|
Den usynlige verden
Vi bringer jer kærlighed, glæde og fred.
Vi vil udvide jeres bevidsthed, så I kan fornemme 'De
Strålendes' nærværelse. Vi vil åbne jeres hjerter for nærværelsen af
'De store Vogtere', så I kan høre deres budskaber i jeres hjerter. Prøv
at fatte, at I ikke er så ubetydelige, som I tror, men at I er en del af
en mere vidunderlig sjæl, end I kan forestille jer. Denne sjæl er
jeres højere Selv. Kun en lille del af jer manifesteres i legemet,
men der er noget i jeres indre, der hele tiden er knyttet til et højere
Selv, som er adskilt fra, men også er en del af Gud. Det kan I ikke fatte
i øjeblikket, men med tiden vil I erfare sandheden og skønheden i dette
højere Selv, dette højere liv.
Medens I er inkarnerede, synes det, som om I er omgivet af
mørke og begrænsninger og ude af stand til at få øje på den lysende
ledestjerne, som er forbundet med hjertet. I kan ikke se de tavse Vogtere,
som følger jer på jeres jordiske rejse, og I har ikke begreb om, hvor
nøje der våges over jer, og hvordan I bliver ledet. Sagde mesteren Jesus
ikke: "Ikke en spurv falder til jorden, uden min Fader er med i
det", og et andet citat: "Endog jeres hovedhår er
talte". Men I glemmer disse visdomsord, når jeres egne
bekymringer fastholder jer. I bliver angste, og det ender med, at tingene
behersker og forfølger jer. Hvis blot I altid kunne huske, hvad Jesus har
forsikret jer om: at jeres Fader ved, hvad I trænger til, at jeres Fader
har tilrettelagt jeres liv, således at kun det højeste gode er beredt
for jer - ikke den dybeste sorg eller smerte. Med tiden vil I lære at
have tillid til jeres Skaber, for erfaring vil lære jer, at hver bitter
oplevelse fører noget godt med sig, og at intet er så slemt, som I
frygter.
Prøv at huske, hvad vi siger til jer. Vi ved godt, at vi
taler til nogle, som særligt trænger til trøst, opmuntring og
beroligelse. Vær sikker på, at jeres Fader i himlen kender jeres behov.
Det, som sker jer, er kommet for at forme jeres karakter og bringe
skønhed ind i jeres liv. Det kan være, I tænker, at vi er for
optimistiske, men det har vi al mulig grund til at være, for vi kan se
længere end I og se, at alt er godt.
I spørger ofte: "Hvorfor må de uskyldige så tit
lide så meget for de skyldige?" Hertil svarer vi, at den uskyldige
ikke lider for den skyldige, men I ser det kun ud fra et jordisk synspunkt
og kender ikke jeres Skabers uendelige kærlighed og barmhjertighed. I ser
ikke hans ømme omsorg for dem, der lider, for de ensomme og bange. I ser
katastrofen, det døde legeme, det forladte hus og udbryder: "Hvor
forfærdeligt! Hvor er døden grusom!" I ved ikke, hvorledes forsynet
tager sig af dem, hvis skæbne det er at blive revet hurtigt bort på en
måde, der synes frygtelig; men der er sørget for alt. De fatter ikke
selv, hvad der sker. De ved kun, at de lever, ånder og bevæger sig i en
verden, der tilsyneladende ligner den, de forlod, indtil de med stor
ømhed og omsorg bringes til at forstå, at de har forladt deres gamle
legeme - at de er 'døde'.
Vi, der lever i den åndelige verden, våger over disse
sjæle, medens de kommer til den erkendelse, og vi ved, at de føler
inderlig glæde og taknemmelighed, fordi deres overgang er gået så let.
Det er deres første reaktion. De opdager, at de lever i en fast og
virkelig verden, der ligner den, de forlod, men som er endnu skønnere.
Alle overvåges altid af denne ømme kærlighed - ikke blot i
dødsøjeblikket. Den er altid nærværende og støtter mennesket. Det har
den altid været - og vil altid være.
Vi har ved andre lejligheder fortalt, at i begyndelsen var
menneske-livet på Jorden fredfyldt og rent. I disse oplyste tider tænker
I sikkert, at historien om Paradisets Have er en fortælling for børn, men
den indeholder en dyb sandhed.
I begyndelsen forestillede Skaberen sig det fuldkomne liv.
Han anbragte mennesker med en vis kundskab på denne planet. Dybt i deres
hjerter nedlagde han nøglen til livets mysterier og herlighed, men Jorden
trak menneskene nedad. Fysiske forhold trak dem ned, og de blev slaver af
tingene i stedet for at forbliver frie.
Gud har gjort mere for mennesket end at give det denne
skønne Jord at bo på, og et smukt legeme til åndens bolig. Gennem
tiderne har han sendt budbringere, der skulle hjælpe. I begyndelsen
kom de - ikke blot fra den åndelige verden - men også fra andre planeter
og fra det ydre rum. Gudemennesker blev de kaldt. De kom for at bringe
mennesket kundskab om Guds herlighed og for at lære det om universelt og
himmelsk liv.
Igennem tiderne er der fortalt om forskellige katastrofer
og om Atlantis' forsvinden i havet Andre kontinenter er også blevet ramt
på denne måde, nogle, som mennesket aldrig har hørt om. Det kender ikke
engang Jordens alder, ja, det har i sandhed intet begreb om tiden og
rummets sande natur. Videnskabsmænd har deres egne beregningsmetoder og
danner deres egne teorier, som bliver troet en tid, indtil de må vige for
nye.
Mennesket begriber ikke tid og rum og vil heller ikke
gøre det, før det udvikler sin åndelige erkendelse, for den viden, det
søger, vil det først opnå, når bevidstheden vokser og udvides.
En dag vil mennesket opdage, at det er omgivet, ikke blot
af åndelige verdener og væsener, men også af finere fysiske eller
halvfysiske verdener, der bebos af folk, som ligner det selv. Der går af
og til åndelige væsener blandt jer, som ikke er fra denne verden, men
fra andre planeter, og disse kan meddele sig gennem et sensitivt
menneskeligt redskab. Mennesket er bundet af sine forestillinger og kan
ikke komme bort fra sin ensporede tankegang. Men bag denne er der så
meget vidunderligt, et strålende liv, som I intet kender til.
I føler somme tider livet vanskeligt og ensomt, og I
føler, at I altid slider i det. Fødderne føles tunge, og vejen, I
vandrer, er meget stejl. Men lær at lukke op for jeres klarsyn og hav mod
til at tro, hvad I ønsker at tro. Mange har sagt til os, at de ønsker at
kunne tro, og at de vil tro, hvis de blot kan få bevis. Men det bevis,
som I søger, er inde i jer selv. I ønsker vished om, at I er evige
væsener, og at jeres Skaber er fuldkommen kærlighed. I ønsker at tro,
at der intet er at frygte i døden, og at I aldrig kan skilles fra dem, I
elsker. Svarene på alle disse spørgsmål findes i jer selv. I ønsker at
være sikre på, at I ikke bedrager jer selv, når I mediterer - at I ikke
bare
forstiller jer noget skønt, som i virkeligheden er en
illusion. Når I udvider jeres bevidsthed i meditation og længsel efter
jeres Skaber, opdager I noget forunderligt og herligt: Den Eviges
åndedrag, fornemmelsen af dette og den glæde, der findes i sådan et
liv. I spørger, om det virkelig er sandt, eller om det hele vil forsvinde
igen.
Vort svar er, at alt dette er guddommeligt. Alt rent og
kærligt kommer fra Gud, og det er virkeligt. Det er livets væren.
Når I hører dette, vil I sikkert sige: "Hvorfor
holdes vi da fangne i dette tunge legeme? Hvorfor er verden i dag, som den
er, hvis menneskets liv for længe, længe siden var så skønt? Hvis
denne verden engang var Paradis, hvad skete der så siden? Hvad har vi dog
gjort, siden vi befinder os i denne frygtelige tilværelse?"
Ja, hvad har I gjort? Hvad gør I nu? Det er netop sagen.
Hvis I hver dag, hvert øjeblik levede i bevidsthed om jeres Skaber og
Guds søn, Kristus, ville mørket ikke længere omgive jer. Heller ikke
lidelse. Kærlighed til Gud og det åndelige liv er skabende og vil bringe
skønhed og harmoni i jeres legemer, i jeres liv og omgivelser. Den vil
skænke jer et åndeligt liv, der ikke lader sig såre eller bliver
formørket af smerte eller af den skuffende, selviske tilværelse.
Gud har i jeres hjerter nedlagt midlet til at nå himlen,
nøglen til det overjordiske. Denne mørke Jord kan ikke fastholde jer.
Hvis atmosfæren er tyk af tåge, er tågen kun noget, som mennesket har
skabt, ikke Gud. Men hvis I hele tiden lever jeres liv med tanke på
fremgang og Guds livgivende sol, så jeres sind bliver fyldt med lys, da
vil mørket og tågen vige fra jer. I vil blive som strålende lanterner,
og når der efterhånden er lys nok, vil tågen og usigtbarheden forsvinde.
Jesus sagde: "Jeg er verdens lys". Hvordan
fortolker I dette? Jesus kan ikke have ment, at han virkelig var et lys i
en mørk nat. Hvad han mente var: "JEG ER, Kristus, er lyset,
opstandelsen og Iivet". JEG ER i menneskets indre og utstråler et
lys fra hjertet, et lys, der gennemtrænger al tåge og mørke.
I taler om 'at leve i lyset'. Hvis I var her, ville I
virkelig føle, at I var i lyset. Luk øjnene og meditér på åndeligt
solskin. I ser strålende væsener, klædt i alle spektrets farver. I
meditation fornemmer I en haves ubeskrivelige skønhed. I møder mennesker
med ansigter, strålende af kærlighed og visdom.
Så vender I tilbage til, hvad I kalder jeres egen
virkelighed. Men det syn, der glædede jer under meditationen, var
virkelighed, for det er det sande liv, det åndelige liv. Illusion er det,
som I vender tilbage til. Indser I mon, at jeres fysiske verden er en
illusion? At den i virkeligheden består af lys, at jeres fysiske legemer,
hvis I kunne se dem med klarsyn, består af lys?
(atomene er mikro-solsystemer med enorme avstander mellom
atomene - hvert atomsenter eller "sol" lyser R.Ø.anm.)
Over hele Jorden findes ruiner af store soltempler, og
videnskabsmænd bryder deres hjerner for at finde ud af, hvordan datidens
mennesker kunne transportere de kæmpemæssige sten, der vejede mange tons,
og bygge templer af dem. De gamle kendte kræfterne i lyd og rytme. De
forstod denne kraft og brugte den. I nogle tilfælde byggede de deres
templer af æterisk stof og lys, og som tiden gik, og menneskenes
åndelige kræfter svandt, størknede templerne til sten. Hvis I kommer
til Stonehenge i England på visse tider af året og åbner det indre blik,
vil I se store engle dér, de ældgamle Store fra andre planeter, hvis
kraft er nedlagt dér.
I ser, at skabelsesfænomenet ikke er begrænset
til Jorden, Merkur, Venus eller nogen anden planet. Det er kosmisk
strålende i rækkevidde, og alle dele af det er ét. Der er konstant
udveksling og indbyrdes forbindelse.
For længe siden kom gudemennesker fra Venus til Jorden.
Der har også været væsener fra Mars og i enkelte tilfælde fra Merkur.
Og derfor, når Gud Herren engang tænker, at tiden er inde, og Jordens
folk er parate dertil, vil væsener fra det ydre rum komme igen.
Menneskene vil se og genkende dem, og de vil bringe stor glæde til
Jordens folk.
Vi ønsker at bibringe jer erkendelsen af de hellige
kærlighedslove; en tro på engle fra andre planeter; en tro på et
umådeligt univers omkring jer, i hvilket denne planet er krystalliseret i
en form for stof, som I kan se og forstå. Begræns ikke jeres tanker og
opfattelse af livet til kun dette jordeliv. Lad jeres tanker drage ud i et
åndeligt univers til det ydre rum, langt, langt væk fra jeres lille
planet.Bland jer med jeres brødre fra andre verdener.
Gid Jordens folk ville gøre dette, før katastrofen
kommer - for den vil komme, hvis menneskene nægter at åbne
deres bevidsthed for skønheden i et åndeligt broderskab og fællesskab.
Personligheden
Enhver af jer er ledsaget af en oplyst sjæl fra lysets
rige, en leder, ven eller lærer og specielt én, som I er åndsbeslægtet
med, for hvor der er kærlighed, findes ingen adskillelse. Derfor, mine
kære, hvis en ven, I særligt elskede, er i den åndelige verden, så
prøv at forestille jer, at man kan gå over en æterisk bro, thi trofaste
engle og jeres kære kan komme til jer, når I engang har hævet jeres
bevidsthed mod dem.
Prøv at fatte denne sandhed. Erkend, at I kan skabe denne
bro ved kærlighed, ved jeres tro på Guds kærlighed og jeres tro på
selve kærligheden. Hvis I bliver grebet af tvivl, så husk på, at denne
kun er det lavere jegs tilskyndelser, også somme tider kaldet 'sund
fornuft'. Det er kun jeres lavere, fysiske selv, der afskærer jer fra
dem, som I elskede, og som nu lever i lysets rige.
Dette budskab er især til dem, der trænger til trøst,
og som vil overbevises om, at deres kære stadig følger dem, for vi ser
mange bekymrede hjerter. Vi kan se deres ensomhed - ja, i nogle tilfælde
fortvivlelse. Vi vil ikke synliggøre det åndelige liv eller give jer
beviser, der kan tilfredsstille jeres fysiske sanser, men vi beder om at
kunne bringe jer så vidt, at I bliver fuldt bevidst om den åndelige
verden.
Der er mennesker, der erklærer, at det er umuligt for
dem, der er i himlen, at nå de jordiske mennesker. De siger også, at de,
der er gået bort, for evigt er afskåret fra forbindelse med Jorden, men
denne bliver kun afbrudt, hvis I selv afbryder den. Hvis I vil lade jeres
ånd ufolde sig, vil den hæve sig mod himlen og de, der er dér, vil
møde jer på halv-vejen. Skaberen vil, at Guds sønner og døtre skal
lære at trænge igennem den tåge, der omgiver dem på Jorden, en tåge
af selviskhed og materialisme, der skjuler den himmelske verden.
Menneskets lavere selv klynger sig til det fysiske. Men ved at tænke og
leve ret, ved stræben - ja, selv ved vejen til korsfæstelse - kan
mennesket finde sin vej til det himmelske plan, hvor det engang vil finde
sandheden, og igennem den kærligheden. Det kan være gennem kærlighed
til naturen, kærlighed til alt skønt, til musik, til sin næste og
til Gud. Men kærligheden til Gud vil være den samme som kærligheden til
næsten, for I vil finde og elske Gud i jeres medmennesker.
Nogle siger, at man skal hæve sig over sin personlighed,
men de forstår ikke, hvad personlighed er. Johannes sagde: "...han,
der ikke elsker sin broder, som han har set, hvordan kan han elske Gud,
som han ikke har set?"
I mennesket, i dets personlighed findes Guds ånd, om end
den er skjult og ofte tæt tilsløret. Jesus - der var fyldt af
barmhjertighed, viste, hvordan man skulle finde Gud i mennesket. Han så
ind i sjælen på dem, der holdt sig nær til ham. Han så hele deres liv,
deres karmas åg, han var medfølende og tilgav meget.
Når I hører, at I skal hæve jer over personligheden,
betyder del at ånden i jeres indre skal udvikles og vokse sig stærk, så
I ikke bliver narret af fænomener eller begrænset af personlige ting. A
hæve sig over personligheden vil sige at befri sig fra den trældom, men
husk samtidig på personlighedens værdi. DET guddommelige menneske bliver
vist jer gennem Jesu personlighed, og det hjælper jer til en bedre
forståelse af det guddommelige. Det billede, I får af Jesus som en
kærlig og omsorgsfuld frelser, viser os det fuldkomne menneskes kærlige
væsen, og medens I betragter denne kærlige personlighed, vil jeres
sjæle hige mod at blive omfattet af den guddommelige kærligheds
velsignelse, som er menneskenes vej til frelsende nåde. For når
mennesket oplever Kristi guddommelighed åbenbaret, bliver det som ét med
den guddommelige ånd. Den strømmer ind i mennesket og går videre fra
det.
Jesus udtrykte denne sandhed med få ord: "Jeg er i
Faderen, og Faderen er i mig. Hvis I har kendt mig, har I også kendt min
Fader'
Fatter I nu værdien af personlighed, forskønnet og
fuldkommegjort af den guddommelige ånd? Forestil jer så, at den samme
kærlighedsånd åbenbarede sig i hele menneskeheden. Det ville skabe det
universelle broderskab, der også rakte ut til dyreriget, til hele
naturen, selv til ædelstenene dybt i jorden. Ja, selv stenene ville råbe.
Den guddommelige kerne, som er kærlighed, er Gud, er
Skaberen. Gud er kærlighed, og alt liv og alle former er skabt i
kærlighed, på hvilket niveau de end befinder sig. Former er ikke blot
skabt på det fysiske plan, men også på andre livsplaner. Er det mon
muligt at skabe former i den åndelige verden? Vil en kvinde for eksempel
blive nægtet moderskabets glæder dér? Hvorfor skulle hun? Som forneden,
så foroven. Som foroven, så forneden. Hvis hun længes efter at holde
sit barn i sine arme, så vil den glæde beredes hende i den åndelige
verden.
Vi prøver at forklare jer, at livet foroven bestandig
gennem-trænger livet forneden. Alt liv er ét. Mennesket - som er en
gnist af Gud, er barn af Gud - må lære dette gennem erfaringer i den
tætteste form for tilkendegivelser på Jorden. Husk, mennesket blev skabt
til at være herre over stoffet, men er - selv på det fysiske plan -
stadig en del af sin Skaber, stadig Guds barn. Hele skabelsen: naturen,
dyr, mennesker, engle, ja, alle former for liv kommer fra Den Ene Ånd, og
alle er én storfamilie med Gud, deres Fader og den guddommelige Moder.
Denne mystiske sandhed er udtrykt i den hellige treenighed og er
symboliseret ved trianglen. Den sidste grundsætning, vi gav til White
Eagle Logen, var at målet for menneskets liv er en genforening med den
hellige familie eller treenigheden: Fader-Moder-Barn. Med andre ord -
livsgnisten, som udsprang fra Skaberens hjerte, bevæger sig langt for at
inkarnere på Jorden, hvor den forøger sin visdom og forståelse og
endelig vender tilbage, fuldt bevidst om sig selv som en del af Gud.
Dette er målet for hver menneskesjæl. Tænk på det, der
ligger forude. Tab ikke modet! Bliv ikke træt af at gøre det gode! Læg
ikke værktøjet fra jer, før arbejdet er fuldført.
(Meditasjon/visualisering:)
Luk nu jeres øjne og prøv at se for jer den hellige
Moder, Maria, som er i vor midte, medens vi taler til jer. Maria, den
store Moder ånd, har smukke hvide liljer i sine arme. Nu skifter liljerne
form og bliver til et barn. Dette symboliserer, at af renhed og ægte
kærlighed er barnet skabt. Den guddommelige Moders renhed skabt
Kristusbarnet. Dette barn, der er en del af Skaberen, kom til Jorden for
at leve et helt og fuldt liv. Det leger, det kommer t skade, det bliver
helbredt. Men barnet udvikler sig og vokser, og med hver efterfølgende
inkarnation kommer det nærmere sit mål, indtil det endelig bliver det
fuldkomne menneske, Guds søn, Kristus selv.
Men før mennesket kan hæve sig over jordelivet, før det
kan vende tilbage til sin Fader, må det igennem en indvielse,
korsfæstelsen.
Korsfæstelsen af Jesus var en fysisk demonstration af
åndelig sandhed, af sjælens kamp for at befri sig for materiens
trældom.
I har alle lidt, og I ved, at der er mange forskellige
måder, hvorpå mennesket kan blive korsfæstet. I vil opleve, at det sker
mere end én gang. For nogle synes livet at være en lang række
korsfæstelser, en vedvarende smerte og lidelse og en stadig kamp i
forsøg på at hæve sig over den smerte, som er menneskets lod. Korsfæstelsen
finder sted mange, mange gange, indtil der kommer en tid, som den kom for
Jesus, hvor kroppens lidelser kun opleves af tilskuerne, fordi sjælen
ikke mere er til stede - den har hævet seg over de fysiske smerter.
I Apokryferne kan I læse, hvordan Jesus talte med sine
discipiple selv medens hans legeme blev korsfæstet. Han selv var fri. Han
var ikke længere i legemet, var sig end ikke dets lidelser bevidst, fordi
han havde gjort sig til herre over dem. Det er vigtigt at forstå dette,
for når I må gennem korsfæstelsen i jeres kamp mod det lavere selv, så
kan jeres virkelige Jeg, det sande Guds barn, hæve sig over og fjerne sig
fra denne. Folk vil måske sige: "Hvor er det frygteligt at se en
sådan Iidelse!" Det er rigtigt. I skal føle kærlighed og
medfølelse, men den kloge siger: "En viis-mann sørger hverken over
livet eller døden". Han har hævet sig over disse. Han ved, at
sjælen er i Guds hånd, at den følger sin fastsatte bane. Han ved, at
efter lidelse, efter korsfæstelse, kommer opstandelse. Dette vil vi
indprente alle: at efter perioder med smerte og lidelse, som I resolut må
acceptere, kommer nyt liv, genfødelse.
De hellige, som har opnået alt dette, er samlet rundt om
jer nu. Der findes hverken fortid eller fremtid. Alt er nu. Alt er med
jer. Jesu ånd er nær, og når I virkeliggør dette fællessab i hjertet,
vil I fornemme hans form på et højere manifestationsplan. Det vil være
mesteren Jesu sande og fuldendte tilstand. På samme måde vil I ved en
sjælelig indsats og med åndelig kraft fra Gud kunne frembringe en
hvilken som helst hellig form. Dette er ikke fantasi. Det er den virkelige
væren, fordi denne væren er ét med, ja, en del af Gud, ligesom I er.
Dette kan kaldes en tilstand af kosmisk bevidsthed, når I alle er ét, og
I er ét med alt.
Alle, som I tidligere har kendt, elsket og beundret, vil
så være sammen med jer, for i kærlighed findes ingen adskillelse.
Del 2
Hovedsiden |
Åndelig utvikling del 3- deloversatt til norsk -word-doc
|
|