Utdrag fra "Andesbjergenes Hemmelighed" av Brother Philip som var munk i et kloster der

Oversatt fra "secrets of the Andes" 1972.Utgitt i dk av Strubes Forlag



FORBINDELSEN TIL DE SYV STRÅLERS BRODERSKAB | lydbog/opplest mp3



se
                ellers; https://www.lfmm.info/erfaringer-fra-deltagere



hør ogaa intervju med MAY ESPEDAL om hennes opplevelser rundt denne kontaktpersonen paa:
http://galactic.no/rune/lyd/fromRunaAntilosBase/MayEspedal1.mp3

(innledningskommentar; boken innholdt OGSÅ mange profetier fra/kanalisert via/ åndelige innvidde ved klosteret fra 50tallet, men tydeligvis er den karmiske rutetabell nå endret, slik at den store renselse er gått over en lengre periode/tidsrom i forhold til den opprinnelige plan, samt at den er blitt formildet så langt. Slik at oversvømmelsene -vannrenselsene -har blitt mer skånsomme enn de gamle karmaplaner inkluderte. Derfor har den 3.v-krig også foreløpig blitt utsatt. Men vi er enda -pr høsten 2008 - så langt nær ferdige med grovrenselsen - så det er best å være forberedt på fortsatt renselse - på indre og ytre plan!!! R.Ø.anm.)

"Lemurien er navnet på den sidste del af det store stillehavskontinent, kaldet Mu.

Den egentlige tilintetgørelse af Mu og nedsænkningen af dette kontinent begyndte 30.000 år f.Kr. Denne proces strakte sig over mange tusind år, indtil den sidste del af det gamle Mu, kendt som Lemurien, også forsvandt i havet efter en serie nye katastrofer, som ophørte mellem år 12.000 og 10.000 f.Kr. Dette skete lige før Poseidons ødelæggelse, (den sidste rest af det atlantiske kontinent Atlantis).

kommentar; dette  er helt på linje med den historiske informasjonen fra romkontakten til "Thao"- som hadde fysiske kontakter til australeren Michel D. i -87, og på basis av det skrev han en bok med mye historisk info- og denne info er omfattende referert i boka "JORDENS KOLONISERING FRA KOSMOS" - fra 2008. Der framgår det at kontinentet LEMURIA var et flatt kontinent som ble hevet i stillehavet etter et voldsomt kometnedslag som skjedde mer enn 500.000år i fortiden - og ødelagt av voldsomme jordskjelv like før krigen mellom Atlantis og en Mu-koloni i dagens kina(gobi-omr.), men mer om dette i boka nevnt over (rø-anm.)

Lemuriens Mestre var vel vidende om, at en endelig katastrofe ville forårsage kæmpemæssige flodbølger, der ville rive det sidste af deres land med sig ned i det oprørte hav og lade det synke i glemsel. De, som arbejdede på venstrehåndsvejen, fortsatte med djævelske eksperimenter og ænsede ikke "det skrevne på væggen" ligesom i dag, hvor millioner af jordens mennesker fortsat "spiser, drikker og er glade", selv om tidens tegn er klare at tyde for det åndeligt fremskredne menneske.

Mestrene og de hellige vismænd, der arbejdede på højrehånds vejen, begyndte at indsamle værdifulde optegnelser og dokumenter fra Lemuriens biblioteker.

Hver enkelt Mester blev udvalgt af rådet for Det Store Hvide Broderskab. Disse udvalgte Mestre skulle drage ud til forskellige steder i verden, hvor de i sikkerhed kunne grundlægge skoler for den gamle, hemmelige visdom for at bevare videnskabelige og åndelige værdier.

I begyndelsen - for de mange tusind år siden - måtte disse skoler forblive hemmelige for det almindelige menneske, derfor kaldes de stadig mysterieskoler eller jordens ShanGri-La'er.

Aramu-Muru (Gud Meru) - en af de store lemuriske vis-mænd - fik af Hierarkiet de hellige skrifter i sin varetægt, tillige med den store Gyldne Solskive. Han begav sig derefter til de bjergrige egne ved en Sø, som nyligt var dannet på et sted i det nuværende Sydamerika. Her skulle han våge over Oplysningens Flamme og holde den levende.

Aramu-Muru benyttede et af tidens sølvskinnende luft-skibe til sin rejse til det nye land. Det var ikke et rumfartøj, men et af den tids luftskibe, som normalt blev brugt til handel mellem moderlandet og kolonierne.

bilder under her er ikke fra boken- og er skapt av kunstneren jim nichols - iallefall det øvre

I Lemurien blev den Gyldne Solskive opbevaret i det store "Tempel for Guddommeligt Lys". Den Gyldne Solskive var ikke blot et midtpunkt ved ceremonier og deslige, den havde også et andet formål, og det samme var tilfældet, da den senere blev brugt af "Solens Ypperstepræster" i Inka-riget -derom senere.

Samtidig med, at de sidste rester af det gamle kontinent forsvandt i Stillehavet, indtraf andre frygtelige katastrofer over hele jorden. På denne tid blev Andesbjergene til, og vestkysten i Sydamerika blev helt omformet. Den gamle by Tiahuanaco (Bolivia) var på den tid en stor havneby og en af Lemuriens kolonibyer, og den var både meget smuk og meget betydningsfuld for moderlandet.

I løbet af de efterfølgende syndfioder blev området, der før havde et mildt tropisk klima, hævet fra havets overflade op til en højtliggende ufrugtbar og vindblæst slette med et koldt arktisk klima, og det var under denne proces, at Titicaca-søen blev dannet. Titicaca-søen er nu den højest beliggende sejlbare Sø i verden, mere end 3000 meter over havets overflade.

Det var til denne nyligt dannede Sø, Herren Muru ankom fra det sunkne Lemurien. Her på dette sted, der nu kaldes Lago Titicaca, grundlagde Aramu-Muru klosteret for De Syv Strålers Broderskab. Dette kloster, som nu skulle være broderskabets hjem gennem alle jordens tider, blev opført i en dal, som også opstod omkring den tid, da Andesbjergene dannedes.

Dalen havde en besynderlig natur. Dens beliggenhed og dens højde og udstrækning skænkede den et varmt, halv-tropisk klima, hvor frugter og nødder kunne vokse til enorme størrelser. Her øverst oppe på ruiner, som engang havde ligget ved havoverfladen som Tiahuanaco, byggede Herren Muru klosteret af kolossale stenblokke skåret til kun ved hjælp af energien fra primær lyskraft. Disse kyklopiske bygningsværker er de samme i dag som dengang, og de vil også i tiden fremover opbevare Lemuriens videnskab, kultur og hemmelige lære.

De andre Mestre fra det sunkne kontinent Lemurien drog til andre dele af jorden og dannede ligeledes mysterieskoler, for at menneskeheden gennem alle jordens tidsaldre kunne holde den hemmelige lære skjult og overvåge, at den ikke gik tabt, indtil menneskene var nået så vidt i åndelig udvikling, at de kunne studere den igen og bruge de guddommelige sandheder.

Den hemmelige videnskab fra Adoma (Atlantis) og andre vidt fremskredne kulturers civilisationer findes i dag i de omtalte skolers biblioteker, for disse andre civilisationer sendte også vise mænd ud for at grundlægge skjulte klostre og templer over hele jorden. Sådanne tilflugtssteder står under direkte ledelse og formynderskab af Det Store Hvide Broderskab.

Dalen, hvor klosteret for De Syv Strålers Broderskab ligger, er kendt som Den Blå Månes Dal og ligger højt oppe i Andesbjergene på nordsiden af Titicaca-søen i Peru. Herren Muru byggede ikke klosteret straks ved sin ankomst til Titicaca-søen, men han vandrede i mange år, studerede og fastede i ødemarken, hvor han sluttede sig til andre, som var undsluppet katastroferne. Han blev i begyndelsen ledsaget af sit feminine aspekt Arama-Mara (Gudinden Meru), da han rejste fra Lemurien i det cylindriske luftskib.

De Syv Strålers Broderskab havde eksisteret i umindelige tider lige fra den tid, hvor den ældste race opstod på jorden for omkring 1 billion år siden. Dog havde der aldrig tidligere været et kloster, hvor højt indviede disciple mødtes i harmoni

og åndeligt fællesskab. Hver enkelt discipel skulle følge en af livets syv udviklingsstråler, således som vi alle gør det, og denne stråle skulle blandes med de andre stråler, idet hver enkelt discipel vævede sin stråle, som var det en farvet tråd, ind i en gobelin, som symboliserede klosterets åndelige liv. Derfor blev det kaldt De Syv Strålers Broderskab, også kendt som Oplysningens Broderskab.

 

 

DEN GYLDNE SOLSKIVE FRA MU

I Mu's moderland var den gigantiske Gyldne Solskive fast-gjort med bånd af det pure guld i et skrin i det største Tempel for Guddommeligt Lys. Foran den på et alter, som var en søjle skåret ud af massiv sten, brændte det evige, hvide lys fra den krystalklare Maxin-flamme, Skaberens guddommelige, ubegrænsede lys. Omkring 30.000 år f.Kr. slukkedes Maxin-lyset på grund af den ondskab, som nogle af præstestandens videnskabsmænd udøvede på det store Mu. Men Solskiven forblev i sit skrin indtil den endelige ødelæggelse og nedsænkning af Lemurien 12.000 år f.Kr.

Den Gyldne Solskive var til en vis grad midtpunkt i ceremonier ved tilbedelse af Skaberen, idét den ved rituelle tempeltjenester virkede som focus for de mediterendes koncentration. Den virkede ligeledes som et symbol på den store centrale eller kosmiske sol, som igen symboliserer Skaberen. Den var tillige et videnskabeligt instrument, og hemmeligheden ved dens magt gik oprindeligt tilbage til den dunkle tid efter den ældre race. Som videnskabeligt instrument blev den brugt i forbindelse med et indviklet system af spejle af rent guld, hulspejle og linser, hvorved den øvede en helbredende virkning på den, som var inde i Lysets Tempel. I virkeligheden er det derfor, at det blev kaldt Templet for Guddommeligt Lys. Ved siden af alle disse funktioner var Solskiven et brændpunkt for koncentration af dimensional karakter. Når en præst, som forstod at betjene solskiven, slog på den, blev der sat bestemte vibrationer igang, som kunne fremkalde store jordrystelser. Hvis disse vibrationer var tilstrækkeligt intensive, kunne de endog bevirke, at jordens rotation ændredes.

Når Solskiven blev indstillet således, at den svarede til et bestemt menneskes frekvens, kunne dette menneske transporteres, hvorhen det ønskede det, blot det skabte et mentalt billede af stedet. Den fungerede derfor også som en slags transportformidling.

Den Gyldne Solskive fra Mu var ikke lavet af almindeligt guld, men af omdannet guld, der havde usædvanlige egenskaber, idet det var både gennemsigtigt og metallignende.

Herren Muru bragte denne Solskive med sig, da han rejste til Titicaca-søen, og den blev anbragt i et underjordisk tempel i klosteret for De Syv Strålers Broderskab. Her blev den benyttet dagligt af disciplene. Også Mestrene og de hellige vis-mænd fra mysterieskoler over hele jorden benyttede den, således at de kunne teletransporteres frem og tilbage for at være med i rådsforsamlingen eller deltage i en eller anden ceremoni.

Da inkaerne kom til Peru (og kom gjorde de, for de var ikke indfødte Quechua-indianere, men stammede fra et land på den anden side af Stillehavet), grundlagde de et højt åndeligt udviklet samfund på ruinerne af den store kultur, som engang havde været Lemuriens koloni. Ypperstepræsterne af Tawantinsuyo -solen - navnet på Inka-riget - byggede deres Coricancha eller Solens Tempel lige oven på en gammel bygning, som stammede fra meget fjerne tider. Fra gamle optegnelser i deres hjemland, på den anden side af Stillehavet, lærte de om den Gyldne Solskive fra Mu, og de vidste, at den var blevet flyttet fra det skæbneramte kontinent og bragt til et nyt land, hvor Herren Muru havde grundlagt et indre center eller en fredet helligdom.

Engang for længe siden søgte inkaernes ypperstepræster længe efter Solskiven, men de kunne ikke finde den. Først da de var nået så vidt i åndelig udvikling, at de kunne bruge Solskiven til gavn for deres folk - de indfødte stammer, som de havde sammensluttet til eet rige - ligesom den havde været brugt i Mu, fik de den overdraget, så de kunne bruge den dagligt i deres Soltempel i Cuzco.

 

Inka-kejseren på den tid, som havde stor guddommelig indsigt, foretog en pilgrimsrejse til klosteret ved Titicacasøen. Aramu-Muru, som var den åndelige leder for broderskabet, gav Solskiven til kejseren, og flere af brødrene fra klosteret blev beordret til at rejse med kejseren tilbage til Cuzco. Her blev Solskiven anbragt i et skrin, som var blevet fremstillet med dette formål for øje, og den blev sikret med gyldne bånd på samme måde som i det gamle Lemurien. I klosteret i Santo Domingo i Cuzco kan man den dag i dag se hullerne, hvorigennem disse bånd engang gik.

Dette kloster i Cuzco er bygget oven på det allerældste Inka-soltempel. Inkaerne kaldte deres tempel for Coricancha, hvilket betyder Guldstedet eller Guldhaven. Her var anbragt figurer af mennesker og dyr, planter og blomster i naturlig størrelse udført af prægtigt, massivt guld - en sand have af guld, der grænsede op til templet. Præsteskabet kaldte det Amarucancha-templet. På nogle af stenene i Santo Domingo kan man stadig se udskårne slanger (amarus), og det siges, at dette er grunden til, at nogle kaldte templet Amarucancha eller Slangernes Sted. Dog er dette ikke den virkelige grund. Amaru er afledt af Aramu, som er et af navnene på Herren Muru. Men Herren Murus navn er igen afledt af ordet slange (amarus), og hans titel ligner en betegnelse for en anden af verdenslærerne, Quetzalcoatl, "Den vingede slange fra Aztecriget i Mexico".

Inden i det store tempel i Cuzco fandtes der mindre templer og skrin indviet til månen, de tolv planeter og til de syv stråler.

De Syv Strålers Broderskab blev den ledende kraft i inkaernes åndelige liv, og de lærte at bruge Solskiven ud fra ældgamle skrifter, der var blevet efterladt af fortidens vise inkaer, som var Lemuriens kolonister.

Solskiven blev i Coricancha i Cuzco, indtil der kom besked til præsterne om, at Don Francisco Pizarro var landet i Peru. Vel vidende, hvad der skulle til at ske, fjernede de sorgfuldt Solskiven fra Cuzco-skrinet og genindsatte den på sin plads i det underjordiske tempel i klosteret. De spanske erobrere opdagede den aldrig.

Den 21. januar 1956 holdt ærkeenglen Mikael af Solen en tale fra sit tilflugtssted i Banff i de kanariske bjerge. Følgende er et uddrag:

"Mange af templerne, som blev brugt på Atlantis og i Lemurien, blev løftet op til de æteriske riger. Engang vil de komme til syne på jorden igen, når mennesket er åndeligt rede til at modtage dem. Det er sket, at en eller flere af ædelstenene, som blev brugt til opførelsen af disse templer, blev overdraget til en ypperstepræst eller et overhoved for en åndelig orden for der at danne en forbindelse med det himmelske Hierarki. Adskillige af stenene fra mit eget tempel ejes i dag af mennesker forskellige steder på jorden."

 

Den Gyldne Solskive fra Mu er en af de ædelstene, som Herren Mikael her refererer til. Og den blev som sagt overdraget til overhovedet for De Syv Strålers Broderskab, Aramu-Muru. Solskiven vil blive opbevaret ved Titicacasøen indtil den dag, da "mennesket er åndeligt rede" til at modtage den og bruge den efter sin bestemmelse. Den dag vil den Gyldne Solskive blive taget ud af sit underjordiske kammer og anbragt højt over broderskabets kloster. Den ny dags pilgrimme vil igen kunne se den mange mil borte reflektere de herlige stråler fra solen. Fra den Gyldne Solskive vil der udgå en klang af den skønneste harmoni, som vil bringe mange lysets tilbedere op ad stien til den ældgamle port til De Syv Strålers Broderskab, og de skal træde ind i Den Blå Månes Dal til fællesskab i Faderen.

 

 

DEN ÆLDSTE RACE

Vi må gå 1 billion år tilbage i jordens historie, hvis vi virkeligt skal forstå meningen med "De Syv Strålers Broderskab" og "Den Gyldne Solskive fra Mu".

Da planeten jorden var blevet afkølet og rede til beboelse, ankom en race fra rummet, som ikke var af menneskelig oprindelse, men som tilhørte den sande menneskerace. De blev kaldt kykloper og kendes i den arkane hemmelige lære som El'racen eller simpelt hen El'erne. ("guderasen" som Lobsang Rampa omskriver dem - muligvis en gren av "gammel-lyranerne" - rø.anm. )Før de ankom til jorden, gennemrejste de rummet, idet de fulgte alle de store tidsepoker. Det var titaner, som rejste ad stjernebanerne (og det gør de stadig i en anden dimension af tid og rum), og de søgte altid i rummet de bedste græsgange for deres hjord.("beitemarker for sitt "kveg")) 

Det var det første liv på jorden, og det er de udødelige skikkelser i vore legender, den guddommelige race eller den ældre race, som gik forud for mennesket. Nogle af El'erne var ægte kykloper, idet de kun havde eet stort øje midt i panden. Andre havde to øjne ligesom menneskevæsener, og andre igen havde udviklet det psykiske tredie øje. De var omkring 3 1/2 meter høje og var af hankøn og hunkøn, men ikke som vi opfatter kønsforskellen i dag.

Før de kom til jorden, havde de koloniseret meget af det, som i dag kendes som mælkevejssystemet; tusinder af sole og verdener kom under deres indflydelse. De kom sædvanligvis forud for andre livsformer til en klode, når den var rede til beboelse. Når de begyndte tilværelsen på en ny planet, forsøgte de straks at efterlade sig, hvad vi ville kalde store arkiver i dybe underjordiske områder med enorme byer. Disse arkiver indeholder små krystaloptegnelser om universets historie. De er indesluttet i et magnetisk felt, som til tider kan fornemmes af mennesker, der er meget sensitive.

(masse detaljer om dette i Rampa's bøker)

El'erne var just ikke tredimensionale væsener, som vi er det i dag, men de var gjort af fysisk stoff og levde i en fysisk verden. Som race havde de gennem utallige tidsaldre forsøgt at opnå den tidløse tilstand, hvor de ikke alene kunne skab ved den blotte tænkning, men hvor de også kunne undslippe den fysiske tilværelses lænker og overskære de bånd, de bandt dem til fysiske planeter og solsystemer. De søgte de store hemmeligheder, som ville skænke dem udødelighed, således at de kunne vandre tværs gennem tiden og stjernerne frigjorte for alle lænker.

Planeten jorden var muligvis den sidste verden, de koloniserede i mælkevejssystemet, thi snart efter deres ankomst opnåede de den skabende tankes magt. De gjorde sig til herre over det fysiske stof og blev guder. De ophævede tid og rum. De havde ikke længere brug for den jordiske verden eller det store mælkevejssystem, som den tilhørte. De var frie. De var blevet sande medlemmer af tankeuniverset, Theta-universet.

I virkeligheden kendtes El'erne først ved navn, da de oppnåede Theta-tilstanden. Før denne tid var de kendt som den kyklopiske race. Det var den metode, de benyttede til at forlade den fysiske tilværelse, som gav dem navnet "El". Genem den hemmelige brug af en 90 graders fasedrejning forlod de jorden og hele mælkevejssystemet og overlod den menneskeheden. En 90 graders vinkel danner bogstavet L.

Når vi kalder dem El'er, refererer vi derfor i virkeligheden til et symbol for deres race og ikke til et navn. Mange ord i dag er udledt af navnet på denne meget gamle race. Det er derfor, at den kaldes den Ældre race. Ordene elevation/eliminere stammer tydeligt fra denne kilde. Hævede El'erne sig ikke til en anden dimension? Eliminere de ikke tid og rum? Man kan i ethvert leksikon gøre forbausende opdagelser om de ord, som begynder med El. Der bl.a. det prægtige ord Elohim og de fireogtyve Ældste i det hellige skrift.

Den 24. april 1955 meddelte Koot Hoomi Lal Sin (Mesteren Kuthumi):

"Oven over planeten er den elskede Elohim, Kyklopea,tilstede. Hans utståling dækker hele jorden."

Mesteren Kuthumi hentyder åbenbart til et medlem af den store Ældre race. Skønt de fleste af El'erne i 1956 ikke længere var på jorden, virkede de stadig som rådgivere og var sædvanligvis lærere for jordens Mestre og Indviede. Vi siger her, at de fleste af El'erne ikke opholdt sig længere på vor planet, der var nemlig nogle, der ikke forlod den, da deres race opnåede Theta-tilstanden og erobrede S-E-R-T (Stof-Energi-Rum-Tid).

Det var på grund af visse karmiske forhold, at der var nogle enkelte medlemmer af den kyklopiske race, som ikke passerede gennem den 90 graders fasedrejning og derfor blev tvunget til at forblive på jorden for at fuldføre deres gerning, således at de efterhånden kunne støde til deres race i en senere tidsalder. I mellemtiden ville de virke som rådgivere for menneskene, når disse ankom til jorden.

Aramu-Muru tilhører den kyklopiske race. Han har bevaret den samme fysiske form gennem umindelige tider ved at forny sin livsstrøm gennem polarisering med sit kvindelige aspekt Arama-Mara. For, som allerede nævnt, disse væsener forplanter sig ikke ligesom mennesker.

Herren Muru siger, at da han var på Lemurien, var han en ung discipel eller et menneske. Imidlertid kan han mene mange ting med dette. Måske mener han ung i universel forstand, og med menneske kan han mene, at han tilhørte den oprindelige sande menneskerace. Mange af vismændene i Lemurien, og før den tid i selve Mu, var kykloper. (Her kalder vi dem ikke El'er, fordi de på det tidspunkt endnu ikke havde opnået Theta-tilstanden). Alle disse kykloper forlod Lemurien og rejste til andre dele af jorden. Derfor var mange af de åndelige ledere i mysterieskolerne (de indre centre) kykloper, som en dag ville slutte sig til deres race og blive sande El'er.

De Syv Strålers Broderskab stammer oprindeligt fra kykloperne, idet de var de første til at manifestere livets syv stråler på planeten jorden. Disse væsener havde en speciel udstråling af energi, som muliggjorde, at livets syv stråler kunne dannes på vor planet, og var det ikke sket, ville der aldrig have været et broderskab for De Syv Stråler. Kykloperti nåede også den syvende tilstand og indgik i Theta - den 7ende tilstand - eller Tankeuniverset.

Den Gyldne Solskive i Mu blev ikke skabt af kykloperne, men principperne for dens virkemåde og hemmeligheden ve dens kraft kunne findes i de forladte arkiver i kyklopernes underjordiske byer. De, som var sensitive nok til at indstil sig på en sådan viden i senere tidsaldre, opdagede disse sandheder og gjorde det muligt at fremstille den Gyldr Solskive. Således fandt Solskiven vej ind i tilværelsen på moderlandet i Mu.

Lad det være sagt, at mennesket på jorden aldrig vil blive en "El", simpelt hen fordi det ikke tilhører den kyklopiske race (nu El-racen), men mennesket vil alligevel nå en tidløs tilstand, som El'erne gjorde. Mennesket vil også engang erobre Stof-Energi-Rum-Tid og herske som en sand gud, en søn af Skaberen; thi Hierarkiets øjeblikkelige plan er: frembringelsen af en subjektiv syntese i menneskeheden og frembringelsen af et telepatisk mellemled, som til sidst vil ophæve tiden.

Neste del

hovedsiden