"WALK-IN's"
OM
fra BOKEN: Stjernemennesker – solens børn.
( forfattet av Tia’ra Solera. Fra 1992.)
og senere - ned i referatet her under - fra Lobsang Rampas bok "HISTORIEN OM RAMPA"
der også "De akashiske optegnelser" beskrives i forbindelse med et kroppsbytte:
men altså først fra BOKEN: "Stjernemennesker – solens børn"
"Uendelig mange har talt og fortalt om "walking-in" - uendelig få ved hvad det vil sige at overtage et andet menneske krop og hvordan det sker, og uendelig få kender de kriterier en sådan handling er underlagt! Først og fremmest er de dybt beklageligt at opleve, at "walking-in" er et begreb som benyttes i flæng - her skelnes ikke imellem en regulær besættelse og en "walking-in". Dernæst er det beklagelig at opleve, at denne dybt seriøse - og meget svære overførsel og sammensmeltning - er blevet et ønskværdigt modefænomen. Mange åndeligt søgende får ved forskellige "channelings" at vide at de er walk-in’s, hvilket ofte kun er delvis sandt, idet deres personlighed på et tidspunkt i deres udvikling er blevet overtaget af en anden del af deres Højer Bevidsthed. Endvidere er kanalernes esoteriske viden ofte mangelfuld, hvilket ofte resulterer i misinformation af deres klienter - i et par tilfælde havde klienterne total mistet orienteringen og troede, at "de havde fået en ny Sjæl". Ikke alene identificerede de sig totalt med personligheden, de troede også, at en anden Sjæl havde overtage dem, hvilket naturligvis skabte identitetskriser.
I en ellers udmærket bog, skrevet af en amerikansk kollega - fremstilles "walking-in" som et bevidst valg, og "walk-out’s" som selvmordskandidater. Det kalder jeg himmelråbende uvidenhed, misinformation af åndeligt søgende p.g.a. voldsomme projektioner af egen angst for "udefra-kommende". Derfor indgår begrebet "walking-in" som et afsnit i denne bog:
"Walking-in" styres af den 11. orden ud af Det store hvid Broderskabs 12 ordener. Denne orden kaldes Melchizedek-ordenen. "Walking-in" er et meget sensitivt begreb, idet uendelig mange kriterier skal være opfyldt før der gives tilladelse til "walking-in". Jeg vil kort nævne nogle få "must" som skal være opfyldt, før en tilladelse bliver givet:
4. Der skal være en vis stråleaffinitet - en vis åndsbeslæg-tethed - i modsat fald
går den fysiske krop i chock, selv om energierne nedtrappes drastisk under overføringen.
Walk-in's er ofte væsener, som har valgt en speciel udviklingsvej og som har en special-opgave at udføre i et givent univers. Oftest henhører de under en special-kommando, som arbejder under Melchizedek-ordenen, og hele kommandoen trænes samlet til de forestående "walking-in's". De kommende walk-in’s overføres til en af de mange Lysøer på det æteriske plan (hvilket, afhænger af grundenergierne), hvorfra de kan tilnærme sig den fysiske krop, de skal overtage. Med overtagelsen af den fysiske krop følger naturligvis også den viden, som ligger oplagret i cellernes hukommelse.
En walk-in overtager altså den af gående sjæls personlige erindringer/erfaringer fra vugge til overtagelsestidspunktet. Derfor må en walk-in efter overtagelsen af kroppen påbegynde en renselse og tilpasning af kroppen, og der må samtidig arbejdes med eventuelle negative erindringer, som er indkodet i cellerne og i underbevidstheden. Det tager normalt mindst én Saturn-cyklus (7 år) at tilpasse en krop og hæve vibrationerne i denne. Det kræver også stor erfaring og forsigtighed under overførslen, idet en for hurtig overførsel kan forskyde eller overbrænde de beskyttende væv i chackraerne, så disse åbner sig før tiden - d.v.s. før de er tilstrækkeligt udrensede.
Jeg vil fortælle om 3 forskellige grader af walk-in's, idet jeg håber at skabe større forståelse omkring "walking-in".
Eks. 1: Dette eksempel kan vi kalde en "walking-in" af første grad, hvilket vil sige, at det i dette tilfælde var en sammensmeltning med en del af den Højere Bevidsthed. Lad os kalde denne walk-in for RD. Han er et veluddannet, intelligent, humoristisk og hjælpsomt menneske. Indtil overtagelsen levede dette menneske en ganske normal tilværelse, dyrkede sport og levede rimelig sundt.
Efter walking-in skete der markante forandringer i RD's
liv. Han, som før var meget konkret og rationel, begyndte at studere åndelige emner. Endvidere fik han paranormale oplevelser, med dagsbevidste oplevelser af engle. Ved en channeling fik han at vide, at han var en walk-in. Selv om han ingen erindring havde derom vidste han, at det var sandt. Han vidste også, at han skulle koncentrere sig om at rense det fysiske legeme og hæve vibrationerne i dette, samt at lære at fokusere og koncentrere sine tanker og derved være bevidst skabende.I forbindelse med walking-in blev RD sensitiv i stadig stigende grad, og han havde oftere og oftere kontakt med de højere åndelige planer. RD fortalte, at han vidste at slørene ville blive løftet, og at han ville få hele sin bevidsthed ned i den fysiske krop. Endvidere stod det ham klart, at årsagen til at hans walking-in forløb så let skyldtes, at en tilpasning havde fundet sted over en periode på nogle år. RD er stadig velfungerende i sit fysiske såvel som i sit åndelige liv.
et kunstnerisk bilde av situasjonen ved overkoblingen - der redskapet eller kroppen til "engelskmannen" ligger på bakken - mens hans astrallegeme er frigjort og Lobsang over til høyre venter på å koples til kroppens "sølvlenke" - som vil forbinde ham til denne kroppen.
fra boken
"HISTORIEN OM RAMPA"
I denne andre delen i omtale om "walk-in" begrepet vil jeg referere Lopsang Rampa i boken HISTORIEN OM RAMPA, som forteller om hvordan og hvorfor han skulle overta en annen persons legeme – som befant seg i England. Denne andre personen ønsket selv å forlate denne verden – og derfor ble et kroppsbytte forberedt fra de overfysiske plan, men før dette skjedde måtte Lopsang lære en del om den annen persons bakgrunn og historie – ved å se inn i dette overfysiske, åndelige "bibliotek" - akasha - der alt er "avfotografert" i et særlig medium. Og derfor tar jeg først litt med om dette med de såkalte De akashiske optegnelser:
"Hvilken vidunderlig kilde til viden var de "De akashiske optegnelser" ikke. Hvor er det tragisk, at folk ikke undersøger de muligheder, der ligger i optegnelserne, i stedet for at fremstille atombomber. Alt hva vi foretager os, alt hva der sker, bliver usletteligt aftrykt i Akasha, dette fintmærkende medium som gennemtrænger alle materier. Enhver bevægelse, som har fundet sted på jorden siden dens skabelse, er tilgængelig for den, som har den nødvendige øvelse. For dem, der holder deres øjne åbne, ligger hele verdenshistorien åben. En gammel forudsigelse fastslår, at efter slutningen af dette århundrede vil videnskabsmænd kunne bruge de akashiske optegnelser til at se tilbage i historien. Det vil være interessant at få at vide, hva Cleopatra i virkeligheden sagde til Antonius, eller hva Gladstones berømte bemærkninger gik ud på. For mig ville det være pragtfuldt at se mine kritikeres ansigter, når de konstaterer, hvilke fæhoveder de har været, når de bliver tvunget til at indrømme, at jeg (altså Lopsang Rampa) skrev sandheden. Det eneste der er trist i denne sammenhæng, er, at ingen af os vil være til stede der til den tid.
Men disse akashiske optegnelser, kan vi forklare dem nærmere? Alt hva der sker præges af sig selv i dette medium, som gennemtrænger selv luften. Når en lyd er opstået, eller en bevægelse er blevet påbegyndt, er den for altid registreret Ved hjælp af egnede instrumenter kan alle se det. Prøv at betragte det, som man betragter lyset, eller de vibrationer som kaldes lys eller synsevne. Som enhver videnskabsmand ved, ser vi stjerner om natten, som måske ikke længere eksisterer. Nogle af de stjerner er så langt borte, at lyset fra dem, som når os nu, kan være begyndt sin rejse til jorden, endnu før den blev til. Vi har ingen mulighed for at vide, om stjernen døde for en million år siden, for vi vil stadig kunne se lyset i måske endnu en million år. Det vil måske, være lettere, hvis vi taler om lyden. Når vi ser et lynglimt, hører vi først lyden nogle sekunder senere. Det er lydens langsomhed, der gør, at vi først ser lynet og bagefter hører lyden. Det er lysets langsomhed, der gør det muligt at se ind i det forgangne.
Hvis vi på et øjeblik kunne flytte os til en planet så langt borte, at det tager lyset et år at nå jorden, som vi lige havde forladt, så kunne vi dér se lys som var opstået et år, før det nåede os. Hvis vi håvde nogle superstærke, superfølsomme kikkerter, med hvilke vi kunne betragte en hvilken som helst del af jorden, ville vi kunne se begivenheder, som var et år gamle. Hvis vi fik evnen til at flytte til en planet, sammen med vor kikkert, og denne planet lå så langt borte, at lyset fra jorden var en million år om at nå den, ville vi være i stand til at se jorden, som den så ud for en million år siden. Ved at bevæge os længere og længere væk, på et øjeblik naturligvis, kunne vi nå et punkt, hvor vi ville være i stand til at overvære jordens tilblivelse og måske endda solens.
(noe lignende er forklart i boken EN ALTERNATIV KOSMOLOGI av tore alfstad. rø-anm.)De akashiske optegnelser sætter os netop i stand til det. Ved specialtræning kan vi bevæge os ind i astralverdenen, hvor tid og afstand ikke eksisterer, og hvor der findes andre dimensioner. Så kan man se alt. Andre tider og andre afstande. Lad os tage et eksempel: Forestil dig, at du har en kilometer tynd tråd, for eksempel en sytråd. Man er nødt til at bevæge sig ad den ene side og om på den anden. Som det forholder sig på jorden, kan man ikke bevæge sig gennem tråden, og heller ikke rundt om dens omkreds. Man er nødt til at rejse en kllometer hen ad overfladen og tilbage igen på den anden side. Rejsen er lang. På astralplanet bevæger man sig bare igennem. Dette eksempel er selvfølgelig meget simpelt, men at bevæge sig gennem de akashiske optegnelser er ligeledes simpelt, når man bare ved, hvordan man skal gøre det.
De akashiske optegnelser kan ikke anvendes til forkastelige formål, de kan ikke bruges til opnåelse af oplysninger, som ville være til skade bagefter. Uden særlig tilladelse kan man ikke få lov til at se og diskutere en privatpersons affærer. Man kan naturligvis se og diskutere ting og begivenheder, som er rent historiske.
Nu skulle jeg altså se glimt af en andens privatliv, og jeg skulle beslutte mig endeligt; skulle jeg overtage dette fremmede legeme som erstatning for mit eget? Mit eget blev stadig svagere og svagere, og hvis jeg skulle kunne udføre min tildelte opgave, var det nødvendigt at få et legeme som kunne hjælpe mig over den periode, hvor jeg skiftede molekylerne over til mit eget legeme…..
***
ETTER Å HA FÅTT DETTE INNBLIKK I DEN ANDRES LIV BLE DET FRA DET HØYERE ASTRALPLAN ORGANISERT FLERE MØTER MELLOM DE TO VEDRØRENDE KROPPSBYTTET. DET VAR NOEN HØYT INNVIDDE LAMAER I TIBET SOM STOD FOR ORGANISERINGEN – OG HER GÅR VI INN I EN SAMTALE DER DENNE ENE LAMA REFERERER FRA DETTE SISTE "PLANLEGGINGS-MØTET" PÅ ASTRALPLANET. (-som de nevnte innvidde lamaer rent dagsbevisst kan besøke - gjennom at de viljemessig kan overføre sin dagsbevissthet til astrallegemet, noe som for de flestes vedkomne kun skjer helt naturlig om natten mens man sover. Kun visse bruddstykker av det som oppleves der kommer i STERKT FORVRENGT FORM igjennom som "drømmer" til dagsbevissten (hjernen). Her altså fra "PLANLEGGINGS-MØTET" :
"....den gamle lama lo og sagde: - Vi måtte fortælle ham, at det ikke kunne gå så hurtigt (å komme fri fra kroppen og dette fysiske liv), at du (altså Lobsang) først ville komme og se ham selv, før du besluttede dig endeligt. Når alt kom til alt var det en lykke for ham og en besværlighed for dig.
Jeg (altså Den gamle lama) - så på dem begge. - Udmærket, sagde jeg til sidst. Jeg vil komme tilbage om en måned. "Hvis du har skæg (det var Lobsangs krav at han måtte anlegge skjegg – fordi dette ville skjule Lobsangs mange ansiktsarr – fordi hans egen kropps programmering på meget kort tid ville komme fram i den "nye" – lånte – kroppen. R.Ø.anm. ) til den tid, og du er helt sikker på, at du vil påtage dig dette her, så vil jeg frigive dig og sende dig ud på din egen rejse. (Altså den frigjørende "reise" til de høyere verdener etter døden).
Han sukkede tilfreds og et lyksaligt udtryk gled over hans ansigt, mens han langsomt gled ind i sit fysiske legeme. Den gamle lama og jeg rejste os og vendte tilbage til Tibet. (Alt dette siste skjedde altså som et møte på det "finstoffelige" astralplan – hvorfra Den gamle lama og Robsang med letthet og lynhurtig kunne besøke den andre som var i England).
Buddhas tand! - hva var det dog, jeg havde indladt mig på?
Opgaven! Det undrede mig stadigt, at der overhovedet var en "opgave". At se en aura var for mig lige så enkelt, som det var for en mand med godt syn at se en person stå nogle meter fra sig. Jeg grundede over forskellen mellem øst og vest, og tænkte på, hvor let det ville være at overbevise en vesterlænding om værdien af en ny arbejdsbesparende opgave, og hvor let det ville være at overbevise en østerlænding om noget nyt i åndens rige.Tiden gik. Jeg hvilede mig meget, mere end nogensinde før i mit liv. Kort før måneden var til ende, kort før jeg skulle vende tilbage til England, aflagde jeg et nyt besøg i "Landet Med Det gyldne Lys"
.(Navnet han bruker på det åndelige plan som "planleggerne" befinner seg på. R.Ø.anm.)Foran alle disse højtstående personer havde jeg en ubestemmelig fornemmelse af at være til et stabsmøde, ligesom i krigens tid! Mine tanker blev opfanget af de andre, og en af dem sagde smilende: - Ja, dette er faktisk et stabsmøde! Og fienden? Det er den onde magt, som vil forsøge at hindre os i at udføre vor opgave.
Du vil møde megen modstand og bagtalelse, sagde en.
- Dine metafysiske kræfter vil ikke blive ændret eller ingen måde forringet ved din skiften til et andet legeme, sa en anden.
-Dette er din sidste inkarnation, sagde min kære lærer Lama Mingyar Dondup. - Når du har afsluttet det liv (den kropp) du overtager, vil du vende hjem til os. Hvor holder jeg dog meget af min leder, tænkte jeg lykkeligt. De gik nu over til at fortælle mig, hva der skulle ske. Tre astralrejsende lamaer ville følge mig til England og foretage den egentlige frigørelse af hans Sølvsnor, og fastgøre den til mig! Vanskeligheden lå i at mit eget legeme, stadig i Tibet, stadig skulle være knyttet til mig, da jeg senere ville overflytte mine egne kødmolekyler. Altså vendte jeg tilbage til jorden og rejste sammen med mine ledsagere til England i astraltilstand.
Manden ventede på os. - Jeg er fast besluttet på at gøre sagde han.
En af lamaerne, som var med mig, vendte sig mod man og sagde: - Du bliver nødt til at falde ned fra det træ ligesom første gang, da vi mødte dig
(han hadde fått en "ut-av-kroppen-opplevelse" etter et fall fra et tre, og de mente at de av en eller annen grunn på nytt måtte "skape" denne ytre ulykkesituasjon for å "drive eller skremme" hans åndelige legeme ut av det fysiske legeme –det fysiske hylster. R.Ø.anm.) Og det må nødvendigvis gøres lige så livagtigt som sidste gang, ligeså hårdt og voldsomt, for din Sølvsnor er meget solidt fæstnet. ("Sølvsnoren" = den eteriske ledning som overfører livskraften fra de åndelige legemer eller kropper og til den fysiske kroppen.)Manden kravlede et par meter op, slap taget og faldt jorden med et tilfredsstillende bump. Et øjeblik var det, om tiden stod stille – så ble han frigjort og sagde: - Min kone ved alt om dette her, jeg har forklaret hende det, og hun er indforstået. Han kikkede op på huset og pegede. - Der er hendes værelse, dit er der. Nu er jeg helt klar.
et kunstnerisk bilde av situasjonen ved overkoblingen - der redskapet eller kroppen til "engelskmannen" ligger på bakken - mens hans astrallegeme er frigjort og Lobsang over til høyre venter på å koples til kroppens "sølvlenke" - som vil forbinde ham til denne kroppen.
En af lamaerne greb fat i mandens astralform og lod en hånd glide langs hans Sølvsnor. Han syntes at binde den op ligesom en navlesnor bindes op efter en fødsel. - Klar, sagde en af præsterne. Manden som var befriet for sin forbindingssnor, gled væk sammen med præsten som hjalp ham. Jeg følte en skærende smerte, en frygtelig pine, som jeg aldrig ønsker skal overgå mig igen, og så sagde den ældste lama: - Lobsang, kan du gå ind i det legeme? Vi vil hjælpe dig.
Det hele blev mørkt. Der var en absolut klam fornemmelse af noget rødt-sort. En følelse af kvælning. Jeg følte at jeg var blevet presset sammen, ind i noget som var for småt til mig. Jeg følte mig for inden i legemet som en blind pilot i en meget kompliseret flyvemaskine, og spekulerede på hvordan jeg skulle få dette legeme til at fungere. - Hvad sker der hvis jeg svigter nu? tænkte jeg elendig til mode. Desperat forsøgte jeg at få rede på det. Tilsidst så jeg nogle røde prikker, så nogle grønne. Beroliget forstærkede jeg mine anstrengelser, og så var det ligesom et gardin blev draget til side. Jeg kunne se! (altså se gjennom hans nye "lånte" kropp) Mit syn var præcis det samme som før, jeg kunne se folks aura på vejen. Men jeg kunne ikke bevæge mig.
( Dette med å kunne se menneskers aura var en egenskap han hadde fått opptrent helt siden han var barn – og denne historie er beskrevet i hans bok DET TREDJE ØYE som også er utgitt på dansk på 70-tallet av Strubes. Muligvis er den fortsatt i salg eller finnes på biblioteker, R.Ø.anm.) De to lamaer stod ved siden af mig. Jeg skulle senere finde du af, at jeg nu kunne se astrale skikkelser såvel som fysiske skikkelser. Jeg kunne også lettere komme i forbindelse med mine venner i Tibet. - En trøstepræmie, har jeg ofte fortalt mig for at blive forvist til den vestlige verden.
De to lamaer så bekymret på min stivhed, på min manglende evne til at bevæge mig. Jeg anstrengte mig desperat igen og og bebrejdede mig selv, at jeg ikke havde prøvet at finde du af, om der var nogen forskel på et legeme fra østen og et fra Vesten. - Lobsang! Dine hænder ryster, råbte en lamaerne. Ivrigt prøvede jeg mig frem. En forkert bevægelse fremkaldte en forbigående blindhed. Ved lamaernes hjælp kom jeg ud af legemet igen, studerede det nøje og kom ind i det igen. Denne gang var jeg mere heldig. Jeg kunne se, kunne bevæge en arm og et ben. Med en kraftanstrengelse kom jeg svajende og vaklende op på knæene og faldt tilbage igen. Med en kraftanstrengelse som løftede jeg hele verden på mine skuldre, lykkedes det mig at komme op at stå på benene.Fra huset kom en kvinde løbende og sagde(dette var konen til mannen som nå egentlig var dratt bort og i kroppen hans var nå den Tibetanske "ånd" - eller heller sagt Astralkroppen etc. til Lobsang. R.Ø.anm.): - Hvad har de nu gjort ved dig? Du må hellere komme ind og ligge ned. Hun så på mig og et bestyrtet udtryk trådte frem på hendes ansigt. Jeg troede et øjeblik, at hun ville blive hysterisk. Men så fik hun kontrol over sig selv, og lagde en arm om mine skuldre og hjalp mig hen over græsplænen. Op ad en lille grusgang, op ad en lille trappe og gennem en gang, ind i et lille forværelse. Derfra var det i sandhed meget vanskeligt, der var mange trappetrin at komme op ad, og jeg var endnu meget usikker og klodset i mine bevægelser.
Huset bestod i virkeligheden af to lejligheder, og den jeg skulle bo i var den øverste. Det forekom mig en smule grotesk at træde ind i et engelsk hjem på denne måde, ved at klatre op ad nogle meget stejle trapper, og hænge fast i rækværket for at undgå at falde baglæns. Mine lemmer føltes gummiagtige, soni om jeg ikke havde fuld kontrol over dem, hva jeg da heller ikke havde. Jeg var overbevist om, at det ville tage dage at vinde fuld kontrol over dette nye legeme. De to lamaer kredsede omkring mig (altså i sine astrale legemer som kun den clairvoyante Lobsang og ikke hans kone kunne se. R.Ø.anm.), meget bekymrede, men der var selvfølgelig ingenting de kunne gøre. De forlod mig da også kort tid efter, og lovede at komme igen ud på de små timer.
Langsomt kom jeg ind i soveværelset, som nu skulle være mit, vaklende som en søvngænger, og spjættende med arme og ben som en mekanisk mand. Taknemmelig tumlede jeg om på sengen. Endelig, trøstede jeg mig selv, kunne jeg da ikke falde længere ned. Mine vinduer vendte ud til både forsiden og bagsiden af huset. Ved at vende hovedet til højre kunne jeg se tværs over den lille forhave, ud på gaden og over på hospitalet, et syn som jeg ikke fandt særlig opmuntrende i min øjeblikkelige tilstand.
Til den anden side var der et lille vindue gennem hvilket jeg, ved at dreje hovedet til venstre, kunne se hele den større baghave. Den var forsømt, groft græs voksede i store totter som på en eng. Buske adskilte det ene hus fra det andet. For enden af græsplænen var der nogle spredte træer og et ståltrådshegn. Uden for det kunne jeg se omridset af en bondegård og nogle køer der græssede i nærheden.
Jeg kunne høre stemmer udenfor mit vindue, men de var så engelske, at jeg fandt det næsten umuligt at forstå, hvad der blev sagt. Det engelske jeg hidtil havde hørt, havde for det meste været amerikansk eller kanadisk, derfor virkede de meget accentuerede engelske stavelser umådeligt aristokratiske. (Han hadde tidligere i sitt liv som Lobsang Rampa gjort en reise til USA og bodd der en kort periode og slik lært det amerikanske engelske språk. R.Ø.anm.) Jeg fandt også ud af, at jeg selv havde svært ved at tale. Da jeg prøvede at sige noget, kom der kun en hul kvækken. Mine stemmebånd syntes så tykke og mærkelige. Jeg lærte kun langsomt at tale, og måtte først forestille mig, hva jeg ville ud-trykke. Jeg blev ved med at sige cha i stedet for j, og chon i stedet for John og andre lignende fejl. Somme tider kunne jeg dårligt nok forstå, hva jeg selv sagde.
Om natten kom de astralrejsende lamaer igen og fik min nedtrykthed til at forsvinde, da de fortalte mig, at det nu ville være lettere for mig at foretage astralrejser. De fortalte mig også, at mit forladte tibetanske legeme var blevet anbragt sikkert i en stenkiste, under stadig bevogtning af tre munke. Forskning i gamle bøger havde godtgjort, at det ville blive let for mig at få mit eget legeme igen, men at den fuldstændige overføring ville tage lidt tid.
Jeg blev på mit værelse i tre dage, hvilede mig, gjorde øvelser og prøvede at vænne mig til mit forandrede liv. Tredie dags aften vandrede jeg rystende ud i haven, i ly af mørket. Det forekom mig, at jeg nu var begyndt at blive herre over legemet, selv om der var nogle øjeblikke, hvor en arm eller et ben pludselig nægtede at lystre mig.
Næste morgen sagde kvinden, som nu var min kone, til mig:
Du bliver nødt til at gå på arbejdsformidlingen i dag og undersøge, om de har noget arbejde til dig. Arbejdsformidlingen! ….Slutt utdrag. (hele boken)
Og så begynner den lange smertefulle periode hvor han må slite med en masse skitne og dårlig betalte jobber for å overleve – før han tilslutt begynner å skrive bøker om sitt liv, og bøkene vakte snart voldsom oppstandelse - for hvordan kunne en vanlig engelsk mann plutselig begynne å skrive slik en masse detaljert viten om den østlige åndelige kunnskap og viten på det metafysiske og okkulte – esoteriske felt? Kun de færreste kunne forstå at disse Rampas bøker beskrev den faktiske virkelighet – da de utkom for ca. 40 år siden. Her i vesten hvor man trodde – og fortsatt tror - på mennesket som et renmaterielt vesen – forsto vanskelig hans beskrivelser om opplevelser og reiser på andre virkelighets- eller stoffplan. Men i dag har også noen her i vesten begynt å søke i disse finstoffelige plan – bl.a. etter at de utallige "ut-av-kroppen-opplevelser" er blitt mer kjent. Og dette har stimulert til en større åpenhet for at bl.a. Rampas utrolige bøker fra flere tiår tilbake, beskriver den faktiske virkelighet – slik han selv hevder i sine mange bøker. Dette samtidig som de mest framtredende kvantefysikere har forstått at den materiefrekvens som utgjør denne stofflige virkelighet – dypest sett kan oppløses i TOMROM. Altså at den fysiske materiefrekvens ikke er mer virkelig enn de såkalte ÅNDELIGE.
link til stoff om Martinus' forklaringer om bønnes funksjon og hensikt
link til stoff Gabrieles kanalisering om bønnes kraft
boken KOSMISKE GLIMT av MARTINUS
link til stoff om SYKDOM OG TANKEKRAFT - tankens skapende makt og gr.laget for sunnhet