| innhold i dette utdrag er blant annet: - og
her med snarveier i dok.- klikk på txt-en |
|
|
|
|
|
|
|
|
andre utdrag fra samme bok
DEL 2
DEL 3
DEL 4
HOVEDSIDEN
LobsangRampa-siden
om den hemmelige læren av Blavatsky- noe i lyd på svensk
| mye tyder på at
Stephen Turoff er inkarnasjonen av Sri Yukteswar - han har fått
klare indikasjoner på det fra flere hold og bildelikheten er også
slående ! |
|
|
Paramahansa Yogananda til høyre og hans guru
SriYukteswar - sistnevnte er den som i sin rematerialiserte kropp i
stoffet under forteller de MEGET INTERESSANTE OPPLYSNINGER OM DE OVERFYSISKE PLAN OG
LIVET ETTER DØDEN - på meg virker dette meget logisk og sammenhengende
- les og bedøm selv:
| Opprinnelig utgitt i
1946
Fra utg. 1997 på BORGENS FORLAG - ISBN 87-418-7082-4
(fotnoter her innsatt med liten skrift - ordfeil kan forekomme
da teksten er scannet)
boken vennlig utlånt av Ragnar Lindelien - sept 04.
|
Utdrag fra side 182 / annen del - kap.43: "Sri
Yuktaswars opstandelse"
(her i dette utdrag forteller mesteren bl.a. om beskaffenheten
av de såkalte åndelige eller overfysiske plan - og jeg har også
tilføyd de overskrifter som er brukt under for å gjøre det mer
oversiktlig - R.Ø.anm.)
"…bølger af henrykkelse opslugte mig, da jeg skuede Sri
Yukteswars legeme af kød og blod.
"Min søn!" Mesteren talte ømt med en engels
fortryllende smil på sit ansigt.
For første gang i mit liv knælede jeg ikke for hans fødder
til hilsen, men gik øjeblikkeligt frem for at holde ham i mine
længselsfulde arme. Hvilke øjeblikke! De forgangne måneders
kval var en afgift, jeg regnede for ubetydelig mod den flodbølge
af lyksalighed, som nu kom over mig.
"Min elskede mester, hvorfor forlod du mig?" Jeg
talte usammenhængende i min overstrømmende glæde. "Hvorfor
lod du mig tage til Kumbha Melaen?(til en åndelig festival
Yogananda var dratt til på tross av at hans mester var gammel og
kunne "dø" når som helst - rø-anm.) Hvor bittert
jeg har bebrejdet mig selv, at jeg forlod dig!"
"Jeg ønskede ikke at lægge mig imellem; når du glædede
dig sådan til at se det valfartssted, hvor jeg først traf Babaji.
Jeg forlod dig kun for kort tid; er jeg ikke hos dig igen?"
"Men er det dig, mester, den samme Guds løve? Bærer du
et legeme som det, jeg begravede under Puris grusomme sand?"
ET VIRKELIG MATERIALISERT LEGEME FRA EN ASTRAL (4.dimensjonell)
KLODE
"Ja, mit barn, jeg er den samme. Dette er et legeme af
kød og blod. Skønt jeg ser det som æterisk, er det fysisk for
dit syn. Af de kosmiske atomer skabte jeg et nyt legeme,
nøjagtigt som det drømme-legeme, du lagde under drømme-sandet i
Puri i din drømme-verden. Jeg er virkelig opstanden - ikke på
jorden, men på en astral planet. Dens indbyggere er bedre end de
jordiske mennesker i stand til at følge min høje standard. Dér
skal du og dine ophøjede kære en dag komme og være hos
mig."
"Udødelige guru, fortæl mig mere!"
Mesteren gav en hurtig, munter latter fra sig. "Hør, min
kære," sagde han, "vil du ikke slappe dit tag
lidt?"
"Kun lidt!" Jeg havde holdt ham omfavnet med et
blæk- spruttegreb.
Jeg kunne mærke den samme svage, naturlige duft, som havde
været karakteristisk for hans jordiske legeme. Når som helst
jeg nu genkalder disse strålende timer, føler jeg igen på
indersiden af mine arme og i håndfladerne betagende berøring af
hans guddommelige kød.
"Ligesom profeter sendes til jorden for at hjælpe
mennesker med at afvikle deres fysiske verdens karma, således Gud
dirigeret mig til en astral planet for dér at tjene som
frelser," forklarede Sri Yukteswar. "Den kaldes Hiranyaloka
eller "den Oplyste Astrale Planet". Dér hjælper
jeg åndeligt fremskredne væsener med at befri sig for astral
karma og således opnå frigørelse fra astrale genfødsler.
"Beboerne på Hiranyaloka er højt udviklede åndeligt; de
har i deres sidste jord-inkarnation gennem meditation erhvervet
evnen til bevidst at forlade legemet i dødens stund. Ingen kan
komme til Hiranyaloka, uden han på jorden har oplevet ikke blot sabikalpa
samadhi, men også den højere tilstand nirbikalpa samadhi.
1)
1)Se bind I side 279 n. 11). I Sabikalpa samadhi opnår
Gud-søgeren ret til erkendelse af sin enhed med Anden, men kan
ikke bibeholde sin kosmiske bevidsthed undtagen i den ubevægelige
trancetilstand. Ved fortsat meditation når han den højere
tilstand af nirbikalpa samadhi - i hvilken han bevæger sig frit i
verden og udfører sine ydre pligter uden tab af Guds bevidstheden.
I nirbikalpa samadhi opløser yogien de sidste spor af sin
jordiske karma.Han har dog stadig nogen astral og kausal karma at
afvikle og tager derpå som astral og derpå kausal
legemliggørelse på sfærer af højere vibration.
"Hiranyaloka indbyggerne har allerede passeret gennom de
almindelige astrale sfærer (som næsten alle mennesker på jorden
må gå til, når de dør), hvor de har tilintetgjort mangen kim
af deres astralverdens karma. Kun højt uviklede væsener er i
stand til at udføre et sådant forløsende arbejde effektivt i de
astrale regioner. 2)
2 Fordi de fleste personer, der er opslugt af astralverdenens
skønheder og føler glæder, ikke føler noget behov for
anstrengende åndeligt arbejde.
For dernæst at kunne befri sig for de sidste spor af uforløst
astral karma, blev disse gudhengivne draget af kosmisk lov til at
genfødes i nye astrallegemer på Hiranyaloka, den astrale sol
eller himmel, hvor jeg er til stede for at hjælpe dem. Der lever
også næsten fuldkomne væsener på Hyranyaloka, som er kommet
fra den højere kausale verden for at modtage en vis lærdom.
"
Mit sind var nu i så fuldkommen samklang med min gurus, at han
overførte sine ordbilleder til mig dels gennem tale og dels
gennem tankeoverføring. Jeg modtog derfor hurtigt hans
idé-billeder.
"Du har læst i skriften," vedblev mesteren, "at
Gud indesluttede den menneskelige sjæl successivt i tre legemer
-idé- eller kausallegemet; det subtile astrallegeme, sædet for
menneskets forstand og følelse; og det grove fysiske legeme. På
jorden er mennesket udstyret med sine fysiske sanser. En astral
person virker gennem sin bevidsthed, sine følelser, og et legeme
lavet af livtroner. 3) 3)Sri Yukteswar (som
talte på bengali under denne lange konversation) brugte
sanskrit-ordet prana; for at oversætte det har jeg dannet
ordet "livtroner". Hindu skrifterne omtaler anu, "atom";
paramanu: "hinsides atomet" - finere elektroniske
energier; og prana, "skabende livtronisk kraft".
Atomer og elektroner er blinde kræfter; prana er af
naturen intelJigent. Pranaen eller livtronerne i f.eks.
spermatozoerne og ægget leder fosterudviklingen i henhold til et
karmisk mønster.
Et væsen i sit kausallegeme dvæler i ideernes salige rige.
Mit arbejde er hos de astrale personer, som forbereder sig på at
indtræde i kausalverdenen."
"Tilbedelsesværdige mester, fortæl mig mere om det
astrale kosmos. "
Skønt jeg på Sri Yukteswars anmodning havde slappet mit
favntag lidt, holdt jeg stadig armene omkring ham. Skatten over
alle skatte - min guru, som havde spottet døden for at nå mig!
DET FINNES MANGE VERDENER OG PLAN
"Der er mange astrale sfærer, som vrimler med astrale
væsener, " begyndte mesteren. " Indbyggerne bruger
astrale transportmidler eller lysmasser ("lysskip"
- som en del av de observerte UFOer faktisk er - se bildet - R.Ø.anm.)
til at rejse fra en planet til en anden - hurtigere end elektriske
eller radioaktive energier.
"Det astrale univers, der er skabt af fine vibrationer af
lys og farve, er hundreder gange større end det materielle
kosmos. Hele det fysiske univers hænger som en lille massiv kurv
under astralsfærens uhyre lysende ballon. Ligesom der er mange
materielle sole og stjerner i rummet, således er der utallige
astrale sol- og stjernesystemer.
"Astrale sole og måner er smukkere end de fysiske.
Astrale himmellegemer ligner nordlys. Astralverdenens sol-dæmring
er mere blændende end måne-dæmringen med de milde stråler. Den
astrale dag og nat er meget længere end dag og nat på jorden.
"Det astrale univers er uendelig smukt, rent og velordnet.
Der er ingen døde planeter eller golde landområder. Jordiske
plager som, ukrudt, bakterier, insekter og slanger mangler. Ulig
jordens variable klimaer og årstider holder astralsfærerne en
jævn temperatur som evigt forår, af og til med skinnende hvid
sne eller med regn af mangefarvet lys. Astralverdenen er rig på
farvestrålende søer, lysende have og regnbuefloder.
"Det almindelige astrale univers - ikke Hiranyalokas
subtilere astrale himmel - er befolket med millioner af astrale
væsener, som er kommet for kortere eller længere tid siden fra
jorden; og også med myriader af feer, havfruer, fisk, dyr,
nisser, dværge, halvguder og ånder - alle beboende forskellige
astrale planeter i overensstemmelse med deres karmiske
kvalifikationer. Der er forskellige sfæriske boliger for gode og
for onde ånder. De gode kan rejse frit, mens de onde væsener er
begrænsede til visse zoner. På samme måde, som mennesker lever
på jordens overflade, orme nede i jorden, fiskene i vandet og
fuglene i luften, således får astrale væsener af forskellige
grader tildelt passende vibratoriske kvarterer.
|
MØRKE ASTRALE VERDENER/PLAN
"Mellem faldne sorte engle, der er uddrevet fra
forskellige astrale verdener, foregår der stridigheder og krige
med livtroniske bomber eller mentale mantriske 4)- vibratoriske stråler. Disse
udstødte bor i de dystre regioner i det lavere astrale kosmos,
hvor de afvikler deres onde karma.
4)Se s.244 n. 8. Et mantra er en sunget lyd affyret af
koncentrationens mentale gevær. Puranaerne (de gamle shastras
eller afhandlinger) beskriver mantriske krige mellem devaer og
asuraer (guder og dæmoner). En asura prøvede engang at dræbe
en deva med et mantra af stor kraft, men på grund af forkert
udtale virkede den mentale bombe som en boomerang og dræbte
dæmonen
DEN ASTRALE/4.DIMENSJOELLE VERDEN
"I de udstrakte riger over det mørke astrale fængsel
er alt skinnende og smukt. Det astrale kosmos er mere naturligt
afstemt efter den guddommelige vilje og fuldkommenheds plan end
jorden er det. Hver astral genstand manifesteres først og
fremmest gennem Guds vilje og delvis af de astrale væseners
viljesudøvelse. De har magt til at modificere eller
fremhæve formen og ynden ved enhver ting, der allerede er skabt
af Gud. Han har givet sine astrale børn det privilegium at de
efter forgodtbefindende kan forbinde de astrale substanser i nye
kombinationer. På jorden må et fast stof forandres til
flydende eller til en anden form gennem naturlige eller kemiske
processer, men astrale faste stoffer bliver øjeblikkelig
forvandlet til astrale væsker, luftarter eller energi,
udelukkende ved indbyggernes viljekraft.
"Jorden er mørk af krige og drab på landet, i havet og
i luften," fortsatte min guru, "men i de astrale riger
hersker der lykkelig harmoni og lighed for alle. Astrale
personer dematerialiserer og materialiserer deres legemer efter
forgodtbefindende. Blomster, fisk og dyr kan for en tid
forvandle sig til astrale mennesker. Alle astrale væsener har
frihed til at antage en hvilken som helst skikkelse og
kommunikerer let med hinanden. De hæmmes ikke af nogen faste,
bestemte naturlove - f.eks. kan et hvilket som helst astralt
træ efter anmodning med held producere en astral mango, blomst
eller i det hele taget enhver genstand. Der hersker visse
karmiske restriktioner i den astrale verden, men der gøres
ingen skel med hensyn til ønskværdigheden af forskellige
former. Alting vibrerer med Guds kreative lys.
"Ingen fødes af en kvinde. Astrale væsener kan på
befaling af deres kosmisk afstemte vilje materialisere afkom i
særligt udformede, astralt kondenserede skikkelser. Den nyligt
kropsløse ankommer hos en astral familie efter invitation,
draget af lignende mentale og åndelige tendenser.
"Det astrale legeme er ikke underkastet kulde eller hede
eller andre naturlige forhold. Anatomien indbefatter en astral
hjerne, eller lysets tusindbladede lotus, og seks vakte centre i
sushumna eller den astrale cerebrospinale akse. Hjertet
drager både kosmisk energi og lys fra den astrale hjerne og
sender det til de astrale nerver og celler eller livtronerne.
DEN ASTRALE YTRE FORM
"I de fleste tilfælde er den astrale form en nøjagtig
genpart af det sidste fysiske legeme. En astral persons
ansigt og krop ser ud som da han var ung på sit sidste ophold
på jorden.(link som
omtaler dette) Astrale væsener er i stand til at udvirke
forandringer i deres form ved livtronisk kraft og hellige
mantriske vibrationer. Af og til vælger en eller anden,
ligesom jeg, at beholde sin alderdoms udseende.
" Min mester, der udstrålede selve ungdommens væsen,
lo muntert.
"Ulig den rumlige, tredimensionale fysiske verden, som
kun opfattes gennem menneskets fem sanser, kan de astrale
sfærer opfattes af den altomfattende sjette sans, intuitionen,"
fortsatte Sri Yukteswar. "Alle astrale væsener ser,
hører, lugter, smager og berører gennem ren intuitiv følelse.
De har tre øjne, hvoraf de to er delvis lukkede. Det tredie
og vigtigste øje, som sidder lodret i panden, er åbent.
Astrale mennesker har alle de ydre sanseorganer - øjne, ører,
næse, tunge og hud, - men benytter den intuitive sans til at
opleve sansefornemmelser gennem en hvilken som helst del af
legemet. De kan se gennem øret eller næsen eller huden, høre
gennem øjnene eller tungen, smage gennem ørerne eller huden,
o.s.v. 5) 5 Eksempler på sådanne evner
mangler heller ikke på jorden, som i tilfældet Helen Keller og
andre.
MOMENTAN HEALING OG SKJØNNHET
"Menneskets fysiske legeme er udsat for utallige farer og
bliver let beskadiget eller lemlæstet; det hænder også at det
æteriske astrale legeme kommer til skade eller bliver kvæstet,
men det helbredes straks ved ren viljekraft. "
"Gurudeva, er alle astrale personer smukke?"
"I den astrale verden ved man, at skønhed er en åndelig
egenskab," svarede Sri Yukteswar. "Astrale væsener
tillægger derfor ansigtstræk liden betydning. De har imidlertid
det privilegium efter ønske at kunne iklæde sig nye, farverige,
astralt, materialiserede legemer. Ligesom jordens mennesker
ifører sig nyt antræk til galla begivenheder, således finder
astrale personer lejligheder til at bære særligt kreerede
skikkelser.
"Glade festligheder på høje astrale planeter som
Hiranyaloka finder sted, når et væsen som følge af åndelig
udvikling er blevet befriet fra den astrale verden og derfor er
rede til at indtræde i kausalverdenens himmel. Ved sådanne
lejligheder vil den usynlige Himmelske Fader og de helgener, som
er blevet ét med Ham, materialisere Sig i udsøgte astrale
legemer og deltage i højtideligheden. For at glæde Sit elskede
barn antager Herren den form, som er ham kærest. Bhaktas eller
Gudhengivne personer ser Gud i skikkelse af den Guddommelige
Moder. For Jesus var Fader-aspektet af det Uendelige det mest
tiltrækkende. Den individualitet, hvormed Skaberen har udstyret
hver af Sine skabninger, stiller ethvert tænkeligt og utænkeligt
krav til Hans alsidighed!" Min guru og jeg lo lykkeligt
sammen.
GJENKJENNELSE
"Venner fra andre liv genkender let hinanden i den astrale
verden," fortsatte Sri Yukteswar med sin smukke,
fløjteagtige stemme. "De glæder sig over venskabets
udødelighed og forstår, at kærlighed ikke kan gå til grunde -
hvad jordelivets triste, illusoriske adskillelser ofte får os til
at tvivle på.
DE KAN SE OSS - MEN VI NORMALT IKKE DEM….
"Ved intuition kan astrale personer trænge gennem sløret
og iagttage menneskelige aktiviteter, men mennesket kan ikke skue
de astrale sfærer, medmindre hans sjette sans er udviklet noget.
Tusinder afjordboere har momentant set et glimt af et astralt
væsen eller en astral verden. 6)
6) På jorden er børn af rent sind undertiden i stand til at
se feernes yndefulde astrale legemer. Gennem narkotiske midler
eller berusende drikke, hvis brug er forbudt af alle skrifter, kan
et menneske i den grad forstyrre sit sind, at han ser de hæslige
skikkelser i det astrale helvede.
ASTRAL NATT OG SØVN
"Indbyggerne på Hiranyaloka holder sig i reglen vågne i
ekstase gennem den lange astrale dag og nat, hvorunder de hjælper
med at løse indviklede problemer vedrørende kosmisk regering og
forløsningen af "fortabte sønner", jordbundne sjæle.
Når Hiranyaloka væsener sover, har de af og til drømmeagtige
oplevelser og astrale visioner. Deres sind er sædvanligvis
opslugt i den højeste nirbikalpa-fryds bevidste tilstand.
MERKER MENTAL SMERTE
"Indbyggere af alle dele af det astrale kosmos kan stadig
lide(føle) mental smerte. De sensitive sind hos de ophøjede
væsener på planeter som Hiranyaloka føler stærk pine, hvis der
bliver begået nogen fejl med hensyn til opførsel eller
opfattelse af sandheden. Disse højtudviklede væsener stræber
efter at bringe hver eneste af deres tanker og handlinger i
fuldkommen samklang med åndelig lov.
TELEPATI, FØDE OG ASTRAL TELEVISJON
"Kommunikationen mellem beboerne af alle astrale verdener
sker udelukkende ved hjælp af telepati og astral television. Der
findes intet af den forvirring og de misforståelser det skrevne
og det talte ord forårsager for jordboere. Ligesom man
forstår, at mennesker på filmslærredet er lysbilleder, som
bevæger sig og handler uden at ånde, således kan man forestille
sig astralverdenens beboere som personer, hvis væsen er lys, og
som bevæger sig og arbejder som intelligent ledede og
koordinerede væsener, der ikke kræver ilt til at give sig liv.
Mennesket er vitalt afhængigt af faste, flydende og luftformede
stoffer og af luftens livsenergi; men astral-beboerne holdes
hovedsageligt i live ved kosmisk lys."
"Min mester, spiser astrale personer noget?"
Jeg inddrak hans strålende skildring med både sind, hjerte og
sjæl. Flygtige sanseindtryk er aldrig mere end det midlertidigt
og relativt sande; menneskets erindring om dem mister snart sin
livagtighed. Men overbevidste indtryk er permanent virkelige og
uforanderlige; min gurus ord trængte sig så dybt ind i mit
væsen, at jeg til enhver tid ved at indtræde i samadhi klart kan
fremkalde den guddommelige oplevelse.
 "Der vokser en rigdom af lysende, stråleagtige urter i
den astrale jord," svarede han. "Astralverdenens beboere
spiser frugt og grøntsager og drikker en nektar, der flyder fra
strålende lysfontæner og i astrale bække og floder. Ligesom de
normalt usynlige billeder af mennesker på jorden kan uddrages fra
æteren og gøres synlige gennem et fjemsynsapparat for senere at
blive forvist til rummet, således bliver de Gud-skabte, usete
astrale grundmønstre til grøntsager, frugter og planter, der
svømmer i æteren, nedfældet på en astral planet på
indbyggernes befaling. Ligeledes opstår der ud af
astralvæsenernes tilfældige fantasier vældige haver, der senere
bliver sendt tilbage til deres æteriske usynlighed.
"Skønt beboerne på himmelske sfærer som Hiranyaloka er
næsten fri for nødvendigheden af at spise, er tilværelsen for
de så godt som perfekte væsener i kausalverdenen endnu mere
ubunden; disse væseners eneste føde er lyksalighedens manna.
GAMLE MØTER FRA JORDEN OG FORTIDEN
"En astral person møder en mængde venner og slægtninge:
fædre, mødre, hustruer, ægtemænd og børn, som han har kendt i
forskellige inkarnationer på Jorden, 7) når disse væsener viser
sig fra tid til anden i forskellige dele af det astrale kosmos.
7) Buddha blev engang spurgt, hvorfor man skal elske alle
personer lige meget. "Fordi, " svarede den store lærer,
"ethvert andet væsen (på et eller andet tidspunkt og i en
eller anden skikkelse, dyrisk eller menneskelig) har stået enhver
af os nær."Isa Upanishaden giver den samme tanke en anden orientering:
"Den, som ser alle væsener i sig selv og sig selv i alle
væsener, vil aldrig gøre nogen fortræd. "
Det er ham derfor ikke muligt at være klar over, hvem han
særlig skal elske; på denne måde lærer han at vise alle den
samme guddommelige kærlighed som børn og individualiserede
manifestationer af Gud.
Selv om ens kæres ydre kan have ændret sig mere eller mindre
i overensstemmelse med deres udvikling af nye egenskaber i det
foregående liv benytter et astralt væsen sin usvigelige
intuition til at genkende alle dem, han engang holdt af på andre
af tilværelsens planer, og byder dem velkommen til deres nye
astrale hjem. Da hvert af skabelsesværkets atomer er udstyret
med en individualitet, 8) som ikke kan gå til grunde, vil en
astral ven blive genkendt, uanset hvad kostume han ifører sig;
ligesom man på jorden ved nærmere iagttagelse kan opdage en
skuespillers identitet trods forklædningen.
8) De otte grund-egenskaber, der indgår i alt skabt liv fra
atomet til mennesket, er jord, vand, ild, luft, æter, bevægelse,
sansebevidsthed og individualitet. (Bhagavad Gita VII. 4.).
LIVSLENGDEN OG ASTRAL
"DØD" - OVERGANG TIL ENDA HØYERE PLAN
"Livsspandet (levetiden) er meget længere i den astrale verden end
på jorden. Et normalt fremskredent astralt væsens gennemsnitlige
livslængde er fra femhundrede til et tusinde år, målt efter
jordisk tidsstandard. Ligesom visse kæmpefyrre (furutre) lever årtusinder
længere end de fleste andre træer, eller ligesom nogle yogier
lever adskillige hundrede år, skønt de fleste mennesker dør
før de når de 60 (dette fra indisk målestokk på 40tallet
R.Ø.anm.), således lever nogle astrale væsener meget længere
end det normale spand af astral eksistens.
Gæster i den astrale verden opholder sig der i længere eller
kortere perioder ifølge vægten af deres fysiske karma, som
trækker dem tilbage til jorden inden for et bestemt tidsrum.
"Et astralt væsen behøver ikke at kæmpe smertefuldt med
døden, når han skal skille sig af med sit lysende legeme. Mange
astrale personer føler sig ikke desto mindre let nervøse ved
tanken om at kaste deres astrale skikkelse til fordel for den
finere kausale.
"Astralverdenen er fri for uønsket død, sygdom og
alderdom. Disse tre trusler er forbandelsen på jorden, hvor
mennesket har tilladt sin bevidsthed at identificere sig næsten
fuldstændigt med et skrøbeligt fysisk legeme, der kræver
konstant hjælp fra luft, næring og søvn for overhovedet at
eksistere.
"Fysisk død er ledsaget af åndedrættets ophør og
opløsning af legemets celler. Astral død består i en spredning
af livtronerne, de manifeste enheder af kosmisk energi, som udgør
astralvæsenernes legemlige liv. Ved fysisk død mister et
menneske sin bevidsthed om kødet og bliver sig sit subtile legeme
i den astrale verden bevidst.
Når tiden er moden, oplever personen astral død og går
således fra bevidstheden om astral fødsel og død til
bevidstheden om fysisk fødsel og død. Disse gentagne kredsløb
af indespærring i skiftevis astral og fysisk form er alle
uoplyste væseners uundgåelige skæbne. Skrifternes definitioner
af himmelen og helvede vækker undertiden menneskets
dybere-end-underbevidste erindringer om hans lange række af
erfaringer i det glade astrale rige og i den skuffende verden på
jorden."
"Elskede mester, " spurgte jeg, "vil du ikke
beskrive forskellen mellem genfødsel på jorden og genfødsel på
andre planeter mere detaljeret?"
"Mennesket som en individualiseret sjæl tilhører
kausalverdenen," forklarede Sri Yukteswar. "Kausalformen
er matricen for de femogtredive ideer, Gud kræver som
grundlæggende eller kausale tankekræfter, hvorfra Han senere
dannede det fine astrallegeme bestående af nitten elementer og
det grove fysiske legeme af seksten elementer.
|
ASTRALLEGEMETS MANGE ELEMENTER
"Astrallegemets nitten elementer er mentale, emotionelle
og livtroniske. Disse er intelligens; ego; følelse; sind (sansebevidsthed);
kundskabens fem instrumenter, de subtile modstykker til syns-,
høre-, lugte-, smags- og berøringssansen; handlingens fem
instrumenter, det mentale sidestykke til de udøvende evner
formering, tarmudtømmelse, tale, gang og udøvelse af manuel
færdighed; og livsenergiens fem instrumenter, de som har til
opgave at udføre legemets krystalliserende, assimilerende,
eliminerende, stofskifte - og kredsløbs-funktioner. Denne
subtile astrale indfatning af de nitten elementer overlever
døden af den fysiske form, sammensat af seksten grove kemiske
elementer.
"Gud udtænkte forskellige ideer i sig selv og
projicerede dem ud i drømme. Således sprang Fru Kosmisk Drøm
ud, kolossalt og endeløst dekoreret med sine
relativitetssmykker.
"I kausallegemets femogtredive tankekategorier
udarbejdede Gud alle de komplicerede træk ved menneskets nitten
astrale og seksten fysiske modstykker. Ved fortætning af
vibratoriske kræfter, først fine, så grove, frembragte han
menneskets astrale legeme og til sidst den fysiske form. I
henhold til relativitetsloven, ved hvilken den Oprindelige
Enkelhed blev til den forvirrende mangfoldighed, er det kausale
kosmos og det kausale legeme forskellige fra det astrale kosmos
og det astrale legeme; det fysiske kosmos og det fysiske legeme
afviger ligeledes på karakteristisk måde fra de andre
skabelsesformer.
"Det kødelige legeme er gjort af Skaberens faste,
objektiverede drømme. Dualiteterne er altid til stede på
jorden:
sygdom og sundhed, nød og lyst, tab og vinding. Mennesker
moder begrænsning og modstand i det tredimensionelle stof. Når
menneskets ønske om at leve undergraves af sygdom eller andre
årsager, ankommer døden; og kødets tunge overfrakke afkastes
midlertidigt. Sjælen forbliver imidlertid indesluttet i de
astrale og kausale legemer. 9) Den adhæsionskraft, der holder alle tre legemer sammen, er
ønsket. De uopfyldte ønskers magt er roden til al menneskets
slaven.
9)
Legeme betyder et hvilket som helst hylster for sjælen, hvad
enten det er groft eller fint. De tre legemer er bure for
Paradisets Fugl.
ASTRALE ØNSKER
"Fysiske ønsker har rod i egoisme og sanseglæder. Den
bydende karakter eller fristelsen af sanseoplevelser har større
magt end den ønskekraft, der er forbundet med astral tilknytning
og kausale indtryk.
"Astrale ønsker er rettede mod vibratorisk nydelse.
Astrale væsener hører sfærernes æteriske musik og fortrylles
ved synet af al skabelse som uudtømmelige former af skiftende
lys. Astrale personer kan også lugte, smage og føle lyset. Astrale
ønsker er således forbundet med et astralvæsens magt til at
udskille alle objekter og erfaringer som lysformer eller som
kondenserede tanker eller drømme.
"Kausale ønsker opfyldes kun gennem opfattelse og
erkendelse. De næsten frie personer, der kun indesluttes i det
kausale legeme, ser hele kosmos som projektioner af Guds
drømme-ideer; de kan materialisere alt og alle i form af ren
tanke. De betragter derfor nydelsen af fysiske sansefornemmelser
og astrale glæder som grove og kvælende for sjælens fine
følsomhed. Kausale personer opfylder deres ønsker ved at
materialisere dem øjeblikkeligt. 10)
L.igesom Babaji hjalp Lahiri Mahasaya med at befri sig for et
underbevidst ønske fra et tidligere liv om et palads (se kap.
34).
De, som kun er dækket af kausallegemets fine slør, kan
manifestere universer, ligesom Skaberen. Da alle verdener er
dannet af det kosmiske drømmestof, kan et væsen, der kun er
klædt i det tynde kausale legeme, realisere vældige kræfter.
"Da en sjæl af naturen er usynlig, kan den kun skelnes
ved sit legeme eller sine legemers tilstedeværelse. Selve
tilstedeværelsen af et legeme tilkendegiver, at dets eksistens er
muliggjort af uopfyldte ønsker. 11) 11)"
Men han sagde til dem: "Hvor ådslet er, der ville også
ørnene samle sig." (Lukas 17.37.). Hvor som helst sjælen er
indesluttet i det fysiske legeme eller i det astrale legeme eller
i det kausale legeme, dér vil ønskernes ørne som snylter på
menneskelig svaghed over for sanserne og i astrale og kausale
tilknytninger - også samles for at holde sjælen fangen.
"Så længe menneskets sjæl er indesluttet i en, to,
eller tre legemlige beholdere, der er tæt tillukkede af
uvidenhedens og ønskernes propper, kan mennesket ikke opgå i
Åndens hav. Når den grove fysiske beholder er ødelagt af
dødens hammer, er der stadig de to andre - den astrale og den
kausale -- til at hindre sjælen i bevidst at forene sig med det
Allestedsnærværende Liv. Når ønskeløshed er opnået gennem
visdom, vil dens magt opløse de resterende to beholdere. Den
lille menneskesjæl stiger frem, endelig fri, ét med de
Umålelige Vidder."
LIVET PÅ "KAUSALPLANET"
(visdomrikets høyere del og "den guddommelige verden"
slik jeg jevnfører det med Martinus' begreper på disse nivåer -
R.Ø.anm.)
Jeg bad min guru kaste yderligere lys over den høje og
mystiske kausalsfære.
"Kausalverdenen er ubeskriveligt subtil," svarede
han. "For at forstå den måtte man besidde så enorm
koncentrationsevne, at man kan lukke øjnene og forestille sig det
astrale kosmos og det fysiske kosmos i hele deres udstrækning -
den lysende ballon med den massive kurv - som kun eksisterende i
ideer. Hvis det lykkedes én ved denne overmenneskelige
koncentration at omdanne eller opløse de to kosmos'er med alle
deres komplekse bestanddele i rene ideer, ville man nå den
kausale verden, og stå på grænse-linjen for sammensmeltning
mellem sind og materie. Dér ser man alle skabte ting - faste,
flydende og luftformige stoffer, elektricitet, energi, alle
væsener: guder, mennesker, dyr, planter, bakterier - som
bevidsthedsformer; akkurat som et menneske kan lukke øjnene og
vide, at han eksisterer, selv om hans legeme er usynligt for hans
fysiske øjne og kun er til stede som en idé.
"Hvad som helst et menneskeligt væsen kan gøre i
fantasien, kan et kausalt væsen gøre i virkeligheden. Et
menneske, som besidder den størst tænkelige menneskelige fantasi
og intelligens, er i stand til - men kun i tanken - at springe fra
planet til planet, at tumle endeløst ned i evighedens skakt, at
hæve sig som en raket op i den stjernestrøede himmelhvælving,
og at funkle som et søgelys over mælkeveje og stjernestrøede
vidder. Men væsener i kausalverdenen har et langt større
spillerum og kan uden besvær projicere deres tanker ud i
øjeblikkelig manifestation uden nogen fysisk eller astral
hæmning eller nogen karmisk restriktion.
"Kausale personer er klar over, at det fysiske kosmos ikke
først og fremmest er konstrueret af elektroner, ligesom det
astrale kosmos ikke er fundamentalt sammensat af livtroner - men
at begge i virkeligheden er skabt af uendeligt små partikler af
guddommelig tanke, kløvet og delt af maya, relativitetsloven, som
tilsyneladende kommer imellem for at skille det skabte fra dets
Skaber.
"Væsener i den kausale verden kender hinanden som
individualiserede punkter af lyksalig ånd; tanke-genstande er de
eneste, som omgiver dem. Kausale personer ser, at forskellen
mellem deres legemer og tanker kun er ideer. Ligesom et menneske
ved at lukke øjnene kan forestille sig et blændende hvidt lys
eller et svagt blåt skær, således er kausale væsener ved
hjælp af tanke alene i stand til at se, høre, lugte, smage og
føle. Ved den kosmiske tankes kraft skaber de hvad som helst
eller opløser det igen.
"Både død og genfødsel er i den kausale verden i
tanken; kausale personer delikaterer sig kun med evig ny videns
ambrosia; de drikker af fredens kilder, strejfer om på
guddommelig erkendelses jomfruelige jord og svømmer i et
endeløst ocean af lykke. Se deres strålende tankelegemer suse
forbi trillioner af Gud-skabte planeter, friske bobler af
universer, visdom-stjerner og spektrale drømme af gyldne
stjernetåger på Uendelighedens himmelhvælv!
"Mange væsener forbliver i det kausale kosmos i tusinder
af år. Under dybere ekstaser drager den befriede sjæl sig ud af
det lille kausale legeme og ifører sig det kausale kosmos's
umådelige vidde. Alle særskilte hvirvler af ideer, specielle
bølger af kraft, kærlighed, vilje, glæde, fred, intuition, ro,
selvbeherskelse og koncentration smelter sammen med det
uudtømmelige Hav af Salighed. Sjælen behøver ikke længere at
opleve sin lykke som en individuel bevidsthedsbølge, men er
opgået i det eneste ene Kosmiske Ocean med alle dets bølger -
evig latter, skælven, pulseren.
"Når sjælen er ude af de tre legemers kokon, undslipper
den for bestandig relativitetsloven og bliver den uudsigelige
Evigt-Eksisterende. 12) Se Allestedsnærværelsens sommerfugl med
stjerner, sole og måner indridset i vingerne!
12) "Den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en søjle i
min Guds tempel, og han skal ikke mere gå ud derfra (d.v.s. han
skal ikke mere reinkarneres> ... Den, som sejrer, ham vil jeg
give at tage sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret
og har taget sæde hos min Fader på Hans trone." johs.
Åpenbaring3.12.21)
Sjælen, som har udvidet sig og er blevet til Ånd, dvæler
alene i lys uden lys, mørke uden mørke, tanke uden tanke,
beruset i sin saligheds ekstase i Guds drøm om kosmisk skabelse."
"En fri sjæl!" udbrød jeg med ærefrygt.
"Når en sjæl endelig kommer ud af den legemlige
illusions tre beholdere," fortsatte mesteren, "bliver
den ét med det Uendelige uden at miste sin individualitet.
Kristus havde vundet denne endelige frihed, endnu før han blev
født som Jesus. I tre fortidige stadier, symboliserede i hans
jordeliv som dødens og opstandelsens tre dage, havde han opnået
fuld magt til at opstå i Ånden.
"Det uudviklede menneske må gennemgå utallige jordiske,
astrale og kausale inkarnationer, før han slipper ud af sine tre
legemer. En mester, som vinder denne endelige frihed, kan
vælge at vende tilbage til jorden som profet for at bringe andre
mennesker tilbage til Gud, eller han kan som jeg vælge at opholde
sig i det astrale kosmos. En frelser påtager sig dér noget
af indbyggernes karmabyrde og hjælper dem derigennem med at
afslutte deres inkarnations-cyklus i det astrale kosmos og drage
videre for bestandig til kausale sfærer. 13: 13)
Sri Yukteswar mente hermed, at ligesom han i sin jordiske
inkarnation af og til havde påtaget sig sygdoms byrde for at
lette sine disciples karma, således var han i sin mission som
frelser i den astrale verden i stand til at påtage sig noget af
den astrale karma for beboerne af Hiranyaloka og således
fremskynde deres evolution mod den højere kausale verden.
Eller en frigjort sjæl kan indtræde i den kausale verden for
at hjælpe dens væsener med at forkorte deres ophold i
kausallegemet og således opnå Absolut Frihed."
|
FYSISK-JORDISK KARMAGJELD OG HØYERE
PLAN
"Genopstandne mester, jeg ønsker at vide mere om den
karma, som tvinger sjæle til at vende tilbage til de tre
verdener." Jeg kunne lytte for evigt, tænkte jeg, til min
alvidende mester. Aldrig i hans jordeliv havde jeg været i
stand til på så kort tid at assimilere så meget af hans
visdom. For første gang fik jeg nu klar, sikker indsigt i de
gådefulde mellemrum på livets og dødens skakbræt.
"Menneskets fysiske karma eller ønsker må afvikles
fuldstændigt, før hans permanente ophold i de astrale verdener
bliver muligt," forklarede min guru med sin betagende
stemme. "De astrale sfærer har to slags beboere. De,
som stadig har jordisk karma at skille sig af med, og som derfor
igen må iføre sig et groft fysisk legeme for at kunne betale
deres karmiske gæld, kan efter fysisk død betegnes som
midlertidige besøgende i astralverdenen, snarere end permanente
beboere.
"Væsener med uforløst jordisk karma får ikke lov til
efter astral død at gå til den høje kausale sfære af
kosmiske ideer, men kan kun gå frem og tilbage mellem den
fysiske og den astrale verden, hvor de har bevidsthed om
henholdsvis det fysiske legeme bestående af seksten grove
elementer og det astrale legeme af nitten fine elementer. En
uudviklet person forbliver dog efter hvert tab af sit jordiske
legeme for størstedelen i dødssøvnens bedøvelsestilstand og
har næppe bevidsthed om det smukke astrale rige. Efter den
astrale hvile vender et sådant menneske tilbage til det fysiske
plan for at modtage ny lærdom. Ved gentagne rejser vænner han
sig gradvis til den stofligt finere astralverden.
"De normale eller faste beboere af det astrale univers
er på den anden side de som, for bestandig frigjort, ikke mere
behøver at vende tilbage til jordens grove vibrationer.
Sådanne væsener har kun astral og kausal karma at afvikle. Ved
astral død går disse personer over til den uendeligt finere
kausale verden. Efter et af kosmisk lov bestemt tidsrum afkaster
disse højtudviklede væsener derpå kausallegemets tankeform og
vender tilbage til Hiranyaloka eller en lignende høj astral
planet, genfødt i et nyt astrallegeme, for at afvikle resterne
af deres astrale karma.
"Min søn, du vil nu kunne forstå mere fuldkomment, at
jeg er genopstanden ved guddommeligt bud," fortsatte Sri
Yukteswar, "som frelser af astralt reinkarnerede sjæle,
der kommer tilbage fra den kausale sfære, snarere end for
astrale væsener, der stadig har rester af jordisk karma. Disse
kan ikke stige til så høje astrale planeter som Hiranyaloka.
"Akkurat som de fleste personer på jorden ikke gennem
meditation har erhvervet evnen til at værdsætte astrallivets
højere glæder og fordele og derfor i dødstimen ønsker at
vende tilbage til jordens begrænsede, ufuldkomne nydelser,
således vil mange astrale væsener under den normale opløsning
af deres astrale legemer være ude af stand til at danne sig et
billede af den mere udviklede tilstand af åndelig herlighed i
kausalverdenen; idet de i tanken dvæler i det grovere og mere
prangende astrale paradis, længes de efter at besøge det igen.
Sådanne personer må afvikle tungt astral karma, før de efter
astral død kan opnå permanent ophold i den kausale
tankeverden, der kun er skilt fra Skaberen ved et tyndt slør. ( "Skaberen"
forstås som Altets/Guds primære bevissthet - bestående av hhv
Visdomsriket og Den Guddommelige Verden, slik Martinus analyserer
det - rø.anm)
"Først når et væsen ikke har flere ønsker om
erfaringer i det indtagende astrale kosmos og ikke kan fristes
til at gå tilbage til det, forbliver han i kausalverdenen.
Her fuldfører han arbejdet med at afvikle sin kausale karma ved
at tilintetgøre alle kim af fortidige ønsker, og endelig
uddrager den indesluttede sjæl den sidste af uvidenhedens tre
propper. Idet sjælen frigør sig for den sidste beholder, det
kausale legeme, forener den sig med det Evige.
"Forstår du nu?" Mesteren smilede fortryllende.
"Ja, ved din nåde. Jeg er stum af glæde og
taknemmelighed."
Aldrig havde jeg fra sange eller fortællinger modtaget så
inspirerende kundskab. Skønt hindu skrifterne omtaler de
kausale og astrale verdener og menneskets tre legemer, hvor er
de belæringer meningsløse og uvedkommende i sammenligning med
min opstandne mesters varme autentiske ord! For ham eksisterede
der intet "gådeland, fra hvis grænser ingen vandrer
vender tilbage!" 14) 14. Shakespeare:
Hamlet Akt III, scene 1.
"At menneskets tre legemer indbyrdes gennemtrænger og
udfylder hinanden, finder udtryk på mange måder i hans
trefoldige natur," fortsatte min store guru. "I vågen
tilstand er et menneske sig sine tre legemer mere eller mindre
bevidst. Når hans sanser er aktivt optaget af at smage,
lugte, røre, lytte og se, virker han hovedsageligt gennem sit
fysiske legeme. Når han udøver sin vilje og visualiseringsevne,
virker han hovedsageligt gennem sit astrale legeme. Menneskets
kausale medium finder udtryk, når han tænker eller dykker dybt i
introspektion eller meditation; geniets kosmiske tanker kommer til
det menneske, som sædvanemæssigt kontakter sit kausale legeme. I
denne henseende kan en person klassificeres som hovedsageligt
"materiel" eller "energisk" eller "intellektuel".
"Et menneske identificerer sig omkring seksten timer
daglig med sit fysiske legeme, hvorefter han sover. Hvis han
drømmer, forbliver han i sit astrale legeme, hvor han uden
besvær skaber en hvilken som helst genstand, ligesom de astrale
væsener gør. Hvis menneskets søvn er dyb og drømmeløs, er han
i stand til i flere timer at overføre sin bevidsthed, eller sin
jeg-fornemmelse, til det kausale legeme; sådan søvn er
opkvikkende. En drømmer kontakter sit astrale og ikke sit kausale
legeme; hans søvn er ikke fuldtud forfriskende. "
Jeg havde kærligt iagttaget Sri Yukteswar, mens han gav denne
forunderlige belæring.
"Englelige guru," sagde jeg, "dit legeme ser
akkurat ud, som det gjorde, da jeg sidst græd over det i Puri
ashram'en."
"Åh ja, mit legeme er en fuldkommen kopi af det gamle.
Jeg materialiserer og dematerialiserer dette legeme, når som
helst jeg ønsker det, meget hyppigere end jeg gjorde det, da jeg
var på jorden. Ved øjeblikkelig materialisering rejser jeg nu
med lysekspres fra planet til planet, eller i virkeligheden fra
astralt til kausalt eller til fysisk kosmos." Min
guddommelige guru smilede. "Skønt du for tiden bevæger dig
så hurtigt omkring, havde jeg ingen vanskelighed ved at finde dig
i Bombay!"
"Åh, mester, jeg sørgede så dybt over din død!"
"Åh, på hvilken måde døde jeg? Er det ikke en
selvmodsigelse?" Sri Yukteswars øjne funklede af kærlighed
og morskab". Du drømte kun på jorden; på denne drømmejord
så du mit drømmelegeme," fortsatte han"Senere
begravede du dette drømmebillede. Nu er mit finere drømmelegeme
-som du skuer og i dette øjeblik holder temmelig tæt omfavnet! -
genopstået på en af Guds finere drømmeplaneter. En dag vil
dette finere drømmelegeme og den finere drømmeplanet forsvinde,
heller ikke disse vil eksistere for evigt. .("drømmelegeme"
og "drømmeplanet" i den forstand at disse jo kun
utgjør sammensatte bevegelser og da dypest sett er illusjonisk e
-
det Martinus kaller X3/"det skapte" - R.Ø.anm.) Alle
drømmebobler må til sidst briste ved den vågne virkeligheds
berøring. Min søn Yogananda, du må lære at skelne mellem
drømme og Virkelighed!"
Disse vedantiske ideer 15) slog mig med undren.
15) Liv og dod som kun tanke-relativiteter. Vedanta påpeger,
at Gud er den eneste virkelighed; alt skabelsesværk eller
særskilt eksistens er maya eller illusion. Denne monistiske
filosofi fik sit højeste udtryk i Sri Shankaracharyas kommentarer
til de gamle Upanishader (sammendrag af Vedaerne).
Jeg skammede mig over, at jeg havde ynket mesteren, da jeg så
hans livløse legeme i Puri. Endelig forstod jeg, at min guru
altid havde været fuldt vågen i Gud - og betragtede sit liv og
sin død på jorden såvel som sin nuværende opstandelse som
intet andet end relativiteter af guddommelige ideer i den kosmiske
drøm.
"Jeg har nu, Yogananda, fortalt dig sandheden om mit liv,
min død og min opstandelse. Sørg ikke over mig, men udbred
hellere historien om min opstandelse fra den Gud-drømte jord
beboet af mennesker til en anden Gud-drømt planet beboet af
sjæle iklædt astralt skrud. Så vil verdens dødsfrygtende i
elendighed nedsunkne drømmere få indgivet nyt håb i deres
hjerter."
"Ja, mester!" Hvor villigt jeg ville dele min glæde
over hans opstandelse med andre!
"På jorden var min opførsels-standard ubekvemt høj og
uegnet for de fleste menneskers natur. Jeg skændte ofte mere på
dig, end jeg skulle have gjort. Du bestod min prøve; din
kærlighed skinnede igennem alle reprimandernes skyer." Ømt
tilføjede han: "Jeg er også kommet i dag for at sige dig,
at jeg aldrig mere skal bære dadlens strenge blik; jeg skal
aldrig mere skænde på dig."
Hvor havde jeg savnet min store gurus revselser! Hver af dem
havde været en beskyttende engel!
"Kæreste mester! Irettesæt mig en million gange! Skænd
på mig nu!"
"Jeg skal ikke irettesætte dig mere." Hans
guddommelige stemme var alvorlig, men med en understrøm af
latter. "Du og jeg skal smile sammen, så længe vore to
skikkelser viser sig forskellige i Guds maya-drøm. Til sidst skal
vi smelte sammen som én i den Kosmiske Elskede; vore smil skal
være Hans smil, vor forenede glædessang vibrere gennem evigheden
og opfanges af sjæle, som er i samklang med Gud!"
Sri Yukteswar kastede lys over visse ting, som jeg ikke kan
åbenbare her. I løbet af de to timer, han tilbragte med mig i
hotellet i Bombay, besvarede han ethvert spørgsmål, jeg stillede.
En række af de verdensprofetier, han bragte den junidag i 1936,
er allerede gået i opfyldelse.
"Jeg forlader dig nu, du elskede!" Ved disse ord
følte jeg mesteren svinde bort i mine armes greb.
"Mit barn" lød hans stemme, vibrerende helt ind i
min sjæl, "når som helst du går ind ad nirbikalpa samadhi
døren og kalder på mig, skal jeg komme til dig i kød og blod,
ligesom i dag."
Med dette himmelske løfte forsvandt Sri Yukteswar fra mit blik.
En stemme fra skyerne gentog i musikalsk torden:
"Fortæl det til alle! Enhver, som gennem nirbikalpa
erkendelse ved, at jeres jord er en af Guds drømme, kan komme til
den finere planet Hiranyaloka og dér finde mig genopstanden i et
legeme nøjagtig lig mit jordiske. Yogananda, fortæl det til
alle!"
Borte var adskillelsens smerte. Sorgen over hans død, som
længe havde berøvet mig freden, var drevet på skamfuld flugt.
Lyksalighed vældede frem som en fontæne gennem endeløse, nyligt
åbnede sjæleporer. Den fremvældende flodbølge af ekstase
åbnede nu med sin renhed sjælens porer, der hidtil havde været
tilstoppede på grund af manglende brug. Som en film viste alle
mine tidligere inkarnationer sig for mit indre øje i rækkefølge.
Al god og dårlig karma hørende til disse drømmeskikkelser var
blevet opløst i det kosmiske lys, der var udgydt over mig under
mesterens guddommelige besøg.
I dette kapitel af min selvbiografi har jeg adlydt min gurus
befaling og spredt den glade tidende, skønt den endnu engang
forvirrer en ligegyldig generation. Lave tanker og handlinger er
ikke mennesket fremmede, og fortvivlelse synes sjældent langt
borte; men disse er forvrængninger, ikke en del af menneskets
sande lod. Den dag, han vil, er han på vejen til frihed. Alt for
længe har han lyttet til sine "støv du er" rådgiveres
klamme pessimisme uden at ænse den ubetvingelige sjæl.
Jeg var ikke den eneste, som fik det privilegium at skue den
opstandne guru.
En af Sri Yukteswars chelas var en ældre kvinde, kendt under
kælenavnet Ma (moder), hvis hjem var i nærheden af ashram'en i
Puri. Mesteren var ofte standset for at snakke med hende på sin
morgenspadseretur. Om aftenen den 16. marts 1936 ankom Ma til
ashram'en og bad om at se guruen.
"Men Mester døde jo for en uge siden!" Swami
Sebananda, som nu forestod Puri ashram'en, så bedrøvet på
hende.
"Det er umuligt!" protesterede hun med et smil.
"Nej." Sebananda berettede begravelsens detaljer.
"Kom, lad mig føre dig ud i forhaven til hans grav."
Ma rystede på hovedet. "Der er ingen grav for ham! Nu til
morgen klokken ti passerede han forbi min dør på sin sædvanlige
tur. Jeg talte med ham i flere minutter i det klare solskin….
"
|
|
Slutt utdrag fra denne merkverdige bok som har masser av visdom
beskrevet i et lettfattelig språk - men selvsagt preget av den
trang til underkastelse som de østlige, søkende
"disipler" har overfor sine mestere og åndelige ledere.
|
andre utdrag fra samme bok
DEL 2
| DEL 3 |
DEL 4- om
Therese Neumann som har levd i årtier uten å spise
de danskspråkelige
utdrag nedlastbart i word (for utskrift)
oversatt fra boken:
Metafysiske Meditasjoner
av Paramahansa Yogananda
|
|
her et utdrag på engelsk fra Lobsang Rampas bok
TIBETAN SAGE - der han forteller om et besøk (sannsynligvis
engang rundt 1910?) på en forlatt
underjordisk "base" inne i et fjell i Tibet som "jordens gartnere"
(romfolk) bygde i
fjern fortid - og der det fortsatt fantes etterlatt virkende teknologi.
Denne base var beliggende slik at den var helt eller delvis inne på
det 4.dimensjonelle plan, og utdraget her er fra der han inne i
hightech-basen vises en
slags "film" av en høyere verden/høyere utviklet klode
som han kaller PATRA. Det er hans åndelige "far" lama
Mingyar Dondup som var godt kjent på basen fra mange tidligere besøk
som viste ham rundt. Utdraget er/vil bli mer omfattende utlagt på http://lobsang-rampa.net
og galactic.to/rampa |
...
The Lama gave me a little push between
the shoulder blades, and said, "Come on, this
is some stuff you
have to see.
This is Patra. This is how
Patra would
appear to us. Of course this globe,"
and he gestured to
a great globe which absolutely filled a
large hall, "is
merely so that we can see what is going
on in Patra at
any time." He put his hand on my
shoulder, and we
walked a few yards until we came to a
wall fitted with
instruments and a great big screen—oh,
about four
men high and three men wide. He said,
"That is for
any particular detail investigation."
The lights in the hall dimmed. Similarly,
at the same
rate, the light from the globe which he
had called Patra
brightened. It was a sort of well—pinkish—gold
colour,
and it gave one a wonderful feeling of
warmness and
the sensation that one was truly welcome.
The Lama pushed one of those button
things again
and the haziness in the globe, or around
the globe,
disappeared like a mountain fog
disappearing before
the rays of the sun. I peered avidly.
This was a won-
derful world indeed. I seemed to be
standing on a stone
wall, and waves were beating mildly
against the wall.
Then, just to my right, I saw a ship
coming in. I knew
it was a ship because I had seen pictures
of them. But
this ship came in and moored up against
the wall just
in front of me, and a lot of people got
off all looking
pleased with themselves.
"Well, that's a happy looking crowd,
Master. What
were they doing, anyway?"
"Oh, this is Patra. Here you can
have any number
of things for recreation. These people, I
suppose,
thought how nice it would be to take a
leisurely trip
over to the island. I expect they had tea
there and then
they came back.
"This is several steps up from the
astral world. Peo-
ple can only come here if they are, let
us say, super
people. It often entails terrible
suffering to get worthy of this place, but when one gets here and
sees what it
is, and sees the caliber of the people,
then it is obvious
that the place is worth all the
suffering.
"Here we can travel by thought. We
are on this
planet and we want to see a certain
person. Well, we
think about him, we think about him hard,
and if he
is willing to see us we suddenly lift off
the ground, and
rise up in the air and travel swiftly to
our wanted
destination. We should get there and we
should see the
person we wanted to see standing outside
his front door
ready to greet us."
"But, Master, what sort of people
come here, how do
they get here? And would you call them
prisoners?
Presumably they can't get away from this
place."
"Oh definitely, definitely this is
not a prison. This
is a place of advancement, only good
people can come
here. Those who have made supreme
sacrifices, can
come, those who have done their very best
to help their
fellow men and women. Normally we should
go from
the flesh body to the astral body. Do you
see that here
no one has a Silver Cord? No one has a
Golden Bowl
vapor around his or her head?
They don't
need it here
because everyone is the same. We have all
manner of
good people here. Socrates, Aristotle,
Leonardo da
Vinci, and others like that. Here they
lose what little
faults they had because to keep them on
Earth they
had to adopt a fault. They were of such a
high vibration
that they just could not stay on Earth
without having
some sort of fault, so before Mendelsohn,
or someone
else, could get down to Earth he had to
have a fault
inbred for that one particular life. So
when he died and
got to the astral world then the fault
departed, and the
entity departed also. I mentioned
Mendelsohn, the
musician; he would arrive on the astral
plane and it
would be like a policeman there to take
away the Silver
Cord and the Golden Bowl, and send him
along to Pa-
tra. On Patra he would meet friends and
acquain-
tances, and they would be able to discuss
their past
lives and carry out experiments which
they had long
wanted to do."
(page 136)
"Well, Master, what do they do about
food here?
There doesn't seem to be food, boxes of
food, on this
place which I assume is a dock."
"No, you won't find much food on
this world. People
don't need it. They pick up all their
bodily and mental
energy by a system of osmosis, that is,
they absorb the
energy given out by the light of Patra.
If they want to
eat for pleasure, of course, or drink for
pleasure, then
they are quite able to do so, except they
cannot gor-
mandise, and they cannot have those
spiritous liquors
which rot a person's brain. Such drinks
are very, very
bad, you know, and they can hold up a
person's devel-
opment for several lives.
"Now let's take a fleeting glance
through the place.
There is no time here, so it is useless
for you to ask a
person how long he has lived here because
he will just
look at you blankly and think you are
someone not at
all aware of the conditions. People never
get used to
Patra, they never get tired of it, there
is always some-
thing fresh to do, fresh people to meet,
but you cannot
meet an enemy.
"Let us get up in the air and look
down on this little
fishing village."
"But I thought you said people did
not need to eat
Master, so why should they want a fishing
village?"
"Well, they are not catching fish in
the ordinary
meaning of the word, thy are catching
fish to see how
they can be improved to give them better
senses. On
Earth, you know, the fish are really
stupid and they
deserve to get caught, but here they are
caught in nets
and kept in water all the time we have
them, and they
are treated kindly and there is no
resentment from
them. They realize that we are trying to
do good for
the whole species. Similarly with
animals, none of
them are afraid of mankind on this world.
They are
friends instead. But let's just take a
darting visit to
various places because soon we must be
leaving here
and going back to the Potala..."
fra Rampa-basen
|
|
