - når vi betragter et andet menneskes aura - først må kigge ud igennem vor egen!

Der er en forbindelse imellem musikalske og mentale rytmer. Menneskets hjerne er en vibrerende masse, og elektriske impulser udstråles fra hver lille del af denne. Et menneske udsender en musikalsk tone, der svarer til det pågældende individs vibrationshastighed. Vi kan nærme os et bistade og tydeligt erkende biernes summen. Måske kan andre skabninger også opfatte menneskenes "summen". Ethvert menneske har sin egen basis-lyd, som transmitteres uden afbrydelser. Man kan forestille sig lyden som noget i retning af den, der udgår fra telefontrådene. Såkaldt "pop-musik" er på 'bølgelængde' med hjernebølgerne, den passer til legemets harmoniske vibrationer. Nu og da komponeres et "hit", som får os alle til at nynne eller fløjte med på melodien, og ind imellem oplever vi, at en ganske bestemt melodi konstant rumsterer i hovedet på os. "Hits" er sådanne melodier, som bryder ind i rækken af vore hjernebølger og bliver hængende der, indtil deres elementære kræfter er opbrugte.

Klassisk musik er af mere stabil karakter. Det er musik, som i vore ører frembringer behagelige vibrationer, som er i samklang med den frembragte klassiske musik. Konger eller præsidenter har af og til rundt om i verden fundet det nødvendigt "at ruske op i folket", og til det formål er det hændt, at de har ladet komponere en nationalhymne. Man lytter til en sådan nationalsang og straks fyldes vore hjerter af alle slags følelser, vi rejser os op, og vore tanker bekymrer sig om vort fædrelands ve og vel - eller de raser mod andre landes. Det skyldes altsammen udelukkende, at de vibrationer, vi kalder Lyd, har aktiveret vore mentale vibrationer i en ganske bestemt retning. Det vil således være muligt at "forudbestille" visse menneskelige reaktioner ved simpelt hen at afspille den til de ønskede reaktioner svarende musik.

En dybttænkende person, en med såvel bølgetoppe som bølgedale i sin hjernes vibrationer, er ynder af samme kategori musik, altså musik der rummer både høje og dybe toner. Et tanketomt menneske vil derimod foretrække den stik modsatte genre med noget der nemmest kan betegnes som kattemusik, noget der, hvis det skulle foreviges på papiret, ikke ville blive til andet end en krusedulle.

Mange af verdens største musikere er blandt dem, der - bevidst eller underbevidst - kan foretage astral-rejser, på hvilke de drager til verdener langt hinsides døden. Dér hører de "sfærernes musik", og eftersom de selv er musikere, gør denne himmelske musik et umådeligt indtryk på dem. Den sætter sig fast i deres hukommelse, således at de straks kan gå i gang med nye kompositioner, såsnart de er tilbage på jorden. De formelig kaster sig over nodepapir og musikinstrument og nedskriver med det samme noderne til den musik, de hørte i det astrale, og som de endnu kan huske. Da de ikke har anelse om den rejse, de har foretaget, erklærer de deres frembragte værker for deres egne kompositioner.

Den djævelske form for reklame via påvirkning af underbevidstheden, som består i, at "et budskab" lynhurtigt projiceres over vore TV-skærme (for hurtigt til, at vi bevidst sanser det), spiller på vor semi-bevidsthed, men indvirker i sidste ende på vor bevidste sansning. Underbevidstheden vækkes brat til erkendelse af de "lysglimt", der skriver deres budskab på skærmen, og da den jo repræsenterer ikke mindre end ni tiendedele af den samlede bevidsthed, vil den senere være i stand til at overtale den resterende bevidste tiendedel til endelig at gå ud og købe den eller den vare, som reklamen nu fortalte om, og det uanset at vedkommende person er sig fuldt bevidst, at han eller hun absolut ikke nærer noget ønske om at erhverve den.

 

 

LEKTION 7

Denne Lektion er en af de kortere, men meget vigtige lektioner. Vi foreslår, at du læser denne specielle instruktion om muligt endnu mere omhyggeligt, end du har læst de første.

Mange mennesker er yderst utålmodige i deres stræben efter at se auraen. De tager det for givet, at de, såsnart de har læst et par siders instruktion, blot behøver at løfte blikket fra papiret og fluks tropper hele rader af auraer frem for deres øjne.

Så enkelt er det nu heller ikke! Mange af de Store Mestre har måttet bruge det meste af deres levetid på at lære sig at se auraen. Selv holder vi fast ved, at langt de fleste af os kan oplæres til at se auraen, men forudsætningerne er rigtignok, at man mener det alvorligt, og at man er indstillet på at øve sig samvittighedsfuldt.

Det er en fastslået kendsgerning, at næsten alle mennesker kan hypnotiseres, således kan også de fleste med øvelse og ved udholdenhed opøves til at se auraen.

Det kan ikke pointeres kraftigt nok, men det er et faktum, at man ser auraen bedst, hvis det er et nøgent legeme, vi betragter. Sagen er nemlig den, at udstrålinger fra klædedragten påvirker auraen ganske betydeligt. Lad os sætte, at din "model" siger til dig: "Jeg smutter lige i det rene tøj, jeg har fået hjem fra vaskeriet, så skader det ikke min aura!" Nuvel, efter al sandsynlighed har ihvert fald nogle dele af tøjet været i hænderne på en eller anden nede i vaskeriet, og de mennesker, der er beskæftiget i et vasken, udfører sædvanligvis et ret monotont arbejde, hvilket giver dem tid til at tænke, og deres tanker vil i overvejende grad være ved deres egne problemer. De går altså omkring - sådan lidt uden for sig selv og udfører de mekaniske bevægelser, der skal til for at samle og pakke tøjet, og medens de gør det, er deres tanker altså ikke ved arbejdet, men optaget af private sager. Indtrykkene fra deres egen aura overføres derfor mere eller mindre til tøjet, og når så din "model" senere på dagen har iført sig det rene tøj, og du betragter hans eller hendes aura, vil du opdage, at vedkommendes aura viser tegn på 'fremmed indblanding'. Finder du dette her svært at tro? Prøv at se det fra denne vinkel: du står med en magnet i hånden og ligesom tilfældigt berører du den ganske let med din lommekniv. Bagefter opdager du, at kniven har optaget en lille portion magnetisme i sig. Omtrent det samme er tilfældet med os mennesker: den ene er i stand til 'at optage noget af den anden i sig'. En kvinde går for eksempel i teatret en aften og kommer dér til at sidde ved siden af et menneske, hun ikke kender. Efter forestillingen, når hun er kommet hjem, ryger det ud af hende: "Ih, hvor jeg trænger til et bad! Jeg synes, jeg kan blive ved med at lugte det menneske! "

Hvis du ønsker at se den ægte aura i alle dens farver, må du betragte et nøgent legeme. Er det et kvindelegeme, du betragter, vil du sikkert bide mærke i auraens meget klare farver. Kvindens farver er nemlig meget klarere end mandens. Vi er ikke særlig begejstrede ved at skulle sige det, men kvindelegemets aura-farver er ofte stærkere - mere utilslørede, om du vil - og, hvorledes vi end vender og drejer det, så er de altså klarere og nemmere at se.

Nogle af os er måske for generte til at spørge en kvinde, om hun vil assistere en, og om hun i givet fald ikke har noget imod at lægge tøjet. Har du det selv sådan, kan du i stedet forsøge dig med din egen krop. Det er til det formål nødvendigt, at du er alene, at du har et værelse - det kan f.eks. være badeværelset - helt for dig selv. Sørg for en dæmpet belysning. Hvis du mener, at værelset er for oplyst -det skal afgjort henligge i noget nær halvmørke, så hæng et håndklæde eller lignende op foran den elektriske pære, således at rummet kun oplyses ganske svagt. Her er en lille, velment advarsel på sin plads: hæng endelig ikke håndklædet for tæt på el-pæren, det skulle jo nødig begynde at ulme og gå op i røg; det er absolut ikke meningen, at du skal brænde huset ned - DU SKAL BARE DÆMPE BELYSNINGEN. Hvis du kan få fat på en OSGLIM-lampe, hvis strømforbrug ikke målerregistreres, vil du opdage, at den passer aldeles glimrende til dit formål. En OSGLIM-lampe består af en klar glasbeholder (pære), der indvendig i bunden er påmonteret en kort metalstang, der står lodret op og i toppen er fastgjort til en lille cirkelrund metalplade. En anden, trådagtig stang når næsten helt op i toppen af pæren, og derfra løber den nedefter i en klodset spiral-formet, ret svær metaltråd. Når pæren stikkes i en lampefatning og strømmen sluttes til, udsender den et rødligt lys. Vi medtager her (figur 7- tegning av en vanlig lyspære, som ikke er innscannet her- da alle vet hvordan en lyspære ser ut ) en tegning af en sådan type lampe. Betegnelsen OSGLIM er jo blot et varemærke, og måske kaldes den noget helt andet der, hvor du bor.

Er OSGLIM-lampen tændt eller har du på anden vis sikret dig den nødvendige dæmpede belysning, tager du alt tøjet af og betragter dig selv i et legemsstort spejl. - I første omgang må du slappe helt af! Prøv ikke på "at se noget med det samme", bare slap af! Væggen bag dig bør være mørk, helst sort eller mørkegrå, så den udgør en helt neutral baggrund, hvilket vil sige en baggrund uden farver, der vil kunne øve indvirkning på selve auraen. Medens du således ligesom bare står der og både ser og ikke ser i spejlet, venter du helt afslappet i nogle få øjeblikke. Se så rigtigt på dit hoved! Ser du et svagt blåligt farveskær omkring dine tindinger? Kig på din krop!

Koncentrer dig for eksempel om at kigge mellem dine arme og dine hofter! Kan du se et blåligt lys, næsten som en spritfiamme? Du har sikkert set den slags lamper, nogle sølv- og guldsmede bruger, lamper der brænder på denatureret sprit eller på træsprit eller andre spiritusholdige væsker. Flammen er blålig og fra flammespidsen lyner det somme tider med gule gnister. Sådan ser koronaens glød også ud. Når du får øje på denne flamme, er du virkelig ved at gøre fremskridt. Måske lykkes det ikke for dig hverken første, anden eller tredje gang, du forsøger. Det er det samme med en musiker, der øver sig på en meget vanskelig akkord, han prøver måske også flere gange uden at opnå det ønskede resultat, men han bliver ved med at prøve - det samme må du: PRØVE, PRØVE. Med fornøden øvelse vil du blive i stand til at se koronaen, og med endnu mere øvelse vil du også komme til at kunne se auraen. Men, vi må atter gentage: det er meget nemmere og meget tydeligere, hvis legemet, du betragter, er nøgent. En nøgen krop er noget helt naturligt. "Mennesket er skabt i Guds billede", så det kan næppe være forkert at betragte "Guds billede" uden tøj! Husk: "For den rene er alting rent!" Når du ser på dig selv eller når du ser på et andet menneske, gør du det, fordi du har en grund til at gøre det. Hvis dine tanker er urene, vil du ikke komme til at se hverken korona eller aura, du vil kun se det, du kigger efter!

Bliv ved med at iagttage dig selv, bliv ved med at holde udkig efter denne korona. Du vil opdage, at du kan se den - når tiden er inde!

Under forsøget på at se sin aura, hænder det ofte for et menneske, at han/hun i stedet for at se noget, pludselig fornemmer ligesom en brændende kløe i håndfladerne, i fødderne eller et hvilket som helst andet sted på kroppen. Det er en mærkelig fornemmelse, denne klø-en, den er absolut ikke til at tage fejl af. Når du fornemmer den, betyder det, at du er godt på vej til "at kunne se", men det betyder samtidig, at din eneste forhindring nu er din egen anspændthed. Du bliver nødt til at slappe mere af, prøv at falde lidt til ro! Når det så lykkes dig at slappe helt af, altså når du kobler helt fra, vil du - i stedet for denne kløen og de trækninger, du muligvis også har fornemmet - få øje på koronaen eller auraen - eller dem begge.

Den kløende fornemmelse fremkommer ved, at din aura-kraft trækker sig sammen inden i dine håndfiader eller et andet sted. Mange mennesker begynder at svede i håndfladerne eller under armene, på panden eller andre steder, hvis de bliver bange, er nervøse eller anspændte. Din anspændthed under forsøget med at se auraen fik imidlertid ikke dig til at svede - i stedet mærkede du denne kløende fornemmelse. Det er - vi gentager: ET GODT TEGN! Det betyder - også dette gentager vi: at du prøver for hårdt. Når du lærer at slappe af, vil måske både korona og aura tone frem for dine øjne, før du aner. Mange af os ser ikke vor egen aura helt, som den virkelig er, fordi vi er nødt til at studere den i et spejl.

Spejlet forvrider i en vis udstrækning farverne og reflekterer (atter igennem auraen) et forvredent farvebillede, hvorfor vi arme auraskuere konfronteres med en aura, der er meget mere 'uren' end den i virkeligheden er.

Forestil dig en ørred i en ørreddam! Den kigger op mod en blomst bare sådan en halv meter over vandoverfladen, og hvad ser den? Ørreden vil i hvert fald ikke opfatte blomstens farver på samme måde, som du gør. Den vil, på grund afkrusningerne i vandet, få et fordrejet indtryk af såvel blomst som farver - det har forresten også noget med vandets renhed at gøre.

Det er sådan set det samme, der sker, når du i et spejl betragter din egen aura: du ser ud igennem auraen og dit spejlbillede vender tilbage til dig igennem selvsamme aura, men undgår ikke at blive misvisende. Derfor er det ret væsentligt at få en anden til at hjælpe sig.

Denne anden, din medhjælper eller assistent, må være både villig og samarbejdsvillig. Da vedkommende helst skal optræde nøgen, vil han eller hun som oftest virke nervøs eller forlegen. Er dette tilfældet, sker det, at koronaen "synker sammen" og næsten trækker sig tilbage - ind i legemet; samtidig trækker også auraen sig sammen, hvorved hele farvespektret forvanskes. Hvorom alting er, så er det, du har brug for, at få øje på en eller anden farvetoning, om det så er den rigtige eller forkerte farve, er af underordnet betydning - blot du 'ser'.

Hvis du kommer ud for en situation, hvor det forekommer dig, at din "model" virker nervøs eller genert, er det bedste, du kan gøre, at tale stille og roligt med vedkommende om alt muligt andet; prøv at få en samtale i gang - ligegyldigt om hvad, og lidt efter lidt vil det vise sig, at din assistent slapper af, og hans/hendes korona genfinder sin oprindelige form samtidig med, at auraen på ny indtager sin rette plads i spektret. På mange måder kan det hele sammenlignes med begrebet HYPNOSE. En hypnotisør kan ikke sådan uden videre bare vælge en person ud og så sige til vedkommende: "Nu hypnotiserer jeg dig, nu er du i min magt!"

Drejer det sig om en patient, vil hypnotisøren i første omgang søge at etablere en form for kontakt, patienten og sig selv imellem. Måske vil han oven i købet føre sig frem med et par tricks i håbet om ad den vej at få klarhed over, om patienten i det hele taget er modtagelig for hypnose.

Først når hypnotisøren er klar over, at hans patient både vil og kan samarbejde, gør han forberedelser til at sætte vedkommende i trance. Sådan omtrent bør du også forholde dig med hensyn til din nøgenmodel: først og fremmest må du lade være med at stirre alt for intenst på den nøgne krop foran dig; prøv at være helt naturlig, forestil dig, at din assistent er fuldt påklædt.

Efter at have forsøgt jer et par gange eller tre, vil du og din assistent formentlig være over den "generte fase". I føler jer nu mere trygge, mere beroligede og mere fri, og nu kan du virkelig SE på skikkelsen foran dig.

Ser du noget? Ser du ikke en svag, blå tåge omkring kroppen? Skelner du de hvirvlende farvestriber og den gule glorie? Kan du se den fontæne af lys, der springer ud lige over din assistents hoved, og som minder om en Lotusblomst i færd med at åbne sig, eller - som vi her i den vestlige verden vel ville udtrykke det - som ligner en farvefunklende stjernekaster?

Dette er en kort lektion; det er en meget vigtig lektion. Vi foreslår nu, at du tager dig et lille hvil.

Gør dig det bekvemt, glem dine bekymringer! Sørg for at være mæt, men ikke overmæt!

Gå så ud i dit badeværelse og stil dig under bruseren, så mulige aura-påvirkninger fra dine klæder skylles væk. Prøv så at se på din egen aura.

Det er øvelsen, der gør det!

 

 

LEKTION 8

Tidligere Lektioner har lært os at betragte legemet som centeret for såvel korona som aura; med udgangspunkt i det fysiske legeme har vi set og diskuteret koronaen, er gået videre til en beskrivelse af auraen med alle dens farveudstrålinger og er nået helt ud til den hinde, der omslutter legeme, korona og aura. Alt dette er uhyre vigtigt, og vi tilråder derfor, at du repeterer de første syv lektioner, idet det er vor hensigt med denne ottende samt den følgende lektion at forberede dig på ud-af-kroppen-oplevelser. Hvis du imidlertid ikke er helt på det rene med hensyn til koronaens og auraens beskaffenhed, eller hvis du ikke er helt klar over molekylernes struktur, risikerer du bare at rende panden imod. Vi kan sammenfatte det hidtil lærte således: MENNESKELEGEMET ER EN PROTOPLASMAMASSE. Det er en molekylemasse, der optager et bestemt rumareal, akkurat som f.eks. solsystemet optager et bestemt område af verdensrummet.

Fra aura og korona vil vi nu bevæge os indefter, ind i legemet, hvis fysiske part jo blot er en skal, ikke andet end en ydre iklædning - som en skuespillers, hvis hele liv er helliget livet på scenen.

Man har ment at kunne fastslå, at to ting ikke på en og samme tid kan optage samme rum. Hvor det drejer sig om ting som sten, træ, jemgenstande el.lign. er dette for så vidt rigtigt, men hvis der i to forskelligt vibrerende genstande er tilstrækkelig plads mellem deres atomer og mellem deres neutroner og protoner, er det muligt for et tredje objekt at "bryde ind" og optage det tomme mellemrum. Måske forekommer dette dig lidt vanskeligt at forstå, vi prøver derfor at illustrere det med et par eksempler: Først dette: Hvis du tager to almindelige glas og fylder dem begge op til randen med vand, og du dernæst hælder en smule sand - en teskefuld f.eks. - i det ene af de f~1dte glas, ja, så vil vandet løbe over. Det gør det, fordi sand og vand ikke samtidig kan være inden for samme rum, en af parterne må vige for den anden, og eftersom sandet er det tungeste, synker det til bunds i glasset, hvorved vandstanden hæves, og vandet altså bringes til at flyde over.

Vi vender os nu mod det andet glas, der også er fyldt til randen med vand. Hvis du nu langsomt og forsigtigt prøver at hælde sukker i glasset, vil du opdage, at der måske kan hældes hele seks teskefulde i, før vandet flyder over! Når det gøres langsomt, ser du også, at sukkeret forsvinder, dvs. det opløses. En følge af denne opløsning er, at sukkerets molekyler nu blander sig med vandmolekylerne. De optager altså ikke anden plads end det tomme mellemrum, der var mellem molekylerne i vandet. Først når rummet mellem vandmolekylerne er helt udfyldt, vil sukkeret lagre sig på bunden af glasset og til sidst bevirke, at vandet strømmer ud over glassets rand.

Det her beskrevne forsøg beviser klart, at to genstande kan optage samme rum.

I vort andet eksempel vil vi kaste et blik på solsystemet. Solsystemet er et objekt, en entitet eller, om du vil, et "noget", i hvilket molekyler eller atomer bevæger sig rundt. Hvis det nu var rigtigt, at to genstande ikke kunne optage samme plads, ville vi ikke kunne sende en raket ud i rummet, og væsener fra andre universer ville ikke kunne trænge ind i vort. Men eftersom vi rent faktisk sender mange raketter ud i verdensrummet, er det altså muligt for to objekter at optage samme plads, når de rette omstændigheder er til stede.

Menneskelegemet, som består af molekyler med et bestemt mellemrum mellem dets atomer, rummer samtidig andre legemer, æteriske, åndelige legemer, som vi også benævner astral-legemer. For disse gælder, at de, nøjagtig som det fysiske legeme, består af molekyler, men disse ligger længere fra hinanden, og der er færre af dem, end tilfældet er for molekyler i f.eks. jord, bly eller træ. Det er derfor ganske let for det åndelige legeme at finde plads i og være i særdeles nær kontakt med dets fysiske part, uden at nogen af parterne optager plads for den anden.

"Sølvtråden" forbinder det astrale og det fysiske legeme med hinanden. Denne "Sølvtråd" er en molekylemasse, der vibrerer med enorm hastighed. På sin vis kan den sammenlignes med navlestrengen, der forbinder mor og barn. Via navlestrengen overføres næring, impulser og indtryk fra moder til det ufødte barn. Når barnet fødes, og navlestrengen klippes over, ophører barnets hidtidige liv, det bliver nu en selvstændig enhed, et selvstændigt 'Liv'; det er ikke længere en del af moderen; dets 'moder-del' er skilt fra og på-begynder sin egen eksistens.

"Sølvtråden" forbinder OVER-SELVET med menneskelegemet, og lige så længe, som dettes fysiske part lever, lige så længe flyder der en uafladelig strøm af oplysninger og indtryk frem og tilbage mellem OVER-SELVET og legemet.

Budskaber og ordrer, instruktioner og til tider endog åndelig næring flyder fra OVER-SELVET ned i menneskets legeme. Når døden indfinder sig, klippes "Sølvtråden" over og det fysiske legeme ligger så tilbage som et kasseret sæt tøj, men ÅNDEN lever videre.

Vi vil ikke her komme nærmere ind på emnet, men det skal lige nævnes, at der eksisterer flere "ånde-legemer".

For øjeblikket er det imidlertid det fysiske og det astrale legeme, vi beskæftiger os med.

På vort nuværende udviklingstrin er der i alt ni forskellige legemer, som hver for sig er forbundet med hinanden ved hjælp af "Sølv-tråden", men her og nu begrænser vi os til omtale af astral-rejser og andre ting, der er nært knyttede til det astrale plan. Man kan sige, at mennesket er en ånd, der for en kort tid er 'indespærret' i et legeme af kød og ben, 'indespærret' for i den form at kunne lære, erfare og forstå ting, ånden ikke ville kunne lære uden brug af legemet.

Mennesket eller det fysiske menneskelegeme er på en måde åndens hjælpemotor, der startes og stoppes af OVER-SELVET. Nogle foretrækker betegnelsen "sjæl", men vi finder det mere betimeligt med OVER-SELV, idet sjælen er noget andet, der endog drager bort til endnu højere sfærer. OVER-SELVET er legemets navigatør og pilot. Menneskehjernen er en relæ-station, en telefoncentral eller, om du vil, en fuldautomatiseret fabrik. Den modtager besked fra OVER-SELVET og omsætter OVER-SELVETs ordrer i kemisk eller fysisk aktivitet, som holder legemet i live, sætter musklerne i sving og fremkalder visse mentale processer. På sin side tilbagesender hjernen indvundne erfaringer og andre indtryk til OVER-SELVET.

Når mennesket træder uden for det fysiske legemes grænser (som en chauffør, der for et kort øjeblik forlader sin bil), kan han/hun se ÅNDENS STØRRE VERDEN og bliver i stand til at vurdere det, der erfaredes under 'indespærringen' i det fysiske legeme. Vi diskuterer imidlertid fortsat det håndgribelige og det astrale, formentlig nu og da med korte henvisninger til OVER-SELVET.

Vi fremhæver især det astrale, fordi mennesket - i sit astrale legeme - på et øjeblik kan rejse meget, meget langt bort. Ja, til enhver tid vil mennesket kunne rejse hvor som helst hen og for eksempel opleve at se, hvad gamle venner eller fjerne slægtninge foretager sig i det pågældende øjeblik, rejsen finder sted. Med øvelse kan Mennesket -Mand såvel som Kvinde - besøge alverdens byer eller alverdens biblioteker. Det er - med fornøden øvelse - let at besøge et bibliotek, finde en bog frem og slå op på en hvilken som helst side i denne!

De fleste tror ikke, at de kan forlade deres fysiske legemer. Især skorter det på 'troende' her i den vestlige verden, hvor folk er opflaskede til ikke at tro på noget, de ikke kan tage og føle på eller sønderdele, og som de kan føre uendelige og meningsløse diskussioner over.

Børn tror på Feer og Alfer, og sådanne væsener eksisterer virkelig, men de af os, der kan se og tale med dem, kalder dem for ÅNDE-SKABNINGER.

Mange helt små børn har, hvad vi kender som 'usynlige legekammerater'. For de voksne synes børnene at leve i en fantasiverden, fordi de livligt underholder sig med venner, som de voksne ikke kan se. Børnene ved imidlertid, at deres venner virkelig er der. Efterhånden som barnet bliver større, irriterer dets leg de voksne, der enten ler det ud eller vredes over dets fjollede fantasier. Forældre, der har glemt deres egen barndom og glemt, hvorledes deres egne forældre reagerede, går endog ofte så vidt som til at slå deres barn, fordi 'det lyver' eller fordi 'det er overspændt'. Resultatet af forældrenes adfærd bliver som regel, at barnet begynder at tro, hvad de voksne siger: "Sådan noget som feer, alfer eller åndevæsener eksisterer ikke, Basta!"

Barnet, på sin side, vokser op, stifter selv familie og får børn, som det hurtigt berøver lysten til at 'se og lege med feerne'. I visse lande, fortrinsvis i Østen, men også f.eks. i Irland ser befolkningen anderledes på disse ting og erkender, at der findes Åndevæsener - så kan vi kalde dem feer, alfer eller nisser, de er der, og de udfører et stort og godt arbejde. Mennesket, der i sin uvidenhed og selvforherligelse benægter disse væseners eksistens, går glip af vidunderlige oplevelser og får ikke adgang til den utrolige viden, hvormed åndevæsener altid er parate til at hjælpe dem, der tror på, at de er til.

OVER-SELVETs viden kender ingen grænser, hvorimod det fysiske legeme i meget høj grad har sine begrænsninger.

Næsten alle jordboer forlader under søvnen deres fysiske legemer. Når de vågner op, siger de, at de har haft en drøm. Her igen hænger dette sammen med, at menneskene oplæres til at tro, at livet på Jorden er det eneste, der tæller. Når vi sover, sover vi - altså rejser vi ingen steder hen. Det er, hvad menneskene lærer. Vidunderlige rejseoplevelser reduceres til at være 'drømme'.

Mange af de mennesker, der tror, kan bevidst forlade deres krop og rejse bort, langt og hurtigt, for så efter timers forløb at vende tilbage i kroppen fuldstændig vidende om "alt, hvad de har foretaget sig, set og oplevet". Næsten alle kan foretage astral-rejser, men de må have troen på, at det kan lade sig gøre; det er nytteløst at forsøge, hvis man på forhånd er skeptisk indstillet eller tror, at det simpelt hen er en umulighed. I realiteten er det forbavsende let at rejse astralt, men en første forhindring kan være ens egen frygt; den må altså overvindes.

Frygt er i sandhed en stor bremseklods. De fleste af os må først undertrykke en instinktiv angst for, at dette at forlade kroppen er ensbetydende med døden. Mange er frygtelig bange for, at de ikke vil kunne vende tilbage, hvis de 'går-ud-af-kroppen', eller bange for at et andet væsen måske vil tage kroppen i besiddelse, medens de er væk, hvilket er helt umuligt, medmindre man da selv - af lutter angst - kommer til 'at åbne døren'. Intet, absolut intet kan skade det menneske, der ikke frygter den astrale rejse. "Sølvtråden" kan ikke ødelægges, medens man befinder sig på en astral-rejse, og ingen eller intet kan komme ind i kroppen, hvis ikke man med sin egen frygtsomhed indbyder til det.

Du kan altid, ALTID, vende tilbage til din krop, akkurat som du altid vågner op efter din nattesøvn. Det eneste, der er at være bange for, er selve det at være bange; frygt er det eneste faremoment, men vi ved også alle, at de ting, vi frygter mest af alt, kun meget sjældent sker.

Næst efter frygten er det tanken, der udgør den værste forhindring.

Tanken - eller 'fornuften' - er virkelig noget af et problem. I forening kan tanke og fornuft stille sig i vejen for vore planer om for eksempel at ville være bjergbestiger; ét fejltrin vil - siger fornuften os - betyde, at vi falder ned og sønderlemmes. Vi må altså lære os at undertrykke såvel tanke som fornuft. Uheldigvis er betegnelserne 'tanke' og 'fornuft' ikke de allerbedste. 'Tanke' for eksempel! Har du nogen sinde tænkt over begrebet 'tanke'? Hvad er 'tanke'? Hvor, hvordan eller hvorledes tænker du? Tænker du med hovedet? Eller med dit baghovede? Eller tænker du med øjenbrynene eller med ørerne? Holder du op med at tænke, hvis du lukker øjnene? Nej! Dine tanker er HVOR SOM HELST og NÅR SOM HELST, du koncentrerer dig om HVAD SOM HELST.

Erkendelsen af denne enkle, elementære kendsgerning kan hjælpe dig fri af dit fysiske legeme, hjælpe dit astral-legeme til at flyve ud i rummet friere end nogen fugl. Tænk over dette! Læs denne instruktion på ny og tænk over begrebet 'tanke', tænk over hvor ofte dine tanker har holdt dig tilbage, fordi du enten tænkte på ukendte farer eller på andre ting, der kunne spærre din vej.

Tanken kan også forvolde anden skade. Lad os for eksempel sige, at du en aften ved midnatstid er alene hjemme. Uden for raser et uvejr, vinden tuder i trætoppene, det tordner og lyner; du er bange! Sæt nu, der lusker en indbrudstyv rundt derude; eller du tænker: hvad nu, hvis der står en og gemmer sig bag gardinet, parat til at falde over dig i samme øjeblik, du vender ryggen til! DET ER DINE TANKER, DER GØR DIG BANGE. Tænk lidt mere over tanken!

Du har feks. tandpine og indvilliger modvilligt i at gå til tandlægen, der fortæller dig, at han bliver nødt til at trække en af dine tænder ud. Du er bange for, at det vil gøre ondt og trykker dig ængstelig tilbage i tandlægestolen. Helt automatisk krymper du dig sammen og bliver ganske bleg, da tandlægen tager en kanyle frem for at give dig en indsprøjtning. Du føler dig overbevist om, at du vil komme til at mærke nålen blive stukket ind, og du er sikker på, at det vil gøre frygtelig ondt, og at smerten bagefter, når tanden trækkes ud, vil være grufuld. Måske er du oven i købet bange for, at du besvimer. Med andre ord: du sidder ligefrem og nærer din egen angst, og fordi alle dine tanker kredser om den fordømte tand, er du selv med til at forstærke følelsen. Hele din tankekraft går ene og alene til at gøre tandpinen værre og værre, og frygten øges. Men hvad sker der, hvis du kobler fra, tænker på ingenting? Hvor er tanken så henne? I hovedet? Hvordan kan du vide det? Føler du tanken i dit hovede?

TANKEN ER VED DET, DU KONCENTRERER DIG OM; tanken er indeni dig, fordi du kun tænker på dig selv, og fordi du tror, den skal være der. Tanken er, hvor du ønsker, den skal være, dér hvor du selv dirigerer den hen.

Lad os igen se på denne kendsgerning: "Tanken er ved det, du koncentrerer dig om".

I en krig sker det, at soldater pludselig rammes af kugler eller gennembores af bajonetter uden at de tilsyneladende føler ringeste smerte. I nogen tid har de måske slet ikke anelse om, at de er sårede, først, når de får tid til at tænke, går det op for dem, og de besvimer måske af chok.

Når alt kommer til alt, så er tanke, fornuft og frygt kræfter, der er med til at forsinke vor åndelige udvikling. OVER-SELVETs budskaber når enten forvrængede frem til os, eller de blokeres undervejs, fordi disse begreber virker som en håndbremse, der ikke er slået fra.

Hvis Menneskene blev befriet for deres egne tåbelige fornufts- eller frygtbegreber, ville han/hun kunne udvikle sig til rene Super-mennesker såvel mentalt som fysisk.

Vi kan anføre et eksempel: en spinkel, lille frygtsom mand i elendig fysisk form er på vej hjem fra arbejde. Han kommer gående på fortovet helt fortabt i sine egne tanker. Måske tænker han på sin forretning eller måske funderer han over, om konen nu er i godt humør, når han kommer hjem, ja, kan hænde spekulerer han såmænd på ubetalte regninger; under alle omstændigheder er hans tanker langt væk, da han træder ud på kørebanen uden at ænse den voldsomme trafikstrøm. Et bilhorns pludselige tuden får ham til - uden at tænke over hvad han gør, i et mægtigt spring, som næppe kunne præsteres af en veltrænet atlet, at bjerge sig tilbage i sikkerhed på fortovet. Havde han nu været hæmmet af tanker om, hvorledes han i den stærke trafik skulle komme over på den anden side af gaden, ville han utvivlsomt have reageret for langsomt, og bilen havde kørt ham ned. At hans tanker var andetsteds satte det altid årvågne OVER-SELV i stand til at stålsætte hans muskler, som havde han fået en adrenalin-indsprøjtning, og gjorde det således muligt for ham, inden hans bevidste tankegang nåede at træde i funktion, at præstere et spring langt ud over, hvad han ville kunne præstere under normale omstændigheder.

I vor vestlige verden lærer vi, at forskellen på dyr og mennesker ligger i, at 'Mennesket tænker'.

På det astrale plan bevirker ukontrolleret tankegang, at menneskene er dyrene underlegne. Næsten alle vil være enige i, at for eksempel katte kan 'se' ting, som menneskene ikke kan. Mange har oplevet, at en hund eller en kat har 'set' spøgelser eller har forudset (forudanet) begivenheder - især katastrofer - længe før de selv sansede noget.

Dyrene 'tænker' og 'ræsonnerer' anderledes. Også vi kan imidlertid anvende dyrenes 'system'.

Skønt vor hovedopgave må være at kontrollere vore tanker, må vi også kunne kontrollere alle de mere eller mindre intetsigende tanke-strejf, der hele tiden prøver at snige sig ind på os. Sæt dig ned et sted, hvor du har det bekvemt, og hvor du kan føle dig fuldkommen afslappet, og hvor ingen kan forstyrre dig. Hvis du ønsker det, så sluk lyset, det kunne nemlig være en hæmsko i en situation som denne. Bare sid uvirksomt i nogle minutter og tænk over dine egne tanker. Studér dem! Iagttag, hvorledes de sniger sig ind i din bevidsthed, hver af dem gørende krav på din opmærksomhed: 'skænderiet med kollegaen på arbejdspladsen', 'dine ubetalte regninger', 'husholdningspengene', 'verdenssituationen' eller hvad du brænder efter at turde sige til din chef, når du i morgen kommer på arbejde - alle mulige tanker kommer til dig; FEJ DEM TIL SIDE!

Forestil dig, at du sidder i et helt mørkt værelse helt oppe i øverste etage i en skyskraber; foran dig har du et stort udsigtsvindue, som er dækket af et mørkt forhæng uden mønster, der er absolut intet her, der vil kunne distrahere dig. Koncentrer dig nu om dette forhæng. Sørg for at ingen tilfældig tanke kommer mellem dig og din bevidsthed, som jo nu er forhænget; er der tilløb til uvedkommende tanker, må du feje dem til side, væk med dem - ud af værelset! Du kan gøre det, det er kun et spørgsmål om øvelse. I nogle få øjeblikke vil tankerne måske bevæge sig rundt om og lidt uden for det sorte forhæng, men du må skubbe dem til side, tvinge dem væk, så du på ny kan koncentrere dig om forhænget; forestil dig nu, at forhænget glider til side, så du har frit udsyn gennem vinduet! Du vil mærke, at alle mulige og umulige tanker stadig trænger sig på og forsøger at bort-lede din opmærksomhed, og du må anstrenge dig yderligere for at holde dem væk (jovist, vi har sagt det før, men det kan ikke pointeres kraftigt nok: du må feje uvedkommende tanker til side!). Efter nogen tids forløb i fuldstændig 'tomhed' sker det: du opfatter en lyd - som af et pergamentpapir, der rives i stykker, og pludselig skuer du ud i en helt anden verden, en verden, hvor tid og afstand får helt ny betydning.

Gentager du igen og igen denne øvelse, vil du til sidst opnå at få fuldkommen kontrol over dine tanker, akkurat som Mestrene har det.

Prøv det, øv dig; thi hvis du vil gøre dig håb om at nå længere, end du er nu, må du øve og atter øve dig, indtil du en skønne dag har fået bugt med dine intetsigende, uvedkommende tanker.

 

 

LEKTION 9

Sidste Lektion drejede sig om forskellige stadier i vor tankevirksomhed. Vi konkluderede bl.a. at "tanken er, hvor du ønsker, den skal være". Denne formulering sætter os virkelig i stand til at forlade kroppen og gør det muligt for os at foretage astral-rejser. Lad os gentage den:

Tanken er, hvor du ønsker, den skal være! Udenfor dig selv, hvis du vil. Lad os se lidt på det i praksis. Som før må du også nu finde dig et sted, hvor du kan være alene, og hvor intet eller ingen distraherer dig. Du skal nu forsøge at forlade dit fysiske legeme. Du skal være alene, og du skal slappe helt af. Vi foreslår, at du ligger ned, helst på en seng, hvor du føler dig absolut veltilpas. Overbevis dig om, at ingen pludselig kan komme og forstyrre dig, så du undgår at dit forsøg mislykkes.

Når du har lagt dig til rette, trækker du vejret stille og roligt i langsomme åndedrag, medens du tænker på det, der nu skal ske. Koncentrer dig om et punkt små to meter foran dig, luk øjnene og koncentrer dig.

Tving dig selv til at forestille dig dit virkelige Jeg, dit astrale Jeg stående der foran dig, iagttagende din krop fra to meters afstand. Forestil dig dette og bliv ved med at forestille dig det! Du bliver ved med at koncentrere dig og efter nogen tids øvelse og koncentration vil du pludselig føle noget i retning af et let elektrisk stød, og du vil se din egen krop ligge der på sengen med øjnene lukkede.

Til at begynde med vil det kræve ikke så lidt af en kraftanstrengelse fra din side at nå så langt. Måske vil du have en fornemmelse af, at du befinder dig inden i en gummiballon, og at du hele tiden skubber og puffer til ballonens inderside for at komme ud. Du støder til af alle dine kræfter, men tilsyneladende uden effekt. Lidt efter lidt fornemmer du imidlertid, at der er lige ved at ske et eller andet og så, pludselig, bryder du igennem med et smæld som af en legetøjsballon, der punkteres. Bliv ikke nervøs. Giv ikke efter for en eventuel angst, for, hvis du holder frygten borte, vil du kunne fortsætte dit eksperiment og vil aldrig mere få besvær med at forlade din krop. Men hvis du er bange, vil du ryge durk tilbage i dit fysiske legeme, og du bliver i så fald nødt til en anden gang at begynde helt forfra. Hvis det skulle ske for dig, at du således falder tilbage i din krop, tjener det intet formål at fortsætte forsøget samme dag, det vil kun lykkes i meget få tilfælde. Du behøver hvile og søvn, inden du prøver igen.

Lad os gå lidt videre og forestille os, at du har forladt din krop på den ovenfor beskrevne, nemme måde; lad os forestille os, at du nu står der og betragter din fysiske krop, idet du spekulerer på, hvad det næste mon nu bliver. Du skal ikke ofre dit legeme for megen opmærksomhed, det er et syn, du fremover ofte vil få at se. Nej, i stedet skal du prøve følgende:

Lad dig selv svæve rundt i rummet, som en sæbeboble ville gøre det, du vejer nemlig nu ikke engang så meget som en sådan. Du kan ikke falde ned, og du kan ikke på nogen måde komme til skade. Lad dit fysiske legeme hvile helt afslappet, det har du naturligvis sørget for at det kan, inden du løsrev din astral-krop fra dens kødelige hylster. Du har altså i forvejen sørget for, at dette er helt i hvile. Hvis ikke du tager denne forholdsregel, kan du komme ud for, at din krop måske har en forvreden arm eller fod, når du vender tilbage. Overbevis dig om, at der ikke er noget, der et eller andet sted trykker på en nerve el.lign. for hvis du f.eks. har efterladt kroppen i en stilling, hvor den ene arm ligger ud over madrassens kant, kan det ske at der opstår et tryk på en af nerverne, som så bevirker at du senere vil føle det som om armen sover. Det er altså en absolut nødvendighed at du er helt sikker på at din fysiske part ligger fuld-kommen rart og afslappet, inden du forsøger at rejse bort i astrallegemet. Nå, du svæver altså nu rundt i værelset, ubesværet flyder du af sted som var du en sæbeboble båret oppe af luftstrømme. Undersøg loftet og alle de steder, hvor dine øjne normalt intet ser. Væn dig til denne enkle astral-rejse, for før du har vænnet dig til at kunne svæve rundt i et værelse, vil det ikke være sikkert for dig at vove dig udenfor.

Vi prøver at formulere os på en lidt anden måde om dette emne:

At rejse astralt er i virkeligheden ganske let, faktisk er det en smal sag, så længe du selv tror, det kan lade sig gøre. Under ingen omstændigheder - uanset hvad der sker, må du føle mindste form for frygt, thi dette er ikke stedet at være bange. På astral-rejser er man fri - på vej til frihed. Først når du er tilbage i kroppen, kan du tillade dig den ængstelige fornemmelse af at være indespærret i det fængsel, som din kødelige krop er for din åndelige, der ene af de to kan opfatte åndelige impulser. På astral-rejser er angst et ukendt begreb!

Som sagt vil vi nu repetere vore direktiver for astrale rejser, men med et noget andet ordvalg.

Du ligger fuldt udstrakt på ryggen i din seng. Du har sikret dig, at enhver lille del af din krop ligger bekvemt og afslappet, der er intet, der støder imod eller klemmer og trykker dig på nogen af nerverne. Dine ben skal være skilt fra hinanden, for ligger det ene ben over det andet, vil du bagefter være følelsesløs på det sted, hvor de krydser hinanden, al den stund en sådan stilling vil influere på blodomløbet. Altså slap af i fuldkommen ubesværet stilling, i fuldkommen fred og ro. Intet forstyrrende må kunne gribe ind, og du må ikke have nogen som helst bekymringer. Det eneste, du skal tænke på, er at få dit astrale legeme ud af det fysiske.

Slap af og slap endnu mere af! Forestil dig så, at du ser et åndevæsen af nogenlunde din egen statur (utseende), der forsigtigt løsriver sig fra din fysiske krop og svæver opefter som en støvbold for en blid sommer-vind. Lad "ånden" stige op for dine øjne, men hold øjnene lukkede, ellers risikerer du de første to eller tre gange at blive så forskrækket, at du kommer til at ryste, og denne rysten kan være så voldsom, at dit astral-legeme trækker sig tilbage i din kødelige krop.

Ofte giver det ligesom et spjæt i een, netop som man er ved at falde i søvn. Til tider er dette spjæt eller dette ryk så kraftigt, at man på ny bliver lysvågen. Det, der sker ved sådanne lejligheder, er at det astrale legeme alt for brått river sig løs fra det fysiske; vi foretager nemlig næsten alle, som vi også tidligere har nævnt, astrale rejser om natten medens vi sover, skønt mange af os ikke bagefter har nogen bevidst erindring om disse rejser.

Nuvel, vi vender igen blikket mod vort astral-legeme. Saml dine tanker om din astral-krop og om dette, at den forsigtigt, lidt efter lidt, skiller sig ud fra den fysiske krop og svæver op over dig, indtil den befinder sig ca. 1 meter eller halvanden over dit fysiske legeme. Dér falder den ligesom til ro for et kort øjeblik, ligger blot dér og svinger blidt frem og tilbage. Måske har du ved andre lejligheder før haft en følelse af, at du 'ligesom svajede', lige da du var ved at falde i søvn, det har i så fald været astral-legemets svajen hid og did, du har sanset. Som vi fastslog, så svæver legemet nu lige oven over dig, svinger måske lidt frem og tilbage, men er hele tiden forbundet med din fysiske krop ved hjælp af "Sølvtråden", der går fra navle til navle, som vist i figur 8.

Stir ikke for intenst på det svævende legeme, for, som vi tidligere har advaret om, hvis du bliver forskrækket og farer sammen, risikerer du, at dit astral-legeme trækker sig tilbage, og du må en anden dag gøre forsøget helt om igen.

Fig. 8 Adskillelsen fra kroppen

Vi går ud fra, at du har lyttet til vor advarsel; du forskrækkes altså ikke og dit astral-legeme forbliver nu i nogle få øjeblikke svævende over dig; foretag dig intet, absolut intet; lad være med at tænke, træk vejret stille og roligt. Det er nødvendigt, at du ganske nøje følger disse anvisninger, du må jo huske på, at dette er din første - første BEVIDSTE vel at mærke - rejse ud af kroppen, så det gælder om at udvise den største forsigtighed. Hvis du ikke er bange, og hvis du ikke pludselig farer sammen, vil astral-legemet langsomt sætte sig i bevægelse, det vil svæve ned til fodenden af din seng eller ned ved siden af sengen, hvor det ganske forsigtigt, uden at det overhovedet mærkes, gradvis lader sig dale ned, indtil dets fødder berører - eller næsten berører gulvet. Under gennemførelsen af denne 'bløde landing' vil dit astrale legeme kunne se det fysiske og være i stand til at transmittere sine indtryk af det, der ses.

Første gang, du således ser din egen krop, vil det utvivlsomt være en lidet behagelig oplevelse for dig, ja, ofte kan det ligefrem være ydmygende. Mange af os har nemlig en helt fejlagtig opfattelse af, hvordan vi i grunden ser ud. Har du nogen sinde hørt din egen stemme på en båndoptager? Husker du, hvordan det lød? Hvis ja, så vil du sikkert indrømme, at du i første omgang ikke troede, det virkelig var din egen stemme, du hørte. En eller anden laver gæk med mig, har du tænkt, eller også har du troet, at der var en defekt i båndoptageren. Man tror simpelt hen ikke på det, første gang man på den måde hører sig selv, man bliver nærmest forfærdet, i hvert fald skuffes vi dybt. Men bare vent til du ser din egen krop!!

Du står dér i dit astral-legeme for fodenden af sengen, og du betragter helt bevidst din fysiske krop, der hviler i denne. Du bliver skrækslagen, du vil slet ikke kendes ved denne krops form eller dens hele udseende; ansigtstrækkene og de fæle rynker i panden vil chokere dig, og hvis du tør nærme dig lidt mere, vil du oven i købet kunne skelne små ejendommeligheder, ja, endog visse afskyelige træk, som måske får dig til af ren og skær angst at vende tilbage i den hvilende krop. Du overvinder imidlertid lidt efter lidt denne første frygt, men hvad sker der så? Jo, så må du bestemme dig for, hvor du vil hen, hvad du vil se og opleve.

Det bedste vil være først at aflægge et besøg hos et menneske, du kender godt, for eksempel en nær slægtning i en ikke for fjern naboby. Det skal først og fremmest dreje sig om en person, som du normalt besøger ret jævnligt, du må nemlig være i stand til temmelig detaljeret at kunne forestille dig vedkommende, du må kunne forestille dig hendes eller hans hjem, og du skal være helt klar over, hvorledes du kan komme frem til den pågældendes bopæl. Husk på at dette er noget nyt for dig, dvs. det er nyt for dig at gøre dette her bevidst, du skal derfor vælge at følge nøjagtig den samme rute, som du ville have taget, hvis du i vågen tilstand skulle begive dig af sted for at besøge vedkommende.

Forlad nu dit værelse, gå ud på gaden (i dit astral-legeme naturligvis, men vær ikke bekymret, der er ingen, der kan se dig), gå samme vej, som du plejer at gå og hold dig hele tiden for øje billedet af den person, du er på vej til at aflægge visit. Gør dig fuldstændig klart, hvorledes du skal nå frem. I løbet af ingen tid - langt hurtigere end du kunne nå frem i bil, om den så kørte nok så stærkt - vil du opdage, at du er nået frem til din vens eller din slægtnings bolig.

Efterhånden vil du kunne rejse hvor som helst hen; søer, bjerge eller oceaner vil ikke udgøre forhindringer på din vej. Alverdens lande og byer ligger åbne for dig.

Nogle mennesker gør sig ængstelige tanker som: "Jamen, hvad nu, hvis jeg rejser og ikke kan komme tilbage igen?"

Svaret er: DU KAN IKKE FARE VILD - IKKE FORSVINDE UD I DET BLÅ. Det er helt umuligt at fare vild, og det er aldeles umuligt at komme til skade, ej heller kan det lade sig gøre, at din krop overtages af andre, medens du 'er væk'. Hvis nogen nærmer sig din krop (den fysiske), medens du er på astral-rejse, vil kroppen straks udsende et advarselssignal, som du i astral-legemet opfanger med tankens fart. Kun eet kan skade dig: ANGST! Derfor: Frygt ikke! Prøv dig frem og efterhånden vil alle dine forhåbninger og ambitioner realiseres i dine astral-rejser.

Medens du befinder dig i det astrale, vil du bevidst opfatte farverne langt mere strålende, end du gør, når du er i din fysiske krop. Alt omkring dig 'flimrer' af liv, ja, du vil måske oven i købet kunne skimte nogle små, støvfnugagtige 'livs'-partikler. Det er selve jordens 'livskraft', du ser, og som du passerer igennem den, vil du opsuge både styrke og mod.

Én ting kan du ikke gøre: du kan intet tage med dig på dine rejser, og du kan intet bringe med tilbage! Under visse omstændigheder kan du derimod - efter megen og lang øvelse - materialisere dig for øjnene af clairvoyante personer.

Du skal, selv om lejlighed byder sig, nok afholde dig fra f.eks. at stille en helbreds-diagnose, det kræver en vis indsigt og uddannelse, så lad hellere være, medmindre du da er læge-uddannet. Helt tilladeligt er det at aflægge besøg i en forretning, hvor du ser på vareudbuddet og bestemmer dig for, hvad du næste dag vil gå ind i den pågældende forretning og købe. Under et sådant astral-besøg i en butik vil du også kunne se fejl eller mangler ved varer, der tydeligvis er alt for højt prissatte.

Når du på din astral-rejse beslutter dig for at det er tiden at vende hjem, skal du bare slappe af og koncentrere dine tanker om din fysiske krop, i tankerne vil du rejse tilbage og ind i din krop. Dine tanker påvirker med det samme din fart, og måske 'hopper' du øjeblikkelig hjem og befinder dig i eet nu svævende en meter eller så oven over din hvilende krop. Du er tilbage, svæver nu blidt frem og tilbage på samme sted, som før du drog af sted. Langsomt lader du nu dig selv dale nedefter mod din krop, meget langsomt og meget forsigtigt, de to legemer skal jo tilpasses hinanden til fuldkommenhed.

Hvis du bærer dig rigtigt ad, vil du trænge ind i din fysiske krop i fuld harmoni med denne og uden anden følelse end den, at kroppen føles som en kold og tung vægt.

Hvis du kludrer i det, så dine to kroppe ikke tilpasses hinanden helt nøjagtigt, eller hvis du forstyrres af et eller andet, så din tilbagevenden sker i et ryk, vil du sikkert bagefter få hovedpine, nærmest migræne. Er det tilfældet, skal du forsøge at sove, eller du må igen af al kraft søge ud i astral-verdenen; du slipper nemlig ikke af med migrænen, før dine to kroppe harmonerer igen.

Der er overhovedet ingen grund til mindste bekymring, for en god søvn, ja, bare nogle få øjeblikkes søvn eller en bevidst ny astral-rejse kurerer dig helt.

Velbeholden tilbage i din krop føler du måske en vis stivhed, eller du har en fornemmelse, som har du lige iført dig et sæt tøj' der dagen før var blevet gennemblødt af regnen, og som endnu er klamt og vådt. Alt i alt vil du slet ikke i begyndelsen være spor glad for at vende tilbage i din krop; de strålende farver, du skuede i astral-verdenen, har nu mistet deres glans, og mange af dem kan du slet ikke se mere, nu, hvor du igen er ét med din fysiske krop, heller ikke kan du længere opfange bestemte lyde, som du gjorde det i det astrale.

Det skal du imidlertid ikke tage for tungt, du er her på Jorden for at lære, og når du har lært det du er kommet til Jorden for at lære, vil du være befriet for alle bånd og lænker, fri og uaffiængig af Jordens grænser; og når du engang for evigt forlader din fysiske krop, og "Sølvtråden" klippes over, vil du drage bort til endnu højere regioner end astral-verdenens. Øv dig i disse astral-rejser, øv dig igen og igen!

Frygt ikke, thi føler du ingen angst, så er der intet at frygte, intet kan skade dig - du vil kun føle velbehag!

 

 

LEKTION 10

Vi har sagt: "Det eneste, der er at være bange for, er frygten". Vi understreger på ny, at forudsat et menneske er blottet for angst, så vil det ikke være farligt at rejse astralt, uanset hvor langt rejsen går og uanset, hvor hurtigt der rejses. Men, spørger du måske, hvad er der egentlig at være bange for? Lad os i denne Lektion ofre begrebet frygt vor opmærksomhed og lad os samtidig se på, hvad det er, vi ikke skal frygte.

Frygt er en negativ egenskab, en negativ indstilling, som berøver os vor sande opfattelsesevne.

Det er ligegyldigt, hvad det er, vi frygter, enhver form for frygt er skadelig.

Folk kan være bange for, at de ikke vil være i stand til at vende tilbage i deres krop, hvis de begiver sig ud på en astral-rejse, men det er altid muligt at returnere til den fysiske krop, medmindre man rent faktisk dør, altså hvis man har opbrugt ens tilmålte tid her på Jorden, men det har - heri er du sikkert enig - ikke noget med astralrejser at gøre. - Indrømmes skal det dog, at der gives tilfælde, hvor et menneske føler en sådan angst, at han/hun ligefrem lammes af frygt. I et sådant tilfælde er der faktisk ikke noget at stille op. Befinder en således paralyseret person sig på astral-rejse, kan det ske, at end ikke astral-legemet er i stand til at bevæge sig. Naturligvis vil dette bevirke en forsinkelse i 'hjemrejsen', som imidlertid fortsættes, såsnart den værste frygt har fortaget sig. Som du sikkert ved, bortvejres (blåser bort) frygt lidt efter lidt - en følelsestilstand kan kun opretholdes en vis tid. Der sker med andre ord kun det, at et menneske, der er meget bange, forsinkes på vejen hjem til det fysiske legeme.

I astral-verdenen er menneskene ikke den eneste livsform - det er vi jo heller ikke her på jorden.

På jorden lever 'rare' skabninger som f.eks. katte og hunde, heste og fugle, for blot at nævne nogle få, men der lever sandelig også mindre 'rare', som eksempelvis edderkopper og giftslanger, og der eksisterer ubehagelige organismer som bakterier, baciller og andre skadelige eller usunde mikrovæsener.

Betragter vi under et stærkt mikroskop nogle bakterier, vil vi levende kunne forestille os en verden beboet af drager og andre uhyrer, som dem vore eventyr beretter om. I astral-verdenen vil vi møde endnu uhyggeligere skabninger, vi vil støde på mærkværdige væsener og eksistenser, og vi vil træffe NATUR-ÅNDER, hvilke sidste for øvrigt næsten altid er gode og venlige. Men der findes også skrækindjagende væsener, væsener som nogle af mytologiens og legendernes skribenter må have set, for de minder i høj grad om myternes dæmoner og satyrer. Nogle af disse skabninger er endnu ufuldkomne væsener, som senere vil fremstå som mennesker eller videreudvikle sig gennem en eller anden dyreskikkelse. Hvad de end er, så er de i hvert fald på dette udviklingstrin overordentlig afskyelige.

Det kan nok vække til eftertanke, at de 'lyserøde elefanter', 'flagermus' og andre 'uhyrer', som en delirist ser for sine øjne, er helt identiske med disse skumle astral-væsener. Delirister er mennesker, som har drevet deres astral-legemer ud af den fysiske krop og ud i det vi kunne kalde astral-verdenens slumkvarter. Herude støder deliristen på nogle i sandhed frygtindgydende uhyrer, og når han atter kommer til sig selv (så meget, som dette nu lader sig gøre), erindrer han levende de ting, han har set.

Selv om dette at drikke sig fuld er en af måderne at rejse ud i det astrale på, kan vi aldeles ikke anbefale metoden, for den bringer kun én frem til astral-verdenens dybeste afgrunde.

Der anvendes - især på hospitaler for psykisk syge - nu om stunder forskellige medicinske stimulanser, der har en tilsvarende virkning. Meskalin, for eksempel, kan i en sådan grad ændre ens vibrationer, så man rent bogstavelig rives ud af den fysiske krop og slynges ud i astral-verdenen. Heller ikke brugen af sådanne stimulanser kan anbefales. I det hele taget er indtagelse af hallucinogener af den ene eller anden art, for at rejse ud af kroppen, særdeles skadeligt, det er nemlig at øve vold mod OVER-SELVET.

Lad os beskæftige os lidt mere med de 'ufuldkomne' skabninger. Hvad menes der med 'ufuldkomne skabninger'? Joh, ser du, disse væsener er primære former for åndeligt liv. De er nået et skridt videre end den rene tanke-form. Selve tanke-formen er blot en mere eller mindre bevidst projektion af menneskets tankegang og lever som sådan sit eget pseudo-liv.

Tanke-former skabtes af det gamle Ægyptens præster med det formål at beskytte de store Faraoers og de navnkundige Dronningers balsamerede legemer mod folk, der kunne tænkes at ville van-hellige deres grave. Tanke-formerne er således udtænkte, at de virker afskrækkende på enhver ubuden, som de tilmed angriber på den måde, at de påvirker vedkommendes bevidsthed med skræmmebilleder så frygtelige, at gravskænderen eller tyven omgående tager benene på nakken og flygter. I øjeblikket taler vi imidlertid om de 'ufuldkomne', vi vil derfor ikke dvæle længere ved disse tankeformer, der trods alt kun er ligegyldige væsener, som i førnævnte øjemed kreeredes for længe siden af længst afdøde præster.

"Ufuldkomne" væsener er, som vi har konstateret, åndeskabninger på et meget lavt udviklingstrin. I ånde-verdenen (den astrale verden) rangerer de på samme linie, som aberne gør her på jorden. Aber er ansvarsløse, drilagtige, arrige og tillige ofte ondskabsfulde, og deres dømmekraft er ret ubetydelig.

De er, kunne man fristes til at sige, levende protoplasmaudgaver. 'Ufuldkomne' væsener, der i astral-verdenen indtager samme plads, som aberne på jorden, er skikkelser, der mere eller mindre planløst bevæger sig rundt i rummet, de skriger op, skærer frygtindgydende grimasser og gør af og til truende udfald mod astral-rejsende mennesker, men de er naturligvis helt uskadelige. Skriv dig det bag øret:

DE KAN IKKE SKADE DIG. Hvis du nogen sinde har været inde på et sindssygehospital og set de virkelig hårdt ramte sindsforvirrede, vil det uden tvivl have chokeret dig dybt, at nogle af dem måske fandt på at nærme sig med truende fagter og gebærder. De vrøvler og de truer, men ser du dem fast i øjnene, viger de - som følge af deres ringere mentale status - altid tilbage for dig.

På din rejse igennem astral-verdenens nedre regioner møder du sådanne mennesker, underlige, fremmedartede væsener.

Er den astral-rejsende frygtsom af natur, vil disse væsener mærke det og i så fald sværme rundt om den pågældende i forsøg på at gøre ham/hende bange. Det hele er imidlertid ganske harmløst, og man lider absolut ingen overlast, medmindre man da virkelig er bange for dem. På ens første rejse i det astrale forsamles som regel flere af disse laverestående væsener for at se, hvorledes man nu 'klarer skærene', akkurat som visse mennesker ynder at iagttage en køreskole-elev, der for første gang sidder bag rattet i en bil. Tilskuerne håber altid på, at der vil ske noget spændende, helst noget bloddryppende, og er eleven først blevet nervøs, sker det ofte - til stor moro for publikum, at han eller - hvad der er mere sædvanligt - hun ramler ind i en lygtepæl eller lignende. Tilskuerne mener såmænd ikke noget ondt med deres nysgerrighed, de er bare sensationslystne og håber på lidt gratis underholdning.

Det samme gælder for de ufuldkomne væsener i astral-verdenen. De er kun ude på at more sig. De er lykkelige, hvis de kan forvirre menneskene, og hvis de sporer frygt hos én, bliver de dobbelt henrykte og fortsætter med deres gestikulationer, deres afskyelige og truende tilnærmelser. De kan imidlertid ikke på nogen måde skade et menneske, men er mere at ligne med gøende hunde - og en gø-ende hund bider kun sjældent. Hertil kommer, at de ikke engang er i stand til så meget som at irritere dig bare en lille smule, medmindre du selv - fordi du føler angst - giver dem lov.

Vær ikke bange, der kan ikke ske dig noget som helst. Du forlader din krop og stiger højt op i astral-verdenen og på mere end halvfems procent af dine rejser vil du ikke se så meget som skyggen af et af disse laverestående væsener. Desuden vil du kun kunne se dem, hvis du er bange for dem. Under normale omstændigheder flyver du op over og hinsides deres sfære, som ligger helt nede i bunden af astral-verdenen, hvor de som regel flokkes, næsten som larver der klumper sig sammen på bunden af vore floder og søer.

Når du bevæger dig op igennem de astrale regioner, vil du komme ud for mange bemærkelsesværdige oplevelser. I det fjerne ser du store og strålende lysglimt, stammende fra eksistens-niveauer, der endnu ligger langt uden for din rækkevidde. Husker du vort 'klaviatur'? Mennesket i sin fysiske skikkelse er kun i stand til at bruge tre eller fire af dets 'tangenter' eller 'taster', men ved at rejse ud af kroppen og ind i astral-verdenen øges ens kapacitet (du sanser ting, du ikke opfatter her på jorden). Du er nu klar over, at der forude venter endnu større ting. Nogle af disse 'ting' giver sig til kende i form af strålende lys, så funklende, at du næppe sanser, hvad det er du ser. Lad os imidlertid for øjeblikket stille os tilfreds med astralverdenens 'mellem-region'.

På dette plan kan du besøge dine venner eller slægtninge. Du kan besøge alle byer i verden, og du kan se byernes monumenter, huse og parker. Du kan sågar læse fremmedsprogede bøger og aviser, for her på astral-verdenens mellemste plan kender og behersker du alle sprog.

Du har brug for praktisk øvelse i at rejse astralt, vi bringer derfor her en beskrivelse af, hvordan det kan føles, en beskrivelse som du - når ud har øvet dig tilstrækkeligt - selv en dag vil kunne give til andre.

'Dagen gik på hæld, tusmørket var ved at falde på. Aftenhimlens purpurrøde farve antog lidt efter lidt en mørkere og mørkere lød for til sidst at tone ud i indigo-blåt, derefter blev alt sort (nat). Hist og her dukkede små lysprikker frem. Gadelygternes blå-hvide skær og de halvgule lys fra de nu oplyste huse, måske en anelse mat, fordi lyset måtte passere enten gennem persienner eller gennem gardiner.

Kroppen hvilede på sengen, fuldt bevidst og helt afslappet. Gradvis fornemmedes en svag 'skælven', det føltes som om et eller andet satte sig i hurtig bevægelse. Der jog som en meget svag iling igennem kroppen og lidt efter lidt fulgte så adskillelsen. Oven over den liggende krop dannedes for enden af den strålende "Sølvtråd" en sky, som til at begynde med blot var en uformelig masse, der nærmest lignede en svævende blækklat, men som derpå langsomt formede sig i et menneskes skikkelse og steg en meter eller lidt højere op fra det hvilende legeme. Her gjorde skikkelsen i nogle sekunder holdt, men vibrerede sagte frem og tilbage for dernæst at stige lidt højere til vejrs. Indtil nu havde astral-legemet ligget vandret, som den hvilende krop, men nu vendtes fødderne nedad, og legemet selv dalede ned og stillede sig for enden af sengen, hvorfra det betragtede den fysiske krop, den krop, det lige havde forladt og med hvilken det stadig var forbundet.

Flagrende skygger krøb ind i værelsets hjørner, som vilddyr der trænges op i en krog. "Sølvtråden" vibrerede og lyste med et mat, sølvblåt skær, og astral-legemet selv var omgivet af blåt lys. Astral skikkelsen så sig omkring og betragtede igen den fysiske krop, der hvilede bekvemt på sengen. øjnene var nu lukkede, åndedrættet stille og roligt. Kroppen bevægede sig ikke, ingen trækninger gik igennem den og i det hele taget så den ud til at befinde sig godt. "Sølvtråden" stod stille nu, og der var ingen tegn på utilpashed i kroppen.

Tilfreds med resultatet af sin iagttagelse steg astral-skikkelsen stille og langsomt op fra gulvet, svævede op igennem loftet og videre gennem husets tag og ud i natteluften. "Sølvtråden" blev længere og længere, men den blev ikke tyndere af den grund. Det var, som om astral-legemet var en gasfyldt ballon, der var tøjret til dens fysiske krop - husets skorsten. - Astral-legemet fortsatte opefter, tyve, tredive, nu tres (60) meter op over hustagene. Her standsede det og så sig omkring, medens det langsomt svævede fremefter.

Over gadens huse og over andre gaders huse sås det svage blå om-rids af andre menneskers "Sølvtråde". De skød længere og længere op og fortonede sig til sidst ufattelig langt borte.'

Mennesker foretager altid astral-rejser om natten, enten de nu er klare over det eller ikke, men kun de 'begunstigede', dem der har øvet sig, kommer tilbage i fuld bevidsthed om alt, hvad de har foretaget sig.

Den astral-skikkelse, vi her taler om, flød af sted over hustagene, medens den iagttog sine omgivelser og forsøgte at beslutte sig til, hvor den skulle tage hen. Omsider bestemte den sig for at ville aflægge visit i et fjerntliggende, kært land. I selvsamme øjeblik, beslutningen var taget, for skikkelsen af sted; næsten med tankens fart jog den over lande og byer, over bjerge og oceaner og den så, hvorledes havet under den rejste sig i frådende bølgetoppe. Et sted på havet fik skikkelsen øje på en fuldt oplyst ocean-damper, der pløjede sig frem gennem de oprørte vande, alt medens dansemusikken fra salonerne tonede ud over havet.

Astral-skikkelsen satte farten op, og snart indhentede den tiden. Natten blev til aftenen før; skikkelsen havde overhalet tiden, og aften blev til sen eftermiddag, der igen blev til selve middagstimen. Omsider fik astral-skikkelsen øje på det, den var rejst så langt for at besøge. Det fjerntliggende, kære gamle land med dets højt elskede folk. Forsigtigt dalede astral-skikkelsen ned på jorden og blandede sig - uden selv at kunne ses eller høres - i mængden af mennesker i deres fysiske legemer. Efter nogen tids forløb gav det sig til at rykke vedholdende i "Sølvtråden". Det skyldtes, at det fysiske legeme, som var blevet efterladt derhjemme, langt langt borte, nu fornemmede morgengryets komme og derfor ville have sin astrale krop til at vende hjem.

Endnu nogle få sekunder tøvede astral-legemet, men kunne så ikke længere ignorere ordren om at komme tilbage. Skikkelsen steg til vejrs, holdt sig et kort øjeblik svævende på ét sted, som en due, der orienterer sig, når den vender tilbage til dueslaget. Så for skikkelsen på ny af sted hen over himmelen, som et lyn skød den frem over land og hav og var så tilbage over husets tag. Flere 'sitrende' "Sølvtråde" var at se, der var mange, der vendte hjem til deres fysiske legemer. Den astral-skikkelse, vi har fulgt, lod sig glide ned igennem husets tag og videre gennem loftet ned i værelset, hvor dets fysiske krop lå og sov. Forsigtigt og langsomt dalede skikkelsen ned lige over den sovende krop. Langsomt og blidt og meget omhyggeligt sank den helt ned og forenede sig med det fysiske legeme. Et øjeblik føltes en intens kulde, der fulgtes af en følelse af svaghed, det var som om en vægt af bly tvang én i knæ. Borte var sorgløsheden, væk var den herlige fornemmelse af frihed; astral-verdenens strålende farvepragt var forsvundet, det hele føltes klamt og koldt. Det var som havde man lige taget et sæt vådt tøj på.

Den fysiske krop rørte på sig, øjnene åbnedes.

Udenfor vinduet sås i horisonten de første solstrejf.

Munden bevægede sig: "Jeg kan huske alt, kvad jeg har set og oplevet i nat," sagde den…

Også du kan få sådanne oplevelser, også du kan rejse i astral-verdenen og besøge de mennesker, du holder af, og jo stærkere bånd, der knytter jer til hinanden, des nemmere bliver det for dig at rejse. Det kræver blot øvelse og atter øvelse.

Ifølge gamle asiatiske beretninger kunne alle mennesker engang for længe længe siden foretage astral-rejser, men på grund af at så mange misbrugte denne evne, blev den atter taget fra dem. For de af os, hvis tanker og sind er rene, vil det at øve sig være ensbetydende med, at vi befries for kroppens lammende, blytunge vægt, og at vi frit kan bevæge os, hvorhen vi vil.

Du vil ikke kunne lære dig dette hverken på fem minutter eller i løbet af fem dage. Du skal kunne 'forestille' dig, at du kan. Hvad du tror, du er, DET ER DU. Hvad du tror, du kan, DET KAN DU. Hvis du inderligt og oprtigtigt tror på, at du magter dette eller hint, så magter du det også. Tro, tro og øvelse vil sætte dig i stand til at rejse astralt.

Men du må ikke nære angst, for i astral-verdenen kan intet gøre dig ondt, uanset hvilke forfærdelige eller skrækindjagende væsener du måtte, men sandsynligvis aldrig ville, støde på. De kan ikke gøre dig noget, undtagen hvis du er bange.

Frygtløshed er garanten for din beskyttelse.

Har du besluttet dig til, hvorhen du vil rejse? Nuvel, så prøv! Læg dig ned på din seng (alene naturligvis) og sig til dig selv: "I nat vil jeg rejse der eller der hen og besøge den eller den", hvem du nu måtte ønske at se.

Når du vågner op i morgen tidlig, vil du kunne huske alt, hvad du har foretaget dig, set og oplevet.

For at nå dette mål behøver du kun at øve dig!

(dette var ut leksjon 10)

 

LEKTION 11

Astral-rejser er naturligvis overordentlig betydningsfulde, det vil derfor sikkert være os til gavn, at vi i denne Lektion beskæftiger os yderligere med dette så fascinerende og spændende emne.

Vi foreslår, at du meget omhyggeligt læser denne instruktion, læs den igennem mindst lige så koncentreret, som du har læst de foregående lektioner. Når du har læst, siger du til dig selv: "På …..dag vil jeg om aftenen prøve at rejse astralt". Forbered dig selv ved at samle dine tanker om, at du netop den bestemte aften vil rejse ud af din krop, og at du vil være dig rejsens forløb fuldt bevidst, at du vil være fuldkommen klar over, hvad der sker.

Det kræver, som du vil vide, en hel del forberedelser at skulle bestemme sig for hvornår og hvorhen. De 'gamle' brugte 'besværgelser' for at forberede sig. Dvs. de fremsagde eller reciterede et mantra (det er en form for anråbelse). (man = sind; tra = befrielse. Mantra er en ren lydvibration, der menes at befri sindet for dets materielle lyster - o.a.)

Formålet med dette mantra var at få underbevidstheden til at lytte. Ved at gentage og således bekræfte deres mantra, satte de 'gamle' deres vågne bevidsthed - det er kun en tiendedel af den totale bevidsthed - i stand til at give 'ordrer' til underbevidstheden. Du kan selv forme dit eget mantra, det kan for eksempel lyde således:

"På …dag rejser jeg ud af kroppen, og jeg vil hele tiden være klar over alt, hvad jeg foretager mig, og jeg vil være fuldkommen klar over, hvad jeg ser. Jeg vil kunne huske det altsammen og vil kunne genkalde mig det hele, når jeg atter er tilbage i min krop. Jeg vil helt afgjort foretage denne rejse og huske alt. "

Du bør fremsige mantraet i triader (grupper på tre), altså sig det en gang, gentag det så og gentag det endnu engang! Det virker noget i retning af følgende:

Når man til daglig forklarer dette eller hint, er det sædvanligvis ikke tilstrækkeligt til at påkalde sig underbevidsthedens opmærksomhed, den er simpelt hen så vant til, at vi ustandselig går rundt og snakker uden egentlig at sige noget, og den har derfor helt sikkert den opfattelse, at vi taler for meget, men siger for lidt.

Første gang, vi reciterer vort mantra, sker der altså ingenting, men allerede når vi anden gang gentager de samme ord - og de skal fremsiges nøjagtig på samme måde, ord for ord - begynder underbevidstheden at lægge mærke til dem. Tredje gang bliver den lysvågen og spørger måske sig selv: hvad i alverden skal al den ståhej betyde? samtidig lytter den dog opmærksomt til mantraet, som den derefter opbevarer i sin hukommelse.

Lad os sætte, at du om morgenen har fremsagt dit mantra tre gange efter hinanden lige efter, at du vågnede op. Du må så gentage det på nøjagtig samme måde ved middagstid (naturligvis skal dette ske i enrum) og igen sent på eftermiddagen og endelig en sidste gang lige inden du lægger dig til at sove. Det er ligesom at slå et søm (spiker) ind i en væg: et slag er ikke nok; sømmet skal så eller så langt ind, og du må tilpasse dine slag med hammeren i overensstemmelse hermed. På tilsvarende vis slås mantraet fast i underbevidstheden - slag for slag.

Den her beskrevne fremgangsmåde er langt fra ny. Den er faktisk så gammel som menneskeheden selv. Langt tilbage i fortiden vidste menneskene meget mere om mantraer og bekræftelse af disse, end vi nutidsmennesker gør. Vi har ganske enkelt 'glemt', eller måske ser vi simpelt hen for kynisk på det hele.

Derfor indprenter vi dig nødvendigheden af at gentage og bekræfte dit mantra, og det må du gøre uden at andre får kendskab til det, for det kunne jo tænkes, at nogle skeptikere kom for skade at høre det, og de ville uden tvivl søge at gøre dig til grin eller så tvivl i dit sind. Husk på, at det er dem, der griner (ler) og dem, der sår tvivl, der er skyld i, at vor tids mennesker ikke kan se NATUR-ÅNDERNE (alferne, feerne, nisserne - o.a.), de er skyld i at de voksne ikke kan kommunikere telepatisk med dyrene.

Vel, du har altså nu besluttet dig for på hvilken dag, du om aftenen vil foretage din rejse, og når dagen kommer, skal du bestræbe dig på i enhver henseende at forholde dig i ro. Du må have fred i sindet, og du skal være i harmoni med dine medmennesker. Dette er af yderste vigtighed. Du må ikke på nogen måde være i konflikt med dig selv eller andre - det kunne bringe dig ud af fatning og måske gøre dig ophidset. Har du for eksempel været i en hidsig diskussion med en eller anden, vil du sandsynligvis stadig grunde over den ene eller anden uovervejede bemærkning, som faldt i kampens hede. Du vil tænke på, hvad du selv sagde og på hvad der blev svaret igjen, og så igen på hvad du nu ville have sagt hvis du havde haft tid til at tænke dig om osv., osv.

Denne tankegang bevirker, at du ikke kan samle din fulde opmærksomhed om den forestående astral-rejse. Hvis du den påtænkte dag føler dig nervøs eller nedtrykt, bør du udsætte astral-rejsen til en anden og bedre dag. Forudsætter vi, at alt den dag ånder fred og ro, og at du hele dagen med glad forventning har tænkt på din astrale rejse på samme vis, som du ville have glædet dig over at skulle besøge en kær slægtning, boende så langt væk fra din egen hjemegn, at der virkelig lå en stor rejseoplevelse forude, ja, så kan du roligt gå ind i dit soveværelse, hvor du i ro og mag tager tøjet af, idet du samtidig sørger for at trække vejret stille og roligt. Når du er klar til at gå i seng, føler du efter, om din natdragt sidder, som den skal, dvs. den må ikke snære eller stramme, hverken om halsen eller taljen eller andetsteds, for hvis du bærer for stramme klæder, vil det genere din fysiske krop og måske forårsage at det i det afgørende øjeblik pludselig giver et 'ryk' eller sæt i dig.

Sørg for at dit soveværelse er passende opvarmet, det må hverken være for varmt eller for koldt.

Det tilrådes, at du i sengen kun har et lagen eller et let tæppe over dig - en dyne vil sandsynligvis føles for tung, og det er jo meningen, du skal føle dig helt fri og ubesværet. Sluk lyset, når du har sørget for, at gardinerne er trukket tæt for vinduet, så eventuelle lysreflekser udefra ikke kommer til at genere dig på et ugunstigt tidspunkt. Har du sørget for at træffe alle disse 'sikkerhedsforanstaltninger', kan du lægge dig bekvemt til rette på sengen.

Gør dig det behageligt, ryst al stivhed ud af kroppen og sørg for at slappe fuldstændig af. Prøv på ikke at falde i søvn, det betyder godt nok ikke så meget om du gør det, hvis du vel at mærke har husket at fremsige dit mantra, i så fald vil du nemlig stadig kunne erindre dine rejseoplevelser, når du vender tilbage. Vi råder dig alligevel til at holde dig vågen, denne første ud-af-kroppen-rejse er nemlig særdeles spændende. Liggende i sengen - helst på ryggen - skal du forestille dig selv i færd med at tvinge et andet legeme ud af din krop. Forestil dig, at du driver et åndeagtigt væsen, en astralskikkelse ud af din egen krop. Du føler skikkelsen stige op, som en korkprop i vandet, og du kan mærke, at den lidt efter lidt skiller sig ud fra din fysiske krops molekyler.

Du mærker en meget svag prikken i huden, men den fortager sig i løbet af relativt kort tid for så næsten at høre helt op. Her gælder det om at være særdeles agtpågivende, for om lidt vil det give et 'ryk' i dig og bliver dette 'ryk' for voldsomt, ryger astrallegemet med et brag tilbage i din fysiske krop. Mange mennesker, ja, vi tør faktisk godt sige næsten alle, har haft fornemmelsen af at falde, netop som søvnen var ved at indfinde sig. Lærde 'eksperter' har fastslået, at denne fornemmelse skyldes et levn fra den tid, da menneskene som aber svang sig i træerne! I virkeligheden skyldes fornemmelsen, at et alt for kraftigt 'ryk' har fået det just frigjorte astral-legeme til øjeblikkelig at 'falde' tilbage i det fysiske legeme. Ret ofte 'rykkes' man helt vågen. Hvorom alting er, så nåede astrallegemet - fordi der forekom denne trækning, dette voldsomme 'ryk' - kun nogle ganske få centimeter ud af kroppen før det måtte vende om og gå ind i kroppen igen. Hvis du er dig muligheden for forekomsten af et voldsomt 'ryk' bevidst, vil det næppe komme. Sagen er den, at du kan overvinde de vanskeligheder, som du indstiller dig på kan opstå. Efter at den svage prikken i din hud er ophørt, skal du fremdeles ligge helt ubevægelig. Der følger så en brat kuldefornemmelse, og du føler, at du 'ligesom har mistet noget'. Måske har du indtryk af, at der ligger et eller andet lige over hovedet på dig. Det føles - groft sagt - som om en eller anden har smidt en pude i hovedet eller ansigtet på dig. Hvis du imidlertid ikke lader dig distrahere af denne følelse, vil du i næste øjeblik finde dig selv stående for fodenden af din seng eller svævende lige oppe under loftet.

Så rolig og fattet som muligt, undersøger du denne første gang dig selv. Det er af stor betydning, at du gør det meget omhyggeligt, for på ens første ud-af-kroppen-rejse ser man sig selv i et langt klarere lys end ved senere lejligheder. Du betragter altså indgående dig selv og kommer højst sandsynligt med et forbavset udråb, når det går op for dig, at du slet ikke ser ud, som du har forestillet dig det. Selv-følgelig har du af og til set dig selv i et spejl, men selv det bedste spejl i verden gengiver ikke det helt rigtige billede af én. Venstre og højre bytter for eksempel side, men der sker også andre forvrængninger i 'billedgengivelsen'. Nej, intet kan sammenlignes med dette

VIRKELIG AT STÅ ANSIGT TIL ANSIGT MED DIG SELV!

Når du har tilendebragt dine undersøgelser, bør du øve dig i at bevæge dig omkring i værelset. Kig ind i dine skabe og kommodeskuffer og læg mærke til, hvor ubesværet du kan færdes overalt. Undersøg loftet, ja, undersøg alle de steder, hvor du ikke har noget at gøre til daglig.

På de mest utilgængelige steder vil der utvivlsomt have samlet sig en hel del støv, hvilket giver dig anledning til at foretage et nyt, nyttigt eksperiment: prøv at afsætte fingeraftryk i støvet! Du vil opdage, at det ikke lader sig gøre, for såvel dine fingre som din hånd, ja, hele armen vil gå lige igennem væggen eller hvor som helst andet steds støvet ligger, uden at du mærker det mindste, og uden at du efterlader spor.

Er din nysgerrighed nu tilfredsstillet? Så prøv at se ind mellem dine to kroppe - den astrale og den fysiske. Ser du, hvorledes "Sølv-tråden" gnistrer? Hvis du engang har været inde i en smedje, vil gnisterne minde dig om dem, der springer ud fra ambolten, når smedens hammer rammer det rødglødende jern, blot vil "Sølvtråden"s gnister være blå eller måske gule, hvor de i smedjen fremstod som kirsebærrøde.

Flyt dig lidt længere væk fra din fysiske krop og læg mærke til, hvorledes "Sølvtråden" ubesværet strækker sig, bliver længere og længere uden at dens tykkelse formindskes. Iagttag endnu engang dit fysiske legeme, tænk så intenst på det menneske, du har planlagt at besøge. Du skal ikke gøre andet end blot tænke på vedkommende - og så tager du af sted på din rejse. Du flyver opefter og ud igennem loftet og taget og kan nu se huset og gaden nedenunder dig. Herfra kan du fortsætte, men er det din første bevidste astral-rejse, bør du foretage turen til dit bestemmelsessted i forholdsvis moderat tempo. Rejs ikke hurtigere end du kan nå at betragte og undersøge de områder, du bevæger dig henover. Har du først vænnet dig til at rejse astralt, vil du kunne bevæge dig med tankens fart, og der vil ikke være nogen grænser for, hvor langt du vil rejse.

Behersker du 'kunsten' kan du rejse hvor som helst hen, også til udenjordiske egne. Astral-legemet ånder ikke luft, så du kan bevæge dig aldeles frit i rummet, drage til andre planeter, andre verdener, om du vil - mange mennesker gør det, men som tilstandene er i dag, så husker de desværre ikke deres rejser. For dit vedkommende er det anderledes: DU VIL KUNNE HUSKE!

Hvis du synes, det er svært at koncentrere dig om den person, du agter at besøge, kan vi foreslå, at du tager et fotografi af vedkommende med dig, når du går til ro. Ikke et indrammet fotografi, thi du kunne jo komme til at skære dig på glasset eller rammen, hvis du kom til at lægge dig på det. Nej, det skal bare være et ganske almindeligt, uindrammet billede. Hold det i dine hænder og lige før du slukker lyset, ser du grundigt på det, medens du forsøger at indprente dig og bevare indtrykket af, hvorledes vedkommende ser ud. Det vil gøre det lettere for dig.

Nogle mennesker kan ikke rejse astralt, hvis de har det for behageligt, er overmætte eller har det for varmt. Andre kan simpelt hen kun foretage sådanne rejser, når de har det mindre godt, f.eks. når de fryser eller er sultne, og det er - forbavsende nok - en kendsgerning, at visse mennesker rent faktisk giver sig til at spise noget, de ved de ikke kan tåle, blot for at skaffe sig et maveonde, så kan de nemlig ubesværet tage ud på deres astral-rejse. Vi må formode, at grunden hertil er den, at astral-legemet kun er mere end glad for at slippe ud af den 'elendige' fysiske krop.

I Tibet såvel som i Indien lever der adskillige eneboere, som har ladet sig mure inde, og som aldrig ser dagens lys. Disse eneboere får mad sådan noget som en gang hver tredje dag, men kun lige tilstrækkeligt til at de kan opretholde livet, lige nok til at deres svage, flakkende livsflamme ikke slukkes.

Disse eneboere er altid i stand til at rejse astralt, når som helst og hvor som helst hen. De rejser ofte til steder, hvor der er noget at lære, og de rejser tit ud for at mødes med dem, der forstår sig på telepati, men lige så tit rejser de hen, hvor de måske kan forandre tingene til det bedre. Det er ikke helt umuligt, at du selv engang på en af dine egne astral-rejser møder sådanne mennesker. Gør du det, er du blandt de heldige, for de vil afgjort standse op og give dig gode råd med på vejen samt fortælle dig, hvorledes du kan udvikle dig.

 

LEKTION 12

Har man først skabt sig et grundlag, er det så meget mere ligetil at engagere sig i astral-rejser, clairvoyance (herunder evnen til at kunne se ind i fremtiden), telepati og andre metafysiske gøremål. Meta-fysisk oplæring kræver imidlertid øvelse, overordentlig megen og konstant øvelse. Det er ikke muligt at foretage en astral-rejse bare, fordi man har læst nogle få instruktioner, nej, det kræver konstant, målrettet og viljefast øvelse.

Du forventer vel ikke, at der vokser blomster i din have, medmindre du først har sået blomsterfrø i den rigtige jord? Og du ville sikkert finde det helt usædvanligt, hvis der pludselig voksede en rose ud af en granitklippe. Du kan naturligvis heller ikke forvente, at synskhed (clairvoyance), telepati eller andre okkulte evner udvikles i dit sind, hvis dette er goldt eller hvis det lider under indre konflikter eller hvis det simpelt hen bare lukker af for alle andre tanker end de 'etablerede'. Vi skal senere indgående beskæftige os med begreber som fred og harmoni. Sagen er jo den, at der nu om stunder hersker en helt grotesk disharmoni og tankeforvirring, som til stadighed øges af bl.a. radioens og fjernsynets evige intetsigende plapren, og i høj grad medvirker til, at menneskenes metafysiske evner ikke udvikles.

Gamle dages vismænd formanede til tavshed og fred, når de sagde:

VÆR STILLE OG VID, JEG ER I DIT INDRE!

Inden de betroede deres viden til papiret, havde de gamle vismænd viet det meste af deres levetid til udforskning af det metafysiske. De trak sig desuden tilbage i ødemarken til steder, hvor den såkaldte civilisations støj og larm ikke kunne distrahere dem, til steder hvor de var alene med naturen og universet. - Du har nu den fordel, at du kan drage nytte af disse gamle vismænds livslange erfaringer, og du kan gøre det uden nødvendigvis at skulle bruge det meste af dit liv på studier.

Hvis du tager dette her alvorligt (hvis du ikke gjorde det, var du næppe i færd med at læse nærværende instruktion), vil du vide, at du bliver nødt til at forberede dig selv på en hurtig åndelig udvikling, som du kan fremme ved fra starten at lære afslapningens kunst. Mange mennesker gør sig ikke helt klart, hvad der menes med 'afslapning'. De tror måske, at det er tilstrækkeligt at døse lidt i lænestolen, men det er det bare ikke. For at kunne slappe rigtigt af må hele ens legeme kunne 'give efter', så alle muskler er totalt uden spændinger. Du kan lære meget herom ved at iagttage en kat. Læg mærke til, hvorledes den behersker kunsten at koble fuldstændig fra. Den kommer ind i stuen, springer op på sofaen, vender og drejer sig et par gange og klasker så sammen som en klud. Katten gør sig ingen illusioner om, hvorvidt den nu tager sig godt ud, som den ligger der. Den er kommet ind for at hvile sig og slappe af, og det eneste, den tænker på, er at slappe af, hvilket den så gør så effektivt, at den næsten øjeblikkelig falder i søvn.

Sandsynligvis ved de fleste mennesker, at en kat er i stand til at se eller sanse ting, som menneskene ikke kan. Det skyldes, at kattens opfattelsesevne rangerer på et højere trin end menneskets. Den kan således til enhver tid se ind i astral-verdenen, og en astral-rejse er for den lige så enkel en sag, som det er for os at gå tværs igennem stuen. Lad os derfor prøve at efterligne en kat, så har vi i hvert fald kan få fast grund under fødderne og kan opbygge vor metafysiske viden på en sund og varig basis.

Ved du, hvordan du slapper af? Kunne du uden yderligere instruktioner 'give efter' og åbne dig selv helt op for sanseindtryk? Lad os fortælle dig, hvad du skal gøre. Læg dig ned i en stilling, som føles behagelig. Hvis du ønsker at sprede benene eller strække armene, så gør det. Kunsten at kunne slappe af ligger i, at man i alle henseender befinder sig godt og rart. Det er nok bedst, at du til dette formål søger i enrum, for mange - især kvinder - bryder sig ikke særlig meget om at nogen ser dem i, hvad de fejlagtigt kalder 'en uskøn' stilling, og skal man slappe rigtigt af, er det absolut nødvendigt at glemme alt om feminin eller anden ynde, ja, at glemme alt om almindelig skik og brug.

Forestil dig at din krop er en ø, der er befolket af små bitte væsener, som altid adlyder dit mindste vink. Hvis du foretrækker det, kan du i stedet forestille dig din krop som en kæmpestor fabriksvirksomhed, hvor tjenstivrige og højt uddannede teknikere arbejder i de forskellige kontrolrum og 'nervecentre'. Nu ønsker du en dag at slappe af, og du kalder derfor hele personalet sammen (eller du taler med hver enkelt en for en) og holder en tale for dem, hvori du siger, at du er nødt til midlertidigt at lukke virksomheden. Du beder teknikerne om at slukke for maskiner og kontrolapparater og siger, at de allesammen kan gå hjem indtil videre. Som du ligger dér godt og bekvemt, forestiller du dig derpå, at en skare af disse små-væsener forsamler sig i dine tæer, i dine fødder og knæ, ja, de forsamler sig overalt i din krop, og du ser dig selv iagttage kroppen og alle de små folk, der haler og trækker i dig og i dine muskler, så det ligefrem får dine nerver til at dirre. Betragt dem, højt, højt oppe fra, som var du en gigant, der ragede op i himlen. Se på dem og tal så til dem med dine tanker. Sig til dem, at de skal fjerne sig fra dine fødder og ben, giv dem ordre til at komme ud af dine hænder og arme, sig til dem, at de skal samle sig i det mellemrum, der er mellem din navle og brystbenet (sternum). Hvis du lader en finger køre ned mellem dine ribben, vil du føle det hårde brystben, som vi kalder sternum. Fra punktet lige neden for sternum og ned til navlen er det mellemrum, hvortil du beder disse småvæsener forføje sig hen. Befal dem at begive sig på vej til dette 'mødested'. Forestil dig, at du kan se dem i tætsluttende rækker flintrende igennem dine lemmer og din krop, som arbejdere der ved fyraften forlader en fabrik.

Når de når frem til det udpegede samlingspunkt, 'arbejdes' der ikke længere i dine arme og ben, som nu ikke mere føles anspændte, ja, som nu næsten er følelsesløse, for det var jo disse små 'arbejdere' og 'teknikere', der holdt 'maskineriet' i gang. Det var dem, der betjente dine kontrolstationer og nervecentre. Som sagt er dine arme og ben ikke ligefrem følelsesløse, men de føles heller ikke anspændte eller trætte, det føles snarere som om, de slet ikke er der.

Som en skare fabriksarbejdere til fagforeningsmøde er alle disse små 'arbejdere' nu forsamlet på den plads, du har anvist dem. Nu skuer du i nogle sekunder ud over forsamlingen, idet du lader dit blik omfatte dem alle. Tal så til dem! Fast og beslutsomt skal du bede dem om at gå hver til sit. Sig til dem, at de skal forlade din krop og ikke komme tilbage, før du giver besked på det. Sig til dem, at de skal gå langs "Sølvtråden" og ud af din krop, for du ønsker at være alene, så du i fred og ro kan slappe af og meditere.

Forestil dig "Sølvtråden" strækkende sig ud fra dit fysiske legeme og ud i de store verdener, der ligger hinsides vor egen. Se "Sølvtråden" for dig som en tunnel, en undergrundsbane og forestil dig myldretidens utallige rejsende, som de i London, New York eller København er på vej hjem fra deres arbejde inde i byen, på vej ud til hjemmene i de mange forstæder. Tog efter tog fyldes op af alle disse mennesker og snart ligger byen næsten øde hen. Få nu dine egne 'mennesker' til på samme måde at rejse ud af dig. Efter nogen tids øvelse vil du med lethed kunne gøre det og således blive befriet for din indre anspændthed. Der vil falde ro over dine nerver og muskler, og du kan slappe af. Nu skal du bare ligge helt stille og lade dine tanker 'flyde'. Det er ligegyldigt, hvad du tænker på, ja, du behøver i grunden slet ikke at tænke på noget som helst.

Bliv liggende sådan i nogle få øjeblikke endnu, medens du trækker vejret stille og roligt. Skil dig af med eventuelle uvedkommende tanker, akkurat som du skilte dig af med dine 'fabriksarbejdere'. Menneskene har så travlt med deres egne ubetydelige tanker, at de sædvanligvis ikke har tid til at beskæftige sig med det 'sande livs' virkelige værdier. Folk har travlt med at finde ud af, hvornår det næste storudsalg finder sted og med at spekulere over, hvor mange rabatkuponer de mon når at få skrabet sammen, eller de klistrer sig til stolen foran TV-skærmen og giver sig slet ikke tid til de ting, der virkelig betyder noget.

Alle disse verdslige hverdagsting er komplet ligegyldige. Har det f.eks. om halvtres(50) år nogen betydning, at Butik X i går solgte klæde-stof til under indkøbsprisen? Nej, hvad der betyder noget om et halv hundrede år eller så er om du netop nu gør fremskridt i din udvikling. Du bør nemlig skrive dig følgende bag øret: ingen mand eller kvinde har nogen sinde kunnet tage så meget som fem øre med sig hinsides, men enhver af os bringer den viden, vi har erhvervet os i dette liv, med over i det næste. Det er derfor - for at lære - vi er sat her på jorden, og om du for dit vedkommende vil gå ind i dit næste liv medbringende enten en værdifuld viden eller et fuldstændig tomt hovede er noget, du bør tage grundigt op til overvejelse.

Sandelig, dette kursus er dig til stor gavn. Det kan få betydning for hele din fremtid!

Det er begreber som tanke og fornuft, der holder menneskene nede på deres nuværende primitive stade. Mennesket beundrer sig selv og sin evne til at tænke. Det er, siger menneskene, denne evne, der adskiller os fra dyrene.

Ja, om den ikke gør! Hvilke andre skabninger ville f.eks. finde på at kaste atombomber mod hinanden? Hvilke andre væsener torterer helt åbenlyst krigsfanger og amputerer (for morskabs skyld) deres lemmer? Kan du forestille dig andre væsener end menneskene, lem-læste og skamfere kvinder og mænd på så udspekuleret en facon? På trods af deres af dem selv højt besungne overlegenhed er menneskene i mange henseender for mindre at regne end de laveststående dyr. Skyld heri er at menneskene ikke kender livets sande værdier. De tørster efter rigdom og efter at komme til at eje denne verdens materielle 'goder', men det der tæller efter dette liv, er de åndelige ting som vi her lærer dig om. Luk af for dine tanker nu, medens du slapper af og gør dit sind modtageligt. Hvis du øver dig igen og igen, vil du opdage at du kan lukke alle disse intetsigende tanker som hidtil har optaget dig, helt ude af dit sind, der i stedet åbnes op for virkelige sandheder. Du vil kunne erkende meningen med de forskellige eksistenser, men disse ting er så fremmede for Jorden (fremmedartede på en tiltrækkende måde), at de - som de abstrakte begreber de er - ikke kan beskrives på forståelig vis.

Alt, hvad du behøver for at kunne se ind i fremtiden, er øvelse. Nogle af verdens store mænd og kvinder henter inspiration til deres værker, medens de sover. De kan efter få øjeblikkes søvn vågne fuldt udhvilede op og med inspirationen lysende ud af øjnene fortsætte deres påbegyndte værk eller gå i gang med et nyt. Disse mennesker har den evne, at de alene ved viljekraft kan lukke helt af for deres tanker og så pejle sig ind på og opfange den viden, der rummes i sfærerne over os. Det samme kan du lære dig op til at kunne.

For dem, der virkelig ønsker en åndelig udvikling, er det overordentlig skadeligt, hvis de engagerer sig i samfundets trivielle og intetsigende hverdagsaktiviteter. Man har svært ved at forestille sig noget værre end at en person der forsøger at udvikle sin ånd, også fordriver tiden med at gå til cocktail-selskaber. Alkoholiske drikke, det være sig øl, vin og spiritus af enhver slags, forringer ens psykiske dømmekraft, og drikker man umådeholdent kan det måske endog ende med et besøg i den lavere astral-verden, hvor der findes væsener, som hele tiden er på jagt efter mennesker, de kan lave sjov med, og de er henrykte, når de opdager en eller anden, der ikke kan tænke klart, det synes de er vældig morsomt. Cocktail-selskaber og andre 'hule' sammenkomster, hvor tomhjernede mennesker udbreder sig om tåbeligt dit og dat for at skjule deres egen uvidenhed, er en sand pine for den åndeligt søgende. Du kan kun gøre fremskridt, såfremt du holder dig på afstand af sådanne indskrænkede personer, der ikke tænker på andet end på hvor mange drinks de kan nå at få inden for vesten, og som ikke kan finde på andet at tale om end at rakke ned på dem der tilfældigvis ikke er til stede.

Vi tror på sjælenes indbyrdes forståelse. Vi tror på, at to mennesker, der kender hinanden godt, kan tale sammen gennem tankeoverføring, altså uden at sige et ord. Den enes tanker fremkalder et respons hos den anden og omvendt. Man har ofte hos ældre mennesker - for eksempel et ægtepar der har levet sammen i en årrække - observeret at de kan komme hinandens tanker i forkøbet. Sådanne mennesker, mennesker der virkelig holder af hinanden, veksler ikke mange ord og fører ikke overflødige samtaler. De sidder sammen i deres stue og lader i stilheden deres tanker tale sammen. For sent har de lært at kende glæden og nytten af dette bare at sidde sammen uden at tale. 'For sent', fordi de nu, gamle som de er, snart er ved vejs ende. Du, som endnu er ung, kan nå at få den fulde glæde og det fulde udbytte af stille samvær med andre.

For en lille gruppe mennesker med en positiv tankegang, er det muligt ved forenet kraft at ændre hele verdens gang til det bedre. Desværre er det særdeles svært - måske for svært - at finde frem til en gruppe mennesker, der er tilstrækkelig uselviske og så lidet navlebeskuende, at de er i stand til at lukke af for deres egne egoistiske tanker og i stedet samlet koncentrere sig om at 'gøre godt'.

Kalder du dine venner sammen og sætter I jer i en rundkreds med ansigterne vendt mod hinanden i fuld afslappethed, vil I - og det ved vi helt bestemt - kunne gøre meget godt for jer selv og for jeres medmennesker.

Siddende således skal hver enkelt af jer folde hænderne foran jer og holde fødderne samlede. Hver enkelt må udgøre sin egen fysiske enhed, dvs. I må altså ikke røre ved hinanden. Husker du de gamle jøder, de ældgamle? De var udmærket klare over, at de, hvis de var i færd med at slå en handel af, skulle stå med samlede fødder og foldede hænder, fordi de i den stilling holdt deres livskraft bunden, og hvis så modparten ikke selv indtog samme stilling, var man sikker på at få den bedste bid af kagen. Det var ikke i krybende underdanighed - som det ofte menes - at de stillede sig således, nej, de gjorde det fordi de udmærket vidste, hvorledes man forener og bruger legemets kræfter. Når de først havde opnået hvad de ville, behøvede de ikke længere at folde hænderne eller samle fødderne, der var jo ikke mere brug for at samle kræfterne til 'angreb', sejren var hjemme, og de kunne slappe af.

Hvis hver af jer i din lille gruppe af venner holder jeres fødder og hænder samlede, vil I, hver af jer, binde sit eget legemes energi. Det svarer nogenlunde til, at man anbringer en jemstang hen over polerne i en permanent magnet for at bibeholde dens magnetiske kraft, uden den ville magneten blot være et almindeligt stykke jern.

I sidder altså i jeres rundkreds og bør nu koncentrere jeres øjne om et punkt midt inde i cirkelen, helst en plet på gulvet, det får jer nemlig til at bøje hovederne en smule, hvilket er både behageligere og mere naturligt. Tal ikke, bare sid og sig ingenting. I forvejen har I jo besluttet jer for, hvilke veje jeres tanker skal gå, så der er ingen grund til at åbne munden. Bliv siddende således i nogle minutter. Lidt efter lidt vil I så mærke, at en stor fred sænker sig ned over hver enkelt af jer. I vil hver for sig føle det, som opfyldes I af et indre lys. I vil blive sandt åndeligt oplyste, og I vil føle jer ÉT MED UNIVERSET.

Gudstjenester har samme formål. Man må jo ikke glemme, at mange af oldkirkernes første præster var ret så dygtige psykologer, som vidste, hvordan de skulle formulere sig og tilrettelægge tingene, så de ønskede resultater opnåedes. Det er en kendt sag, at en folke-mængde kan holdes i ave f.eks. ved hjælp af musik, men dens opmærksomhed kan også holdes fangen ved andagt. En præst - ligegyldig hvilken - kan, hvis han prædiker fra et sted hvor alle kan se ham, fange hver enkelt tilstedeværendes opmærksomhed. Med et ganske bestemt mål for øje lykkes det præsten at vende alles tanker i en ganske bestemt retning. Fremgangsmåden er ret primitiv, men den er nok nødvendig i en verden, hvor menneskene ikke har megen lyst til at vie deres liv og gerning for højere mål og bedre åndelig udvikling.

Du og dine venner kan nå langt videre og opnå langt bedre resultater ved at sidde i jeres rundkreds - og sidde i tavshed. Sid i stilhed. Prøv hver for sig at slappe af. Tænk hver især på de gode, de rene ting, eller på det i forvejen var enedes om at ville tænke på. I skal ikke bekymre jer om sidste uges ubetalte købmandsregning, og I skal ikke lade jeres tanker beskæftige sig med noget så banalt som hvordan vejret nu vil arte sig i sommerferien, nej, I skal i stedet i tankerne forsøge at hæve jeres vibrationer, således at I bliver modtagelige for al den Godhed og al den Herlighed, som er at finde i det næste Liv.

Vi snakker for meget, allesammen. Vi lader vore tunger løbe løbsk med alskens pladder, som var vi kun tanketomme robotter. Hvis vi slappede af, hvis vi oftere søgte i enrum, eller hvis vi i samvær med andre snakkede noget mindre, så ville tanker af en langt større renhed, end vi i dag kan forestille os, finde vej ind i os og op-løfte vor ånd. Mange landmænd, der dagen lang er alene og arbejder for sig selv, er i besiddelse af en tankens renhed, som er ukendt for de fleste byboere. Fårehyrder, som vel kun sjældent hører til de bedst uddannede, ejer ofte en åndelig renhed, som enhver præst må misunde dem. Det skyldes al den tid, de tilbringer i ensomhed, hvor deres tanker bruges op og giver plads for de større og mere betydningsfulde tanker, der kommer til dem fra 'hinsides'. Hvorfor ikke selv prøve, en halv time daglig? øv dig i at sidde i hvilestilling på gulvet eller i en lænestol og husk: du skal være fuldkommen afslappet og sidde rart og bekvemt. Lad dine tanker falde til ro. Husk: VÆR STILLE OG VID, AT JEG ER GUD, eller, som det også hedder: VÆR STILLE OG VID, JEG ER I DIT INDRE. Gå frem på denne måde. Befri dig selv for alle tanker, sorger, tvivl og bekymringer og du vil i løbet af en måneds tid ikke kunne kende dig selv. Du vil være et helt andet menneske, mere ligevægtig og åndelig opløftet.

Vi kan ikke afslutte denne lektion uden endnu engang at komme ind på vor tids megen selskabelighed og intetsigende snak. På nogle TAKT- og TONE-skoler (PLI-SKOLER) lærer man at føre en såkaldt 'let konversation', som noget, der kræves af en god vært eller værtinde.

Ideen synes - groft sagt - at være den, at gæsterne for enhver pris ikke et sekund må overlades til sig selv, så eventuelle dystre tanker kunne komme til udtryk og lægge en dæmper på selskabet. Vi, derimod, synes at man burde fremme stilheden. Gjorde vi det, ville det være noget af det skønneste, vi kunne tage os til i en verden, hvor stilhed så at sige ikke eksisterer, men hvor der tværtimod overalt høres en konstant larm af bilhorn og jetjagere tilsat den uudholdelige tåbelige støj fra radio- og fjemsynsapparater. Såfremt de nuværende miserable tilstande fører til menneskehedens fald, vil det ikke være første gang. Ved at skabe dig en oase af stilhed og fred, kan du imidlertid gøre meget for dig selv og dine medmennesker.

Vil du prøve - bare for en dag - at se, hvor stille, du kan være? Prøv, hvor længe du kan lade være med at sige noget. Tal kun, når det er absolut påkrævet og undgå al unødvendig snak, undgå al tanketom tale og sladder. Prøver du helt bevist og uden at føle dig tvunget til det, vil du ved dagens ende undre dig såre meget over, hvor mange unødvendige ord, du ellers til daglig plaprer af dig.

Vi har nu talt tilstrækkeligt om snak og om støj, og hvis du nu selv øver dig i 'stilhedens kunst', vil du sande at også på dette område har vi ret.

Inden for mange religiøse Ordener - i munke- og nonneklostre f.eks. - findes der et tavshed-påbud, som ikke er indstiftet med det formål at straffe, men simpelt hen af Ordenslederne er indført, fordi disse ved, at kun i stilheden høres stemmer fra det HERLIGE HINSIDES.

---

 

neste del